Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Overophedet klode skaber mere sygdom

Jordens hedetur. 500 klimaforskere i FNs klimapanel er enige. Vejret forandrer sig, og det er vores egen skyld. Men danskerne skal ikke forvente uoverskuelige sundhedsmæssige katastrofer lige med det første, konkluderer klimaøkonom Kirsten Halsnæs.

Sygeplejersken 2007 nr. 7, s. 38-39

Af:

Katrine Birkedal Christensen, journalist

0707-38-01Klimaforandringerne kan få uventede sundhedseffekter over hele kloden. Eksempelvis viser et nyligt afsluttet studie, at opvarmningen af farvandene omkring Færøerne vil fremme optagelsen af kviksølv hos fisk. Hvis gravide kvinder indtager kviksølvforurenede fisk, kan det medføre neurologiske skader på deres børn. Kilde: Miljø og Sundhed, nr. 32 (dec. 2006).

Januarblomstrende danske kirsebærtræer, en flok søvnløse brunbjørne og en magtfuld, amerikansk demokrat, ved navn Al Gore, har vendt den politiske miljødiskussion 180 grader. Nu er den økonomisk rationelle forsker, Bjørn Lomborg, yt, mens de miljøvenlige dommedagsprofetier får plads i både avisspalter, politiske paroler og snakken rundt om i mange hjem.

I forlængelse af 500 klimaforskeres seneste udmeldinger har der bredt sig en let panisk enighed om, at klimaforandringerne er menneskeskabte, og vi spørger nu os selv, hvad vi skal forvente forude. Forskerne svarer, at mens klodens ulande ved polerne og i de tropiske egne bliver ramt af noget nær bibelske plager, forudses det, at verdens vestlige lande ikke vil opleve de helt store katastrofer. Det vil øge den globale ulighed, når det kommer til fordelingen af føde, rent vand, ressourcer og sundhedstilstanden.

Ulandene rammes hårdt

Så mens vi i det (hidtidige) kolde nord vil komme til at opleve et mildere klima med både kraftigere nedbørsperioder og længere tørkeperioder samt lidt stigende stormaktivitet, vil andre steder på jorden blive overvældet af mere fatale klimaændringer.

"Danmark vil ikke opleve de helt store katastrofer. Det er den 3. verden, der bliver hårdest ramt," forudser Kirsten Halsnæs, der er klimaøkonom på Forskningscenteret Risø. Hun arbejder netop nu med sit bidrag til den kommende rapport fra FNs klimapanel om reduktion af drivhusgasser.

Leder af Klimacenteret ved DMI, Anne Mette Jørgensen, supplerer: "Danmark vil også opleve forandringer, men vi kan bedre håndtere ændringerne med vores ressourcer, end ulandene kan. Derfor vil katastrofeomfanget være mindre her," siger hun.

Malaria minimalt dansk problem

Når temperaturen stiger, vil nye sygdomme, der hidtil har været ukendte på vores del af kloden, måske også opstå her. Det handler eksempelvis om sygdomme, der spredes via dyr, hvis livsbetingelser ændrer sig i takt med, at vi oplever kraftigere nedbør og højere vand- og lufttemperatur. Når livsbetingelserne forbedres for gnavere, flåter og myg, vil sygdomme som malaria, Lyme-borreliose og centraleuropæisk hjernebetændelse (TBE) også blive mere udbredt, konstaterer verdenssundhedsorganisationen WHO.

Men hvorvidt sygdommene rent faktisk rammer befolkningen, afhænger af samfundets ressourcer og befolkningens velstand, forklarer klimaøkonom Kirsten Halsnæs.

"Der vil ikke ske det helt store i Danmark. Malaria har svært ved at udvikle sig i et samfund med et velfungerende sundhedsvæsen. Relativt rige udviklingslande som Thailand har jo i dag en ret god kontrol med omfanget af malaria, mens fattige lande, som eksempelvis Tanzania, kæmper mod sygdommen, der i dag koster op mod 100.000 tanzanianske menneskeliv om året," forklarer hun.

Malaria er en sygdom, der bæres af myg, og dagligt dræber sygdommen 3.000 børn i Afrika, oplyser Harvard Medical School i en rapport fra 2005. Ifølge medicinske undersøgelser er det relativt simple og billige foranstaltninger, der skal til for at nedbringe dødstallet væsentligt. Man kan eksempelvis sprøjte med kemikalier eller skaffe billige myggenet til kvinder og børn og medicinere, fortæller Kirsten Halsnæs.

Vi går ikke fri

Sygdommene vil altså ikke ramme det danske samfund særlig hårdt, hvis temperaturen stiger i gennemsnit med en halv grad, fordi vi har penge og ressourcer til at forberede, beskytte og behandle befolkningen. Men derfor er der alligevel grund til at tage den globale opvarmning alvorligt og sætte kræfterne ind på at bringe CO2-udslippet drastisk ned. Ellers bliver klimaændringerne senere i århundredet og deres konsekvenser meget større.

Klimamodelberegninger viser globale temperaturstigninger på mellem 1,1 og 6,4 grader i slutningen af århundredet - afhængigt af de fremtidige udslip af drivhusgasser," understreger Anne Mette Jørgensen, leder af Klimacenteret ved DMI.

KLIMAFORSKERNES KONKLUSION

De 500 ledende klimaforskere i FNs klimapanel er sikre på, at vi får meget varmere vejr. Klimaforskerne forudser, at temperaturen sandsynligvis vil stige mellem 1,8 og 4 grader inden år 2100, hvis der ikke gribes ind. Blandt konsekvenserne, som klimapanelet ridsede op i starten af februar, er, at der kommer tørke, stærkere orkaner, at vandstanden i havene sandsynligvis vil stige 28-43 cm, og den arktiske iskappe vil forsvinde i den sidste halvdel af århundredet. Men de dystre fremtidsudsigter er menneskets egen skyld. Klimaforandringerne er med 90 pct. sikkerhed menneskeskabte, konkluderede FNs Klimapanel (IPCC).

Kilde: www.ipcc.ch

DET VIGTIGSTE PROBLEM

Hvis man spørger danskerne, så er klimaændringerne det globale problem, som er vigtigst at tage hånd om netop nu. Det viste en undersøgelse fra Ugebrevet A4 for nyligt. Med 30 pct. af 'stemmerne' kom klimaforandringerne ind som en absolut førsteprioritet blandt verdens udfordringer, mens det næsthøjest prioriterede globale problem, med 13 pct. af 'stemmerne', var fejlernæring og sult i verden. På tredjepladsen om krige og konflikter.

DE EUROPÆISKE SUNDHEDSSCENARIER

- Hedebølger. I 2003 oplevede Europa den varmeste sommer i 500 år, og som følge af de høje temperaturer døde 45.000 mennesker. Mennesker i storbyer rammes hårdere af hedebølger, fordi sort asfalt, store mørke flader og få træer skaber en effekt, der øger temperaturen med 3,5-4,5 grader mere end uden for byen. Klimaøkonom Kirsten Halsnæs mener, at hedebølger bliver det største sundhedsmæssige problem for den danske befolkning, hvis temperaturen stiger. "Det bliver særlig i bymiljøerne, at hedebølger kommer til at udgøre et større problem. Men studier fra USA viser, at hedebølgerne kun udgør en sundhedsfare, hvis temperaturen stiger uventet. Så det handler om, at vi vænner os til de jævnlige hedebølger og sørger for at rådgive særligt de ældre borgere om, hvordan de skal forholde sig i varmen," siger Kirsten Halsnæs.
Indsats: Byplanlægning, varslingssystemer og rådgivning til udsatte grupper.

- Oversvømmelser. Bl.a. fordi nedbøren er skævt fordelt, vil nogle regioner opleve flere oversvømmelser. Antallet af smitsomme sygdomme kan stige pga. forringede sanitære forhold.
Indsats: Overvågning af smitsomme sygdomme, fremsynet lokal byplanlægning og oprettelse af hotlines.

- Storm. Særlig Vest- og Centraleuropa vil blive ramt af storme. Storme foråsager direkte skader på mennesker og har indirekte sundhedskonsekvenser i form af skader på ejendom og infrastruktur.
Indsats: Fremtidssikret nybyggeri og advarsel til befolkningen.

- Fattigdom, sult, krig og fordrivelse. Klimaændringerne vil ramme hårdest i en række ulande og de arktiske områder. Ændringerne vil medføre mangel på vand, problemer med levegrundlag og landbrug, og effekten heraf kan være konflikter, migration og flygtningestrømme, som Europa også skal forholde sig til.
Indsats: Der findes foreløbig ingen konkrete løsningsforslag.

- Smitsomme sygdomme. Vektorbårne sygdomme, der udbredes af f.eks. flåter, myg og mus, vil få ændrede betingelser. Flåter er allerede udbredt i Europa, og de kan overføre sygdommene centraleuropæisk hjernebetændelse (TBE) og Lyme-borreliose. Leishmaniasis, der er en infektion med en encellet parasit, spredes via hunde. Myg får også bedre betingelser i Europa, og mange forudser, at malaria vil komme til.
Indsats: Overvågning af sygdomsbærerne og indførelse af advarselssystem.

- Vand- og fødevarebårne sygdomme. Salmonellabakterier formerer sig hurtigere ved højere temperaturer. Antallet af salmonellatilfælde stiger 5-10 pct., for hver gang den ugentlige gennemsnitstemperatur stiger med 1 grad ved temperaturer over 5 grader. Kraftig nedbør øger risiko for, at vandforsyningen forurenes med den særlig modstandsdygtige parasit Cryptosporidium. Højere vandtemperaturer øger væksten af havvandsbakterier og alger i havet - herunder giftige alger.
Indsats: Indførelse af advarselssystem.

- Astma. Det varme vejr øger antallet af pollen i luften, hvilket giver allergikere store gener. Mildere og fugtigere vintre vil øge omfanget af skimmelsvampe og husstøvmider, der vil føre til øget forekomst af allergi.
Indsats: Der findes foreløbig ingen konkrete løsningsforslag.

Kilde: "Klimaforandringer i et folkesundhedsperspektiv" i Miljø og Sundhed, nr. 32 (dec. 2006).