Fænomenologi som forskningsmetode

Fænomenologi som forskningstilgang har vundet indpas inden for sygeplejen i de senere årtier, og i Danmark er den blevet udbredt både på videregående uddannelser og blandt sygeplejeforskere. Trods denne udvikling savner vi en redegørelse for fænomenologi som forskningstilgang på dansk. Hensigten med denne artikel er at give en overordnet beskrivelse af en deskriptiv fænomenologisk tilgang til humanvidenskabelig forskning. Artiklen kan ikke i sig selv danne baggrund for empiriske undersøgelser, men skal ses som en invitation til at læse den bagvedliggende filosofi og metodelitteratur. Den anvendte metodelitteratur er velegnet til læsere uden forhåndskendskab til fænomenologi.

Fælles for de mange forskellige tilgange til fænomenologisk forskning er, at det er den bagvedliggende filosofi, som angiver, hvordan forskningen tilrettelægges. I denne artikel beskriver vi Reflective Lifeworld Research, der er en forskningstilgang udviklet af et forskerteam under ledelse af den svenske sygeplejerske og professor Karin Dahlberg.

Fænomenologi som filosofi

Fænomenologi betyder videnskab om fænomenerne og er grundlagt af den tyske filosof Edmund Husserl i begyndelsen af 1900-tallet (1). Fænomenet er det, som fremtræder for vores bevidsthed, og fænomenologi er en filosofisk refleksion over, hvorledes verden fremtræder for os som oplevelser i vores bevidsthed. Fænomenologiens ærinde er at "komme til sagen selv", dvs. at lade fænomenerne tale for sig selv uden at tilføre teori eller hypoteser. Fænomenologien beskriver altså fænomenerne, som de kommer til syne i vores bevidsthed og erkendelse i stedet for at forklare os verdens beskaffenhed og sammenhæng i begreber (1,2).

Husserl ønskede at gøre op med positivismen som enhedsvidenskab og i stedet udvikle en fælles kundskabsteori gældende for alle videnskaber. Husserls ambition var at lægge grunden til en så eksakt videnskab som muligt, og han mente, at al kundskab udspringer af vores bevidsthed. Menneskets erkendelse var altså udgangspunkt for Husserls filosofi. Hans tanker blev yderligere udviklet af hans efterfølgere, bl.a. den tyske filosof Martin Heidegger og den franske filosof Maurice Merleau-Ponty, som videreførte Husserls tanker i en eksistensfilosofisk retning (3,4). Eksistensfilosofi er en filosofisk tradition, der forsøger at afklare, hvad der kendetegner menneskets måde at eksistere i verden på, og det var netop, hvad Heidegger anså for at være fænomenologiens opgave (3). Merleau-Ponty var inspireret af den filosofiske arv fra både Husserl og Heidegger, men var især inspireret af Husserl (3). Merleau-Ponty fremhæver kroppens betydning i den menneskelige eksistens og betoner, at det er gennem kroppen, bevidstheden tager form (5). Et gennemgående træk i fænomenologien er derfor at argumentere imod, at mennesket reduceres til blot at være et naturvæsen. Fænomenologien opfatter krop og bevidsthed som uadskillelige og mennesket som et bevidstkropsvæsen (4).

I arbejdet med fænomenologiske undersøgelser er det vigtigt at skelne mellem fænomenologi som filosofi og fænomenologi som forskningstilgang. Filosofien er ikke en forskningsmetode, men et perspektiv som er retningsgivende i forskningsprocessens forskellige faser (4,6). Derfor er det væsentligt med indsigt i filosofiens nøglebegreber, hvis man ønsker at lave en fænomenologisk undersøgelse. Mange steder vil man se, at fænomenologisk forskning inddeles i en deskriptiv og en fortolkende tradition, som hver især har udviklet forskellige tilgange til dataanalysen (7). Reflective Lifeworld Research indskriver sig i den deskriptive tradition, og vi har derfor valgt først at redegøre for nogle af de vigtigste nøglebegreber, der relaterer sig til denne tradition. Dernæst vil vi præsentere Reflective Lifeworld Research for at beskrive, hvordan Dahlberg og hendes kolleger (6) omsætter den fænomenologiske filosofi til en konkret humanvidenskabelig tilgang.

Livsverden

Livsverden er vores konkrete virkelighed, som vi kan erfare, og som vi i det daglige tager for givet og er fortrolige med, når vi træffer beslutninger, kommunikerer og handler (3). Vores livsverden er fyldt med mening eller betydning, der er tavs, og det er denne mening eller betydning, der gennem en fænomenologisk analyse er mulig at afdække (1). Udgangspunktet for Husserls fænomenologiske analyser var at undersøge livsverden som videnskabens tavse grund og at tage udgangspunkt i menneskers levede erfaringer (1,2).

Intentionalitet

Den menneskelige bevidsthed er altid intentionel (dvs. rettet mod noget), hvilket er en af de bærende idéer inden for fænomenologien. Det betyder, at man altid vil opleve noget som værende noget bestemt. Det kan f.eks. være en smuk blomst eller en gammel kone. Derfor er der en uopløselig enhed mellem den iagttagende bevidsthed og genstanden, som iagttages. På samme måde kan bevidstheden også være rettet mod fænomener, der ikke er et konkret objekt som f.eks. angst eller håb. Intentionaliteten ophæver på den måde opdelingen mellem menneske og verden, idet mennesket på den ene side er rettet mod verden, og verden på den anden side er rettet mod mennesket.

Gennem intentionaliteten får vi adgang til forskellige fænomener, som vi kan beskrive ud fra den betydning, de har for vores bevidsthed. Vi taler da om, hvordan forskellige fænomener præsenterer sig for vores bevidsthed. Mens Husserl forankrer intentionaliteten i den menneskelige bevidsthed, knytter Merleau-Ponty intentionaliteten til kroppen. Ifølge Merleau-Ponty er menneskets erfaring af verden baseret på bevidsthedens enhed med kroppen (3,5).

Reduktion

En grundtanke i fænomenologien er den fænomenologiske reduktion. Reduktion betyder egentlig at "lede tilbage" (3). Hensigten er at forholde sig åben for at muliggøre en præcis beskrivelse af et fænomen, sådan som det præsenterer sig for bevidstheden. Vejen til den fænomenologiske reduktion ses ofte beskrevet som det at sætte sin forforståelse i parentes. Det betyder, at man tilstræber at se bort fra tidligere erfaringer og teorier, der har relation til fænomenet med det formål at møde fænomenet, som var det første gang. Reduktionen indebærer på den måde en indstillingsændring med henblik på at møde fænomenet fordomsfrit og intuitivt.

Essens

Formålet med den fænomenologiske analyse er at konkretisere fænomenets essens. Husserls idé om intentionalitet betyder, at når et fænomen præsenterer sig selv som noget, så præsenterer det sin essens. Konsekvensen af denne tænkning er, at essensen ikke er noget, forskeren tilføjer gennem fortolkning. Essensen eksisterer allerede i kraft af intentionaliteten mellem fænomenet og os (8). Eksempelvis kan fænomenet "hest" have forskellig farve, størrelse, temperament osv. På den måde eksisterer der mange variationer af samme fænomen. Alligevel er der en grænse, idet hesten ikke kan være en zebra eller legetøjshest. Der findes altså en essens, som gør en hest til en hest. Essensen er med andre ord det, der gør fænomenet til det, det er.

Reflective Lifeworld Research

Reflective Lifeworld Research tager udgangspunkt i livsverden (6). Inden man begynder på en fænomenologisk undersøgelse, er det vigtigt, at man på forhånd har gjort sig klart, hvilket fænomen, man ønsker at undersøge. Ellers vil man ikke kunne samle data, som kan muliggøre en fænomenologisk analyse. Når man har formuleret sit fænomen, går man til livsverden for at finde ud af, hvordan fænomenet opleves.

Dataindsamling
I Reflective Lifeworld Research handler dataindsamlingen ikke om mængde, men om kvalitet. Det er fænomenets kompleksitet, der styrer antallet af deltagere. Dahlberg og hendes kolleger (6) argumenterer for, at der i undersøgelser af fænomener med høj kompleksitet inkluderes relativt flere deltagere end i undersøgelser af mindre komplekse fænomener. Men det afgørende er, hvordan forskeren argumenterer for sit eksakte valg (6).

Den hyppigst anvendte dataindsamlingsmetode er åbne interviews, men observationsstudier og narrativer kan også anvendes. Metoder, hvor individualiteten ikke vægtes, er ikke umiddelbart forenelige med fænomenologi. Eksempelvis fokusgruppeinterviews.

I Reflective Lifeworld Research skal data kunne omsættes til tekst. Interviews skal altså transskriberes, observationer skal nedfældes med skrevne ord etc. Uanset hvilken dataindsamlingsmetode der anvendes, tilstræber man at indsamle data, som giver en så varieret og dybdegående beskrivelse af fænomenet som muligt; deltagere med forskelligartede oplevelser af fænomenet, forskellig alder og køn mv. (6). Afhængigt af hvilket fænomen man undersøger, kan det være vigtigt at overveje, om deltagerne desuden skal komme fra forskellige kulturelle miljøer, fra forskellige nationer eller have andre forskelligheder, der kan bidrage til variationer i data. Undersøger man et sygeplejefænomen, kan der være grund til at overveje, om den medicinske diagnose overhovedet er vigtig.

Under hele dataindsamlingsprocessen er det forskerens opgave at sætte sin forforståelse i parentes for at kunne møde fænomenet med åbenhed. Dahlberg og kollegaer (6) erstatter her vendingen "at sætte parentes" med vendingen "at tøjle". Årsagen er, at vendingen at sætte parentes har givet anledning til mange misforståelser og diskussioner om, hvorvidt det overhovedet er muligt for forskere at sætte deres forforståelse til side. Endvidere bruges termen "tøjle" for at understrege betydningen af, at forskeren skal være tøvende og vente på, at fænomenet viser sig, og ikke konkludere for hurtigt.

Dataanalyse

I Reflective Lifeworld Research kan analysen af data beskrives som en proces bestående af fire faser. Imidlertid understreger Dahlberg og kolleger (6), at der ikke er tale om en skematisk procedure, men snarere en cirkulær proces, hvor forskeren arbejder frem og tilbage i materialet.

Første fase
Består af gentagne gennemlæsninger af materialet med henblik på at få en helhedsforståelse. Denne er opnået, når forskeren er i stand til kort at referere indholdet af den enkelte tekst.

Anden fase
Nu opdeles teksten i meningsenheder. Teksten læses omhyggeligt igennem, og hver gang indholdet ændres, markeres dette i teksten. Formålet er at gøre teksten håndtérbar, hvorfor det ikke er afgørende, præcis hvor i teksten markeringerne sættes. Den efterfølgende læsning tager sigte på at få betydningen i den enkelte meningsenhed frem. Det betyder, at der sættes ord på hver enkelt meningsenhed. Med udgangspunkt i det aktuelle fænomen stilles i denne proces spørgsmålene "hvad bliver sagt?", "hvordan bliver det sagt?", "hvad er indholdet?" og især "hvad er betydningen?"

Indholdet er en kondenseret udgave af en given tekst, mens betydning forudsætter en vis abstraktion. Forskellen kan illustreres med følgende citat: "Hvis jeg føler mig ensom, ringer jeg til nogen." Indhold: Ensomhed afhjælpes med telefonopkald. Betydning: Det er vigtigt at kunne etablere kontakt til andre mennesker, når ensomhed opleves som noget ubehageligt. I beskrivelsen af meningsenhederne er det vigtigt ikke at anvende teoretiske termer, men at forblive i et dagligdags sprog for ikke at presse fænomenet ind i en teoretisk ramme.

Tredje fase
Her inddeles analysen af beskrivelserne af meningsenhederne i grupper. Dette er en midlertidig inddeling, der skal gøre det muligt for forskeren at gennemskue om, og evt. hvordan de enkelte grupperinger relaterer sig til hinanden. Denne procedure er både kreativ og refleksiv, og beskrivelserne af meningsenhederne flyttes rundt, til forskeren er sikker på, at de befinder sig i den rigtige gruppe. I hesteeksemplet kan man forestille sig en gruppe, der drejer sig om temperament, mens en anden drejer sig om farve. Den bærende idé er, at forskeren skal forholde sig åbent og være villig til at ændre i grupperingerne, indtil der er dannet et mønster, som beskriver det fænomen, der er i fokus. Dvs. man skal kunne konkretisere, hvad der gør fænomenet til netop det særlige fænomen.

Fjerde fase
Nu afsluttes analysen ved, at fænomenets forskellige konstituenter og deres indbyrdes relation beskrives. Konstituenterne er fænomenets bestanddele, der tilsammen danner fænomenets essens. Denne fase forudsætter en konstant bevægelse mellem helheden og de enkelte dele i data. Den endelige beskrivelse af essensen og dens konstituenter skal ideelt set baseres på alle data (med relation til fænomenet). I formuleringen af essensen og konstituenterne er det vigtigt at ramme et abstraktionsniveau, der passer til fænomenet, idet essensen skal afspejle fænomenet og dets kontekst. Essensen må altså ikke være så abstrakt, at den kan dække over alle fænomener, og omvendt skal abstraktionsniveauet ikke være så lavt, at formuleringen af essensen fremstår som en banalitet.

Resultaternes rækkevidde

Essensen og dens konstituenter vil ikke kunne udstrækkes til at gælde til alle tider og i alle sammenhænge, hvori fænomenet optræder. Resultaterne fra en fænomenologisk undersøgelse kan beskrives som typiske for fænomenet (6). Der er altså tale om en vis generalisérbarhed i forhold til typiske træk (6,9). Dahlberg og hendes kollegaer (6) mener, at såfremt resultaterne ikke kan generaliseres til at gælde andre end undersøgelsens deltagere, er der ikke tale om forskning, men om biografier eller gode historier. Det er vigtigt, at der tages hensyn til den kontekst, hvori fænomenet er undersøgt, når man overvejer, i hvilken grad resultaterne kan generaliseres. F.eks. vil resultater, der er fremkommet på baggrund af en undersøgelse blandt børn, sjældent kunne overføres til gamle mennesker. I boks 1 har vi skitseret nogle mulige faldgruber, vi er blevet opmærksomme på ved at arbejde med Reflective Lifeworld Research. 

Besværet værd

For os er der ingen tvivl om, at en deskriptiv fænomenologisk forskning kan bidrage positivt til den konkrete sygeplejepraksis, fordi den kan give indsigt i oplevelsen af de mange fænomener, der relaterer sig til praksis. Det kan f.eks. dreje sig om patientens oplevelse af at få hjælp til at indtage mad og drikke (10), at gennemleve særlige plejeforløb eller forskellige livsfænomener såsom angst og håb. Selvom det kan være en stor udfordring at kaste sig ud i en undersøgelse, der forudsætter, at man sætter sig ind i den bagvedliggende filosofi, er det besværet værd.

Annelise Norlyk og Bente Martinsen er ph.d.-studerende ved Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet.

Litteratur

1. Zahavi D. Fænomenologi. 2. oplag. Roskilde Universitetsforlag; 2004.
2. Zahavi D. Husserls fænomenologi. København: Gyldendal; 2001.
3. Thøgersen U. Krop og fænomenologi. En introduktion til Maurice Merleau-Pontys filosofi. Århus: Systime; 2004.
4. Andreasen T. Fænomenologi og videnskab. Del I: Fænomenologiens væsen. Tidsskrift for Sygeplejeforskning 2006;22 (2):28-36.
5. Merleau-Ponty M. Kroppens fænomenologi. 4. oplag. Frederiksberg: Det lille Forlag; 2006.
6. Dahlberg K, Dahlberg H, Nyström M. Reflective Lifeworld Research. Sverige: Studentlitteratur; 2008.
7. Pollit DF & Hungler BP. Essentials of Nursing Research Methods, Appraisal and Utilization. (Fifth Edition). New York: Lippincott; 2001.
8. Dahlberg K. The essence of essences - the search for mean-ing structures in phenomenological analysis of lifeworld phenomena. International Journal of Qualitative Studies on Health and Well-being 2006;1:11-9.
9. Giorgi A. & Giorgi B. The Descriptive Phenomenological Psychological Method. In: Qualitative Research in Psychology. Camic P, Rhodes J Yardley L. (Ed.). Washington, DC: American Psychological Association; 2002.
10. Martinsen B. The meaning of assisted feeding for people living with spinal cord injury: a phenomenological study. Journal of Advanced Nursing. 2008; 62 (5): 533- 543.