Børn af psykisk syge overlades alt for ofte til sig selv

De børn, der har problemer med en psykisk syg far og mor, kommer typisk igen og igen til sundhedsplejersken med småskavanker, fortæller sundhedsplejerske Suzanne Agerholm fra Albertslund Kommune.

Hun foreslår, at hospitalerne pr. automatik tænker sundhedsplejersken ind, når en forælder udskrives fra en psykiatrisk afdeling.

Ondt i maven den ene uge, hovedpine den næste og ugen efter igen en splint i fingeren. Børn med problemer på hjemmefronten bruger mange overspringsmanøvrer, når de prøver at fortælle de voksne, at noget er galt.

Hos sundhedsplejerske Suzanne Agerholm fra Albertslund Kommune står døren altid åben de dage, hun holder til på en af kommunens folkeskoler.

Skolebørnene i Albertslund får seks besøg hos skolesundhedsplejersken i løbet af deres ni år i folkeskolen, men der er altid tid, hvis børn har behov for at snakke uden for aftalt tid.

"De børn, der har problemer i hjemmet f.eks. med en syg mor eller en far, der slår, kommer typisk igen og igen med en lang række småskavanker. De skal lige se mig an, før de betror sig til mig. Børnene prøver os af med de banale ting, før de tør fortælle, hvad der virkelig trykker dem," fortæller Suzanne Agerholm.

Hun efterlyser en fast procedure, så forældre, der indlægges, automatisk bliver spurgt, om hospitalet må kontakte deres børns skole og sundhedsplejersken. Forældrene bliver jo i forvejen spurgt, om hospitalet må sende besked til deres egen læge.

"Det kunne være rigtig rart med et formaliseret samarbejde med voksenpsykiatrien, så sundhedsplejersken fik besked, når forældre til mindreårige børn bliver indlagt med en psykisk lidelse.

Der er jo ikke altid tale om problemfamilier, som i forvejen er kendt af socialforvaltningen, og hvor der automatisk bliver taget hånd om børnene. Men i de familier, som måske befinder sig i en gråzone og søger at klare deres problemer selv, risikerer børnene at blive overladt til sig selv, hvis forældrene rammes af en psykisk sygdom. Især hvis der er tale om enlige forældre," siger Suzanne Agerholm.

Frygter stempling

Det er Suzanne Agerholms erfaring, at psykisk sygdom stadig er så stort et tabu, at mange forældre kvier sig ved at fortælle det til skolen.

"Mange helt almindelige borgere har også problemer med at henvende sig til en sagsbehandler for at få hjælp, hvis familien i en periode er ramt af psykisk sygdom. De er bange for at havne i et offentligt register, stemplet som psykisk syge.

Hvis vi nu vidste, at der f.eks. var psykisk sygdom i familien, ville de her børn ikke behøve at komme til sundhedsplejersken så mange gange, før vi opdagede, at de havde problemer," siger Suzanne Agerholm. Hun fremhæver, at sundhedsplejersken er den eneste faggruppe ude i kommunerne, der ser alle børn. Sundhedsplejersken kommer i hjemmet på barselsbesøg og kan siden følge "sine" børns udvikling og trivsel gennem et helt skoleforløb.

"Det giver os en enestående mulighed for at være parate og til stede, når problemerne opstår," mener Suzanne Agerholm.
Hun foreslår, at hospitalerne pr. automatik tænker sundhedsplejersken ind, når en forælder udskrives fra psykiatrisk afdeling: "Hvis der er børn i hjemmet, vil det være oplagt at spørge, om man må underrette sundhedsplejersken. Når det gælder skolebørn, bliver vi i øjeblikket slet ikke brugt."

Sundhedsplejerske i Københavns Kommune, Hanne Duer, er enig. "Vi sundhedsplejersker kunne bruges meget mere. Det ville være en rigtig god idé at oplyse forældrene om, at de har ret til at benytte sundhedsplejersken, til og med barnet fylder 16 år. Vi skal sende et signal til familien om, at de kan bruge os. Vi kan f.eks. sagtens tage på hjembesøg, selvom børnene er blevet store," fortæller Hanne Duer.

Hun opfordrer samtidig sine kolleger til at være mere udfarende: "Som sundhedsplejersker skal vi nok også blive bedre til at gøre opmærksom på os selv og tage action, hvis vi får mistanke om, at noget er galt i en familie," siger Hanne Duer og fortsætter:

"Men vi har ingen sanktionsmuligheder. Vi kan kun blive ved og ved med at underrette de sociale myndigheder, hvis vi har mistanke om omsorgssvigt eller overgreb. Men det er kommunen, der skal gribe ind."