Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken - 2008 - 17

Download
Sygeplejersken_2008_17 - magasinforsiden

Tema om børn af psykisk syge

Fars og mors psykiske sygdom holdes skjult

Mørketal. Dårlig kontakt mellem en psykisk syg mor og hendes spædbarn kan have livslange konsekvenser for barnet. Men der er hjælp at hente. Ny undersøgelse fa Århus Kommune viser, at intensiv sundhedsplejeindsats kan afdække skjulte psykiske lidelser. Kommunen har foreløbig bevilget 2 mio. kr. årligt til flere sundhedsplejerskebesøg i udsatte småbørnsfamilier.

Politiet kom og hentede mor i nat

Familietragedie. Den 11-årige pige var blevet usædvanlig tynd. Sundhedsplejersken opdagede tilfældigt, at hun og hendes søskende var blevet tæsket med en bøjle i årevis. Socialforvaltningen og distriktspsykiatrien havde glemt at fortælle skolen og sundhedsplejen, at der var psykisk sygdom og vold i familien.

Baggrund

Ørkenkrigens danske sygeplejersker

Sygeplejerskesoldater. Krig kræver pleje og behandling af sårede soldater. Flere danske sygeplejersker hiver tre måneder af kalenderen ud for at tage deres tjans i det danske militær i Afghanistan. Fagbladet Sygeplejersken tog i juli med Hærens Operative Kommando til Helmandprovinsen for at følge de danske sygeplejersker og sygehjælpere i deres støvede, varme og udfordrende hverdag.

Billedserie: Traumer i teltet

I alt 27 danskere er blevet såret i Afghanistan fra 2001 og frem til juli 2008. De er alle behandlet på infirmeriet eller felthospitalet og derefter hjemsendt til Danmark, oplyser Forsvarets Sundhedstjeneste.

Sygehuskrig: Sygeplejerske går i skjul

Oprørte. Sindene blev for alvor bragt i kog, da det radikale medlem af regionsrådet i Region Midtjylland, sygeplejerske Ulla Fasting, ud fra en faglig vurdering stemte for at placere det nye akutsygehus nær Herning. Selv bor hun i Holstebro Kommune.

Tema om det akutte Danmark

Danmark under akut forandring

Akut beredskab. Det har været et større puslespil at få brikkerne til at falde på plads i det nye akutte beredskab i Danmark. Men nu begynder det nye danmarkskort at tage form.

Sådan bliver det

Puslespil. Brikkerne, som tegner det nye akutte Danmarkskort, er efterhånden ved at falde på plads. Fagbladet Sygeplejersken har samlet de seneste oplysninger om, hvordan den akutte hjælp tilbydes i hver af de fem regioner. Af kortet fremgår, at regionerne har valgt meget forskellige løsninger.

Faglig information

Læring af grundlæggende sygepleje i primær sundhedstjeneste

Artiklen henvender sig til undervisere på sygeplejeskoler og sygeplejersker på plejecentre. Den beskriver et projekt, hvor sygeplejestuderendes læring af grundlæggende sygepleje på plejecentre er undersøgt. Hovedbudskabet er, at de studerendes læring ikke afviger fra den læring, studerende har på somatiske sygehusafsnit, men at de studerende ikke er tilfredse med den kliniske vejledning på plejecentrene.

Fag

Evidensbaseret praksis styrker sygeplejerskers fagidentitet

Artiklen henvender sig til ledere og sygeplejersker, som ønsker at arbejde på at evidensbasere praksis. Artiklen beskriver et pilotprojekt på Odense Universitetshospital og peger på, at det øger sygeplejerskernes faglige identitet at arbejde med evidens.

Diffust indhold i undervisningen giver diffus fagidentitet

Artiklen henvender sig til undervisere, kliniske vejledere og uddannelsesplanlæggere. Den præsenterer observationer af undervisning i sygepleje til ældre i en professionsbacheloruddannelse til sygeplejerske. Artiklen diskuterer de principper for sygepleje, der formidles i et konstrueret undervisningsforløb, og de betydninger, det tilsyneladende diffuse indhold har for dannelsen af en sygeplejefaglig identitet i uddannelsen. Det konstruerede forløb er baseret på observationer og båndoptagelser af 15 lektioner.

I HVERT NUMMER

Teori og praksis

Respirationsøvelser til patienter med lungecancer

Artiklen henvender sig til sygeplejersker og studerende, som yder sygepleje til patienter med dyspnø pga. lungecancer. Dele af indholdet er en klinisk retningslinje udarbejdet af forfatteren og anvendt på Sydvestjysk Sygehus. Retningslinjen er udarbejdet på baggrund af et litteraturstudie.