Boganmeldelser

Arbejdet er en komfortabel rasteplads

Finn Janning

Kunsten at arbejde

Forlaget Klim 2008
65 sider - 189 kr.

Musikeren og sangskriveren Lars Lilholt har for nylig udtalt: "Jeg har ikke en karriere. Jeg har et liv." Den tilgang til livet og arbejdslivet er interessant i en tid, hvor etablering af karrierecentre på universiteterne, kurser i karriereplanlægning og det rigtige cv er på dagsordenen, og jagten efter studierne går ind på det gode arbejde, den høje løn, magten og prestigen.

Problematisering af det moderne arbejdsliv som det primært identitetsskabende er omdrejningspunktet for denne bog, hvor forfatteren kritiserer, at "... arbejdet har udviklet sig til en komfortabel rasteplads på den livsrejse, der kan indeholde så meget andet."

Forfatteren skriver, at stress, manglende selvværd og angst er direkte forbundet med den moderne forståelse af arbejde, som bl.a. er styret af mål, titler, prestige og frynsegoder. Han argumenterer for, at virksomhederne plæderer for én bestemt livsform og ikke har rum til anderledes tænkende. Afvigelse skaber angst, og ensretning efterstræbes.

Forfatteren kritiserer i den forbindelse den udbredte brug af coaching på arbejdsmarkedet, idet han mener, at coaching, der markedsføres som redskab til personlig udvikling, i virkeligheden er et subtilt redskab til ensretning af medarbejdere efter bestemte mål og værdier.

Denne bog kommer med bud på, hvordan en anden tilgang til livet kan medvirke til, at mennesket begynder at eksperimentere mere med livet og arbejdslivet og øver sig i at blive bedre til det, han eller hun er i gang med lige nu, nemlig at leve livet i stedet for at jage efter mål i horisonten.

Det stærkeste i bogen er diskussionen af den moderne forståelse af arbejdet som identitetsskabende og værdiskabende fænomen. Kritikken af coaching er også relevant, idet hele diskursen på arbejdsmarkedet om selvrealisering, hvoraf coaching som metode kun er én af mange, rummer problematiske elementer som skjulte magtrelationer og ensretning af medarbejdernes værdier og mål i overensstemmelse med den aktuelle virksomheds. Derfor er denne diskussion vigtig i bestræbelsen på at fremme en kritisk bevidsthed hos både medarbejdere og ledere.

Forfatteren præsenterer affirmativ praksis som et bud på en alternativ måde at forstå og organisere arbejde på. Der er nogle interessante overvejelser om bl.a. skabelsen af rum for handlen som udgangspunkt for udvikling.

Afsnittet om den affirmative praksis bærer imidlertid præg af at være en teoretisk konstruktion, og derfor tror jeg, at det kræver mere arbejde at operationalisere tænkemåden i praksis, end denne bog giver mulighed for.

Det gør nu ikke så meget, for som inspiration er denne alternative tænkemåde til forståelse af begrebet arbejde spændende og relevant for både medarbejdere og ledere.

Det bliver interessant at følge forfatterens arbejde og erfaringer med affirmativ praksis som tilgang til en frigørende måde at forstå, organisere og diskutere arbejde på.

Af Lisbeth Bøggild, sygeplejerske, SD.

Om evnen til at opnå god kontakt

Kari Killén

Professionel udvikling og faglig vejledning

Hans Reitzels Forlag 2008
248 sider - 320 kr.

Der var ikke meget tilbage af min grønne markeringstusch, da jeg nåede sidste side i Killéns bog. Side efter side har jeg fyldt med grønne streger under sætninger, jeg syntes var vigtige at fastholde.

Bogen henvender sig til vejledere af social- og sundhedspersonale under uddannelse og praktikere inden for feltet, som ønsker at arbejde videre med deres faglige udvikling. Relationskompetence er et centralt begreb bogen igennem. Med relationskompetence forstås evnen til at opnå kontakt med andre mennesker, hvor de føler, at man respekterer og tager hånd om dem. Ifølge Kari Killén er relationskompetence omdrejningspunktet i metodisk socialt arbejde og uløseligt forbundet med vores holdninger og de fagetiske principper for vores arbejde. "Relationen til den, vi hjælper, behandler eller underviser, er af afgørende betydning for arbejdets kvalitet."

Målene i faglig vejledning er udvikling af evnen til at iagttage, reflektere og analysere. Dertil kommer udvikling af relationskompetence, fagetiske holdninger, færdigheder i forebyggelse og problemløsning samt udvikling af en fag-identitet.

Vejen ad hvilken, vi bevæger os frem mod disse mål, går igennem fem faser. Første fase er "selvcentreringsfasen." Her er den vejledte optaget af, om hun er god nok og af, hvordan hun selv fungerer. Hun har en følelse af utilstrækkelighed, som må gennemleves, før hun kan vende blikket udad og begynde at engagere sig i klienten. Trin for trin gøres rede for de forskellige læringsfaser, og via cases gives eksempler på vejledninger i de forskellige faser, den vejledte befinder sig i. Kontakten imellem vejleder og den vejledte har stor betydning for den vejledtes måde at forholde sig til klienten på. Den vejledte lærer at behandle klienten, som hun selv behandles af vejlederen. "Det er nok ikke den mest fremtrædende egenskab hos os i Norden at give anerkendelse, og det gælder både vejledere og andre", skriver Killén, hvorefter hun meget detaljeret og konkret fortæller, hvordan det gøres. Hvordan man tilkendegiver, at man er engageret og finder det, samtalepartneren siger, interessant og vedkommende.

Det konkrete og detaljerede er denne bogs styrke, naturligvis sammenholdt med relevansen af indholdet. Den kan være en stor hjælp i opkvalificering af vejledning af studerende og nye kolleger. Sproget er let tilgængeligt, og de mange eksempler illustrerer på levende vis teorierne. Den detaljerede indholdsfortegnelse giver et godt overblik og den fyldige litteraturliste et billede af, at der er vægt bag ordene.

Af Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske, ansat i Furesø Kommune. 

Tilløb til sygepleje

Birgit Peitersen, Mette Arrøe og Ole Pryds
Neonatologi - det raske og det syge nyfødte barn
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk 2008
350 sider - 449 kr.

Bogen er en gammel klassiker og uundværlig i en afdeling, hvor der er indlagt nyfødte børn. Det er neonatalafdelingens opslagsbog, den sygeplejersken griber til som det første, når hun har brug for hjælp til en diagnose eller til en beskrivelse af en neonatal sygdom eller tilstand. Den bør stå i enhver neonatalafdeling, gerne i flere eksemplarer, der kan udlånes til nyt personale.

Bogen er skrevet til læger og sygeplejersker på neonatalafdelinger, fødeafdelinger og barselsgange, dvs. i fagsprog, men ikke desto mindre tror jeg, at mange forældre vil have stor gavn af den, når de søger viden om deres barns tilstand eller diagnose.

Bogen gennemgår barnets udvikling fra undfangelsen til og med den neonatale periode grundigt, dels det normale forløb, dels det abnorme. En bog som denne bør jævnligt opdateres og revideres med den nyeste viden, og denne udgave, som er fornyet på væsentlige områder, lever fint op til dette krav.

Udviklingen på neonatalområdet går hurtigt, både behandlingsmæssigt, plejemæssigt og organisatorisk. Afdelingerne bliver mere og mere afhængige af hinanden, børnene flyttes i stigende grad fra én afdeling til en anden, og der er behov for en fælles base, et holdningsfællesskab. Forældrene skal opleve kvalitet og sammenhæng, uanset om familien har været i kontakt med flere afdelinger, læger og sygeplejersker. Bl.a. derfor er der behov for en fælles grundbog, som alle kan forholde sig til.

Der er dog flere vigtige faktorer i neonatologien, end denne bog beskriver, og som bør indgå heri. Jeg kunne sige, at det er sygeplejen, der mangler, og måske var det ikke hensigten, at den skulle med. Men i dag skal behandling og sygepleje på neonatalområdet gå hånd i hånd.

Der er taget tilløb, specielt sidst i bogen i afsnittet om neonatologiens udvikling og vejledning til forældre, hvor der lægges op til et holdningsskifte. Jeg savner dog en grundig beskrivelse af de vigtigste hensyn, eksempelvis skånsomhed, NIDCAP, forældrekompetence og vigtigheden af, at forældrene er nær barnet.

Netop et fokus på disse ikke så konkrete og sygdomsfokuserende faktorer i neonatologien ville give et bedre billede af de dilemmaer, vi dagligt står i, når f.eks. hensynet til skånsomhed hos det lille skrøbelige barn, en belastende behandling og et forældrepar med behov for ansvarlighed gør beslutningerne svære.

Det vil gøre denne udmærkede bog fuldendt.

Af Harriet Lund, sygeplejerske med klinisk specialfunktion, ansat på Neonatalafdelingen, Sygehus Sønderjylland. 

Gamle diskrimineres, fordi de er gamle

Aldring - sociologisk set

Forlaget Samfundslitteratur 2008
284 sider - 275 kr.

Aldersdiskrimination eller alderisme er tema for et af de sidste kapitler i bogen og måske det allervæsentligste kapitel. Aldersdiskriminering, ageism eller i dansk udgave alderisme har været et overset fænomen i Danmark i modsætning til i de engelsktalende lande og i en vis udstrækning i de andre nordiske lande.

Forfatteren tager grundigt fat på fænomenet og giver via en sociologisk gennemgang sit bud på forskellige indfaldsvinkler, så man kan begynde at forholde sig til det. Lewinther beskriver to indgange til alderisme, den ene er en bred opfattelse, der omfatter frygt og fordomme gennem hele livsforløbet som følge af den biologiske aldring, den anden er en snæver tilgang, hvor alderisme er en proces, der stereotypificerer og diskriminerer ældre mennesker, fordi de er gamle. De opfattes i generaliseringer og tillader derved yngre generationer at se ældre personer som anderledes end dem selv.

Gennemgangen af fænomenet i en sociologisk optik giver stof til eftertanke og forståelse for diversitet og forskellige måder at ældes på. Det er vigtigt, da diskriminering af ældre påvirker deres selvopfattelse og livsstrategier. Der refereres til en undersøgelse, hvor ældre mennesker anvendte forskellige måder at undgå stigmatisering på: En strategi var aktiv al-dring for at præsentere sig i et positivt lys, en anden at anstrenge sig for ikke at kunne opfattes som en byrde for andre, en tredje at distancere sig fra de andre, en fjerde konstant at være på vagt over for tegn på sårbarhed. Det udtrykker hverdagsliv for de fleste ældre mennesker.

I afsnittet om social ulighed og aldring tager forfatteren fat på en anden aldringsvinkel, der har været overset. Den sociale differentiering bliver gennemgået med referencer til andre europæiske lande og USA, hvor der er mere litteratur end i Danmark.

Det er de socioøkonomiske vilkår, den kønnede aldring og etnicitet, der er omdrejningspunkter. Den aldrende krop har forfatteren valgt at fokusere på i den del af bogen, der drejer sig om kultursociologiske emner. Lewinther hævder, at den aldrende krop i moderniteten er den medicinske krop, ældre menneskers kroppe er blevet afkontekstualiseret og bliver fortolket som biologiske mekanismer.

Den proces, der således konstru-erer alderdommen som nedgang, er en trussel mod identiteten, som analyser viser, at ældre mennesker imødegår på to måder: Ved at fokusere på det uændrede selv og på den måde udviske kropslig nedgang; og ved at ændre på "masken" via ernæringsregimer, motionsregimer, forsigtigt valg af tøj, makeup og i yderste instans kirurgiske korrektioner.

Den interesserede læser finder også en ganske stor del om aldring og velfærdsstaten.

Sociologi er forfatterens ramme i beskrivelsen af aldring og ældre mennesker, og den vil kunne bidrage til et mere nuanceret syn på aldring og ældre mennesker i Danmark.

Af Marianne Mahler, sygeplejerske MPH, og sygeplejefaglig konsulent ansat på Ældrekontoret Østerbro i København.

Den gamle får ansigt

Marit Kirkevold, Kari Brodtkorb og Anette Hylen Ranhoff (red.)

Geriatrisk sykepleie - God omsorg til den gamle pasienten

Gyldendal Akademisk 2008
520 sider - 762 kr.

Med det bevidste ordvalg "den gamle patient" opnås en æstetisk klang i en sygeplejefaglig sammenhæng. Denne norske bog fremhæver, at geriatrisk sygepleje er det mest udfordrende og spændende arbejde i sygeplejen, et arbejde, der ofte er undervurderet. Forskellige forfattere er enige i, at det, der skal værnes om, er den gamle patients integritet i sammenhæng med videnskabelig kundskab, personlige kundskaber og etiske værdier som grundlæggende præmisser for at yde god, geriatrisk sygepleje. Bogen henvender sig til den gamle patient, dennes pårørende og til sygeplejersker, som arbejder med gamle.

I bogen er kompleksiteten i sygeplejen uddybet og beskrevet læsevenligt, trods det norske sprog. Der er indlæg om biologisk aldring, psykologiske aldringsteorier, hvordan eksisterende sociale rammer, afhængig af konteksten, fordrer individuel sygepleje. Fysiologiske afsnit om diabetes, eliminationsproblemer, træthed og åndelig og eksistentiel sygepleje ved livets afslutning. Samtlige kapitler er godt underbygget med teori, kvantitative såvel som kvalitative forskningsresultater og referencer bagerst i bogen. Afsnittet om juridiske forhold giver anledning til refleksioner over, hvilke juridiske forhold der gør sig gældende i en dansk kontekst. Smukke billeder af gamle er anvendt som optakt til enkelte kapitler på en sådan måde, at netop de værdier, der bør gælde i arbejdet med gamle patienter, gøres eksplicitte, fordi den gamle får et ansigt, der appellerer og gør det muligt at genkende den gamle patients sårbarhed i faglig overensstemmelse med de konkrete, handlingsanvisende sygeplejetiltag, der argumenteres for.

Bogen er omfattende og inspirerende, og den er fagligt anbefalelsesværdig, da det lykkes forfatterne at nå målene med bogen ved at inddrage og fremhæve værdierne som det centrale i en faglig kontekst. Bogen er derfor tro mod egne idealer og får på eksemplarisk vis illustreret, at sygepleje til gamle er et udfordrende og komplekst arbejde.

Bogen vurderes at få stor betydning for såvel den kliniske, den ledende, som for den undervisende udøver af sygepleje. Samtidig kan den være kilde til inspiration i at udvikle sygeplejen til gamle patienter. Bogen kan derfor anbefales til de, der allerede arbejder med gamle patienter, hvor bogen i særlig grad kan være med til at højne den status, som geriatrisk sygepleje måske mangler, og som der ofte efterspørges.

Bogen kan bestemt også anbefales og vække faglig interesse for de sygeplejersker, der gerne vil arbejde med kompleks sygepleje - i tråd med forfatternes intentioner.

Af Helen Frost, adjunkt, cand.cur., ansat på University College Sjælland, efter- og videreuddannelsesafdelingen. 

Optimal udnyttelse af den nyeste billedteknologi

Robert Winston og Steve Parker

Menneskekroppen - anatomi, fysiologi og sygdomme

Politikens Forlag 2008
256 sider - 349 kr. inkl. dvd

I flere år har lærebøger inden for det humanbiologiske felt benyttet sig af billedteknologiens muligheder, så som røntgenbilleder, mikroskopi, MR- og CT-scanninger. Denne lærebog betræder imidlertid nye stier, idet mange af bogens billeder er blevet til ved hjælp af den nyeste computerteknik. Hermed har man kombineret flere røntgenbilleder til præcise, tredimensionale fremstillinger, og ydermere er disse til tider kombineret med MR-scanninger. Resultatet er billeder af den menneskelige organisme med høj detaljerigdom.

Der følger en dvd med bogen, hvor man ved hjælp af flotte animationer og interaktive illustrationer bliver indført i den grundlæggende anatomi og fysiologi på en ny og spændende måde.

Værket har interesse for alle, som er nysgerrige efter at vide, hvordan den menneskelige organisme er opbygget og fungerer, men for sygeplejersker og andre med en professionel interesse skal det påpeges, at værket er et flot billedligt opslagsværk, der sjældent når længere end til at give et noget overfladisk indblik i de enkelte organsystemers opbygning og virkemåder.

Bogen giver således et overblik over de klassiske anatomiske og fysiologiske områder, men indledningsvis bygges der op til dette ved en beskrivelse, fra molekyler som dna over organeller og celler, til væv og organer. I slutningen af hvert område beskrives behandlingen samt symptomerne på en række almindelige sygdomme og deres betydning for det pågældende organsystem kort. I bogens sidste kapitel beskrives arvelighed og livscyklussen fra forplantningen til senium.

Bog og dvd fremtræder særdeles indbydende, og til den nysgerrige samt familien får man meget for prisen.

Af Sonni Thelmark, cand.scient., ansat som underviser ved CVU Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Odense.

Test dig selv i epidemiologi

Ingemar Andersson
(oversat af Alice Petersen)

Epidemiologi for sundhedspersonale - en introduktion

Gads Forlag
2. udgave 2008
224 sider - 349 kr.

Bogen er skrevet til studerende på de mellemlange videregående sundhedsuddannelser, det vil sige, at den dækker undervisningsbehovet på bachelorniveau. Den vil også være velegnet på suppleringsuddannelse i sygepleje og på de sundhedsfaglige diplomuddannelser, for ikke at glemme til alle de sygeplejersker, der kun har fået en overfladisk indføring i epidemiologien, dens begrebsverden og anvendelse inden for sygepleje og kvalitetsudvikling i praksis.

Teksten understøttes af rigtig mange eksempler, der illustrerer epidemiologiens praktiske anvendelse for alle professioner i de mellemlange videregående uddannelser.

Hvert afsnit er opbygget med gode overskrifter, der straks leder læseren ind på, hvad der beskrives i det kommende afsnit. Sproget er klart og let læseligt, og illustrationerne underbygger teksten godt.

Undervejs i hvert kapitel er der en god opsummering under overskriften "værd at vide", og hvert kapitel afsluttes med en række testspørgsmål, læseren kan lege med, for at se om man nu også har forstået kapitlets indhold. Bagerst i bogen kan man finde de rigtige svar på testspørgsmålene. Derudover er der en hjemmeside på forlaget med yderligere spørgsmål, simuleringsøvelser, quizzer o.a.

Det er en bog, der er oversat fra svensk, men alle relevante oplysninger om registre osv. er tilpasset danske forhold, hvilket øger bogens relevans. Det er dog også tydeligt, at forfatteren har stort kendskab til stofområdet og har undervist forskellige professioners studerende i emnet i en årrække.

For sygeplejersker, der skal til at udarbejde kliniske retningslinjer, vil det være en velegnet bog at orientere sig i før og under arbejdet med at læse videnskabelige artikler og i processen med at omsætte resultaterne til kliniske anbefalinger.

Af Preben Ulrich Pedersen, lektor, ph.d., Center for kliniske retningslinjer - nationalt clearinghouse for sygepleje, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.

Udviklingsteoretisk maraton uden åndenød

Espen Jerlang (red.)

Udviklingspsykologiske teorier - introduktion

Hans Reitzels Forlag
4. udgave 2008
492 sider - 398 kr.

Har man et ønske om at udvide sin horisont på det udviklingspsykologiske felt uden samtidig at blive udsat for højlitterære krumspring, så er her serveret. Jeg vil dog advare om, at dette er en bog på næsten fem hundrede sider. Jeg havde optræk til åndenød ved tanken om alle de timer, udviklingspsykologierne og jeg skulle tilbringe i hinandens selskab, inden jeg vendte første side. Timerne endte dog med at blive opgraderet til fornøjelseslæsning.

Bogens formål er at give en introduktion til den moderne udviklingspsykologi og at præsentere en bredde i udviklingssyn.

Freud, Erikson og Mahler repræsenterer psykoanalysen. Deres udviklingsteorier har haft stor indflydelse på opfattelsen af barnets udvikling og har dannet afsæt for mange af de senere udviklede teorier.

Reich, Brückner og Lorenzer, kaldet freudo-marxisterne, vægter de samfundsmæssige aspekter i udviklingen. Bowlby udviklede teorien om barnets evne til tilknytning og betydningen af adskillelse og tab. Skinner repræsenterer adfærdspsykologien og Maslow, Glasser og Frankl den humanistiske teori. Piagets teorier omfatter det kognitive område. Vygotskij, Leontjew og Elkonin er synonym med den kulturhistoriske skole, der har udgangspunkt i den marxistiske filosofi. Kapitlet om Sterns udviklingsteori, som vægter selvets udvikling i relation til den anden, er den sidste i den nærmest kronologiske række af teorier.

Hvert kapitel er bygget over samme læst, først en biografi, dernæst en præsentation af teoriens grundtanker og syn på barnets udvikling og afslutningsvis en kritisk diskussion.

Inden den udviklingsteoretiske maraton varmes op med et kapitel om udviklingsbegrebet som en guideline til forståelse af de forskellige teorier og deres omsættelighed til praksis.

Bogen igennem bliver de forskellige teorier perspektiveret i forhold til den tid, de blev udviklet i og sat i relation til senere erkendelser og udviklede teorier, hvilket letter forståelsen og gør stoffet levende.

Som opslagsværk er bogen fremragende, opbygningen gør den nem og overskuelig at finde rundt i. Litteraturlisten efter hvert kapitel giver anbefalinger på, hvilken litteratur, der især er velegnet til videre studier. Står begrebet amodal perception f.eks. lidt tåget, kan det genopfriskes i ordlisten bag i bogen.

Dette er 4. udgave. Sidste udgave udkom i 2001. Foruden en almen sproglig revidering, er kapitlet om Bowlbys tilknytningsteori det nye i denne 2008 udgave.

Målgruppen er studerende. Heldigvis er denne gruppe ikke aldersbestemt. Jeg vil give bogen min varmeste anbefaling til studerende i alle aldre.

Af Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske, ansat i Furesø Kommune.

Det er nok noget kulturelt

Ragnhild Magelssen

Kultursensitivitet - Om at finne likhetene i forskjellene

Forlaget Akribe
2. utgave 2008
217 sider - 378 nkr.

Dette er afgjort en nyttig lærebog i antropologi. På letlæst godt norsk! Som sygeplejestuderende og sygeplejerske kan man få forståelse og brugbar viden af den til mødet med patienter fra andre kulturer.

Forfatteren er sygeplejerske og antropolog. To uddannelser som både har mange lighedspunkter og er forskellige. Som undertitlen antyder, er det lige præcis det at finde lighedspunkterne i forskelligheden, der er den røde tråd i bogen og forfatterens bagvedliggende idé.

Det kan straks afsløres, at Ragnhild Magelssen når i mål med sit projekt. Det kan også afsløres, at lærebogen, trods de empiriske eksempler fra sundhedsvæsenet først og fremmest sygeplejen, også kan anvendes af andre faggrupper, der møder mennesker fra andre kulturer. Eksemplerne har overføringsværdi, fordi bogen i høj grad handler om tilgang og attituder i mødet med mennesker i almindelighed og indvandrede i særdeleshed.

Magelssens tese er, at mennesker ikke så sjældent mistolker det, de ser som kultur. Man trækker enkeltindividers konkrete handlinger frem, klædedragt, mad m.m. og kalder det kultur.

Kultur er en model, vi ser med, snarere end hvad vi ser. Det, vi ser med, er vore kundskaber, værdier, handlemønstre og regler. Men det mennesker gør, som altså er det, vi ser, er de kulturelle udtryksformer. Sagt på en anden måde: Forholdet mellem kultur og kulturelle udtryksformer er som forholdet mellem trafikregler og trafik. Det, mennesker gør, er ikke nødvendigvis deres kultur. Magelssen foreslår, at sundhedspersonale altid skal kommunikere kultursensitivt, ved at gøre det kan de finde lighederne i forskellighederne og dermed tilpasse ydelserne og handle på en måde, så indvandrerpatienter og andre patienter får den rigtige sygepleje. Et af Magelssens andre metodiske råd til medarbejdere, som arbejder med indvandrere, er at tænke enkelt, når de forklarer årsager, f.eks. adfærds- og kommunikationsproblemer: "Når du skal forklare et fænomen, bør du begynde med de enkleste hypoteser først, hvis de ikke holder, går du videre til de mere omfattende og komplicerede." At forklare en patients adfærd med begrebet kultur er ikke at ty til den enkleste årsagsforklaring. Tværtimod.

Ud over at have fokus på kulturbegrebet er bogen en tour de force gennem nogle af antropologiens begreber og metoder særligt tilpasset sundhedsvæsenet. Begreber og metoder, som det danske sundhedsvæsen kan drage nytte af at tænke ind i den daglige praksis. Kun et enkelt, kort afsnit er specielt rettet mod norske forhold, nemlig afsnittet om migrationen i Norge.

Alt i alt en anbefalelsesværdig lærebog som sygeplejestuderende og sygeplejersker på afdelinger med indvandrere bør have til rådighed.

Af Bodil Ludvigsen, konsulent i Ledelsesteamet i Dansk Sygeplejeråd,sygeplejerske, SD, SA, og MSA.