Evidensbaseret praksis styrker sygeplejerskers fagidentitet

Odense Universitetshospital (OUH) har igennem flere år arbejdet målrettet på at evidensbasere praksis. På OUH defineres evidensbaseret praksis (EBP) som den bedst mulige tilgængelige viden integreret med klinikernes ekspertise og patienternes præferencer. I overensstemmelse med sundhedsloven defineres behandling bredt som undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient. Med EBP menes således, at behandlingstilbud fra alle hospitalets faggrupper skal baseres på den bedst mulige viden, som den fremgår af den videnskabelige litteratur, men samtidig følger OUH den nationale og internationale enighed om, at EBP ikke kun er videnskabelig evidens. Det er væsentligt også at inddrage patienternes perspektiv og klinikernes erfaring.

I 2004 blev der udarbejdet en handleplan for implementering af EBP på Odense Universitetshospital. Handleplanen anbefalede, at EBP skulle afprøves som et pilotprojekt for udvalgte afdelinger i en toårig periode.
Grundlaget var bl.a. erfaringer og råd fra eksperter på McMaster University i Canada, der blev besøgt af OUH's styregruppe for EBP på en studietur i 2002. MacMaster er kendt for implementering af evidens, og eksperter på universitetet anbefaler at satse på afdelinger, der i forvejen er positivt indstillede og allerede i gang med tiltag på området. På den baggrund blev der valgt fem pilotafdelinger, som deltog i hospitalets EBP-pilotprojekt i perioden 2004-2006.

EBP-pilotprojektet blev evalueret i slutningen af 2006. Formålet med evalueringen var at afdække de aktiviteter, afdelingerne havde gennemført i projektperioden, at undersøge følgerne samt at indsamle erfaringer hos personalet til senere brug. Der blev spurgt til faktuelle tiltag (deltagelse i kurser, revision af kliniske retningslinjer, etablering af møder og konferencer) og til betydningen af disse aktiviteter for afdelingens faglige niveau og behandlings- og plejeprocesser. Derudover blev den mere overordnede betydning af at være deltager i EBP-pilotprojektet mht. personalets holdning før og under arbejdet i projektet og de aspekter, der havde hæmmet versus fremmet arbejdet, evalueret. I denne artikel opsummeres de erfaringer og de særlige perspektiver for sygeplejerskers arbejde med evidensbaseret praksis, som fremgik af evalueringen.

Pilotprojektets metode og formål

I 2001-2002 blev der på alle afdelinger på Odense Universitetshospital gennemført en spørgeskemaundersøgelse om evidensbaseret praksis.

Undersøgelsen viste, at interessen samt en del forudsætninger og ressourcer for udøvelse af EBP var til stede i mange af hospitalets afdelinger, men at der var behov for uddannelse, øget bevidsthed om EBP, tid og værktøjer. Dette gjaldt såvel for læger som for sygeplejersker.

Da handleplanen for implementering af EBP på Odense Universitetshospital blev udarbejdet i 2004, blev fem afdelinger udvalgt til at deltage i OUH's pilotprojekt i perioden 2004-2006:

• Medicinsk afdeling C (268 fuldtidsnormeringer)
• Pædiatrisk afdeling H (341 fuldtidsnormeringer)
• Medicinsk Endokrinologisk Afdeling M (118 fuldtidsnormeringer)
• Medicinsk Gastroenterologisk afdeling S (79 fuldtidsnormeringer)
• Anæstesiologisk/intensiv afdeling V (ita) (448 fuldtidsnormeringer).

Rådet fra McMaster om at satse på afdelinger, der i forvejen er positivt indstillede, blev fulgt, idet de fem afdelinger er kendetegnet ved at have engagerede medarbejdere med viden om og interesse for evidensbaseret praksis, der kunne sætte gang i processen og fungere som rollemodeller.

Der blev etableret en overordnet EBP-styregruppe bestående af repræsentanter fra både det kliniske og det administrative niveau (se boks 1) og desuden nedsat en evidensgruppe i hver af de fem afdelinger. Hospitalets cheflæge var EBP-styregruppens formand.  

Styregruppen påtog sig de formelle forpligtelser med at udstikke overordnede retningslinjer, samle information, sørge for udbud af kurser og tilførsel af it-udstyr og være sekretariat, men det var evidensgrupperne i de enkelte afdelinger, der havde opgaven med at planlægge, hvordan man kunne nå de ønskede resultater.

De overordnede retningslinjer fra styregruppen drejede sig især om den metodologiske tilgang til evidensbaseret praksis ved f.eks. udarbejdelse af kliniske retningslinjer og konkret om opkvalificering af personale, adgang til informationssøgning og etablering af Journal Clubs, der i praksis består af en gruppe fagpersoner, som i et formaliseret forum diskuterer relevante emner og læser og vurderer videnskabelige artikler med det formål

• at give deltagerne mulighed for at sætte sig ind i den aktuelle viden på et specifikt område
• at forbedre den kliniske praksis
• at tilegne sig kompetencen kritisk læsning (1).

Der blev i EBP-pilotprojektet lagt vægt på, at

• der skulle udarbejdes kliniske retningslinjer på grundlag af den nyeste viden
• personalet skulle uddannes og opkvalificeres til et niveau, hvor EBP kan udføres i det daglige kliniske arbejde på grundlag af bl.a. kendskab til klinisk epidemiologi, biostatistik, litteratursøgning og kritisk læsning
• der skulle sørges for en let adgang til informationssøgning i afdelingerne med online adgang til faglitteratur
• der skulle etableres evidensbaserede konferencer og Journal Clubs, hvor aktuelle problemstillinger blev behandlet efter evidensprincipperne om at indhente videnskabelig litteratur og tilrettelægge behandlingen herefter.

Ca. hver anden måned blev styregruppen informeret om afdelingernes arbejde, der blev udbudt gratis kurser i litteratursøgning målrettet pilotprojektet og tilført økonomiske ressourcer til it-udstyr og til deltagelse i nationale og internationale kurser og konferencer. Samtidig blev der udarbejdet materiale til afdelingernes brug, herunder en pjece om litteratursøgning og evidensvurdering og en større web-baseret ressourceside om evidensbaseret praksis med bl.a. tjeklister oversat til dansk.

Sygeplejerskerne profiterer af projektet

I begyndelsen af 2006 havde pilotafdelingerne fungeret i halvandet år. Der blev udarbejdet en statusrapport for at beskrive de tiltag, der var igangsat i de enkelte pilotafdelinger. Afdelingerne havde i den mellemliggende periode fået tilført ressourcer i form af computere, der var reserveret arbejdet med EBP, samtidig med at mange ansatte havde været på kurser i litteratursøgning. Flere af de fem afdelinger havde også etableret Journal Clubs eller netværk, hvor litteraturen gennemgås og evidensvurderes.

Allerede af statusrapporten fremgik det, at det især var afdelingernes sygeplejersker, der syntes at profitere af projektet. Statusrapporten konkluderede, at pilotprojektets succes ikke kun skyldtes, at de fem afdelinger var i gang med konkrete aktiviteter relateret til projektet og i en vis udstrækning anvendte evidenstænkningens principper i litteratursøgning, kritisk læsning og ved udarbejdelse af kliniske vejledninger, men i særdeleshed, at sygeplejerskerne i flere af de deltagende afdelinger viste sig at være meget motiverede. Sygeplejerskerne tegnede sig hurtigt for langt hovedparten af deltagerne på kurserne i litteratursøgning, de etablerede deres egne Journal Clubs og arrangerede interne kurser i kritisk læsning. En del sygeplejersker deltog også på kurser uden for hospitalet, der kunne opkvalificere dem i evidensbaseret praksis.

Evidensbaseret praksis især for sygeplejersker

Da pilotprojektet blev evalueret i slutningen af 2006, blev sygeplejerskernes aktivitet bekræftet. Evalueringsmetoden var kvalitativ med spørgeskemaer og fokusgruppeinterview, og den blev indledt med udsendelse af et spørgeskema til de fem involverede afdelinger. Spørgeskemaet skulle besvares skriftligt af afdelingens repræsentant i den centrale styregruppe sammen med 2-3 personer i afdelingens evidensgruppe, der så vidt muligt repræsenterede flere faggrupper, f.eks. læger, sygeplejersker og terapeuter. Den skriftlige besvarelse blev fulgt op af et semistruktureret fokusgruppeinterview med 3-4 repræsentanter fra afdelingen inklusive repræsentanten fra styregruppen. Ved interviewet blev det udfyldte spørgeskema anvendt som interviewguide ved tilstedeværelsen af en interviewer og en moderator.

Evalueringen viste bl.a.,

• at i alt 152 personer fra de fem afdelinger har gennemført kursus i systematisk litteratursøgning målrettet EBP-pilotprojektet
• at alle fem afdelinger har arbejdet med udarbejdelse af nye eller revision af gamle kliniske retningslinjer, og at metoderne i nogle afdelinger er blevet mere systematiske
• at Journal Clubs nu er fast etableret i alle fem afdelinger
• at holdningen til evidensbaseret praksis har ændret sig i positiv retning i de afdelinger, hvor holdningen inden pilotprojektet var afventende eller lettere kritisk
• at de afdelinger, der har haft størst udbytte af projektet, har haft en markant ledelsesopbakning i projektperioden.

Derudover viste evalueringen en række specifikke resultater vedrørende sygeplejerskernes deltagelse (se boks 2). 

Alle fem EBP-pilotafdelinger peger på den betydning, projektet har haft for afdelingens sygeplejersker. Der synes via projektet at være sket en generel skærpelse af de deltagende sygeplejerskers fokus på evidens, som i stigende grad bliver en integreret del af selvforståelsen og den faglige identitet.

En invitation til udvikling

Sygeplejersker synes som faggruppe meget motiverede for at integrere evidensbaseret praksis i dagligt klinisk arbejde. Baggrunden fremgår ikke direkte, men evalueringen tyder på en sygeplejefaglig kultur, der fremmer synet på evidensbaseret praksis som en opkvalificerende mulighed. Såfremt sygeplejersker i den grad synes at tage imod den invitation til udvikling og skærpelse af den faglige identitet, der ligger i evidensbaseret praksis, kan sygeplejersker i væsentlig grad bidrage til evidensbaseringen på landets hospitaler. Der er således perspektiver for hospitalernes udvikling og sundhedsvæsenets fremtid i at satse på at gøre evidensbaseret praksis til en integreret del af sygeplejerskernes selvforståelse.

Lisa Korsbek er AC-fuldmægtig/dokumentalist. Lise Kvistgaard er AC-fuldmægtig. Kristian Kidholm er MTV-konsulent, konstitueret afdelingsleder.
Alle ansat i Forsknings- og MTV-afdelingen på Odense Universitetshospital.
 

Litteratur

1. Mikkelsen AH, Laursen BS. Sygeplejersker mødes om forskningsbaserede artikler. Sygeplejersken 2007;(23):54-7.