Tanken om privat hjemmesygepleje er ikke fjern

Modelfoto: Søren Svendsen

For nogle år siden afsluttede fem privatansatte sygeplejersker i Nordsjælland en meget usædvanlig opgave.

Det startede, da en udlandsdansker fik en apopleksi under et ophold i Danmark, og familien henvendte sig til vikarbureauet Kinnerup Care. Man ønskede, at der skulle være en sygeplejerske i hjemmet, når den svært handicappede patient kom hjem på besøg fra sygehuset.

Patienten flyttede tilbage til sit hjem i udlandet, hvor der blev arrangeret hjælp og pleje fra et privat bureau. Men i perioder var der også en sygeplejerske fra Kinnerup udstationeret, fordi det var den hjælp, familien var mest tilfreds med.

Og da patienten senere flyttede tilbage til Danmark, sammensatte vikarbureauet et team på fem sygeplejersker, der passede patienten 24 timer i døgnet igennem flere år. Patienten sad i kørestol og led af afasi, og uden sygeplejerskernes medvirken var det formentlig endt med en plads på et plejehjem,

"Sygeplejerskerne fik virkelig mulighed for at arbejde selvstændigt og bruge al deres viden," fortæller Lene Mou Jessen fra Kinnerup Care.

"De tog sig af alt fra frisør til hjælpemidler, og de var med til at ansætte en fysioterapeut til at træne med patienten en gang om ugen. Det var også dem, der havde kontakten til patientens læge og til familien."

Lene Mou Jessen stod bl.a. for et månedligt møde for at sikre, at de fem sygeplejersker forholdt sig ens til væsentlige ting. Der var kun en af dem i hjemmet ad gangen, så til hverdag havde de ikke lejlighed til at drøfte eventuelle problemer samlet.

Kommunen kom aldrig ind i billedet med nogen form for hjælp. Patienten var velhavende nok til selv at betale, og børnene, der også boede i udlandet, bakkede fuldstændig op. Da patienten efter nogle års forløb blev dårligere og døde, var det de fem sygeplejersker, der i samarbejde med familien selv tilrettelagde plejen og lagde vagtplan, så der var to sygeplejersker til stede ad gangen i den sidste tid.

"Det var erfarne piger, og det fungerede rigtig godt. Det blev vel nærmest deres livs opgave," siger Lene Mou Jessen.

Kan blive i eget hjem

Meget få mennesker i Danmark har råd til at indrette sig som familien i dette eksempel. Men der findes enkelte i et område som Nordsjælland, hvor bl.a. Kinnerup Care opererer med udgangspunkt i Hørsholm.

Som andre vikarbureauer har det sine store kunder i det offentlige sundhedsvæsen. Men bureauet har også en gruppe kunder - ikke stor, men den er der - som selv betaler for pleje, tryghed og omsorg.

"Vi har private patienter, hvor vi dækker det, som det offentlige ikke har mulighed for at tilbyde," siger direktør Helle Kinnerup.

Det kan dreje sig om alt fra ledsagelse ved læge- og ambulatoriebesøg til pleje og omsorg hele døgnet i et terminalforløb. Men når det drejer sig om hjemmehjælp og sygepleje, er der en række typiske situationer, der får kunderne til at henvende sig, fortæller Helle Kinnerup.

"Det kan være et hjem, hvor den ene ægtefælle har Alzheimer eller har haft en hjerneblødning, så man ikke kan fungere i hjemmet. Og hvor der måske er en rask ægtefælle, der ikke kan komme hjemmefra og ikke kan få sovet om natten.

Så kan de, der har råd, købe sig til frihed eller lov til at sove, fordi vi kan sidde der om natten. Og på den måde gøre det muligt for ægtefællen at blive lidt længere i vante omgivelser."

Mange henvendelser fra private kunder handler om den situation, hvor en ældre borger er færdigbehandlet på sygehus eller genoptræningsinstitution og skal hjem - med planlagt hjælp, men efter familiens oplevelse slet ikke rask nok til at klare sig selv endnu.

"Man bliver syg, bliver indlagt, behandlet, udskrevet til genoptræning, og efter genoptræningen bliver man sendt hjem, og så kommer der måske kun hjælp tre gange om ugen.

Det er en voldsom overgang, og familien vil ofte opleve, at det er alt for lidt. Så hører man, måske på sygehuset, måske fra bekendte, at vi findes," fortæller Helle Kinnerup.

Mange af dem, der ringer i den slags situationer er dog nødt til at trække sig igen, når de hører, hvor dyrt det er. En sygeplejersketime i dagvagt koster omkring 300 kr. - lidt afhængigt af omstændighederne og sygeplejerskens erfaring, og man kan ikke købe mindre end fire timer pr. gang.

Ikke desto mindre er der familier, der slet ikke overvejer at henvende sig til det offentlige om hjælp, når en ældre slægtning ikke længere kan klare sig selv. Det, man kan købe, er også sikkerhed for, at personalet er uddannet, og at det er de samme personer, der kommer i hjemmet.

"Det har ikke noget at gøre med, at man har fået tilbudt for lidt af det offentlige," konstaterer Helle Kinnerup.

"Familien har måske ikke selv lyst til eller mulighed for at være så meget omkring den ældre borger, men de ønsker sikkerhed for, at deres slægtning bliver passet godt og har nogen om sig døgnet rundt. Så de bestiller et team af sygeplejersker eller af social- og sundhedsassistenter og sygehjælpere med en sygeplejerske som leder. I sådan et hjem kan vi være 24 timer i døgnet i flere år."

Samarbejder med kommunen

Er man velhavende uden direkte at være rig, vælger familien måske at supplere sin egen indsats med købt hjælp for at undgå, at den gamle mor eller far skal sidde alene derhjemme eller må på plejehjem.

"Så arbejder vi sammen med familien. I mange hjem arbejder vi også sammen med det offentlige, som har bevilget hjælp til rengøring eller personlig pleje, men ikke kan være der så meget, som kunderne ønsker.

Det kan f.eks. betyde, at kommunen kan nøjes med at sende én medarbejder til hjælp med forflytning, fordi de ved, vi er der i forvejen, og at vores personale er uddannet.

Så på den måde kan samarbejdet gøre det billigere for det offentlige, fordi det lægger noget af byrden over på dem, der har råd og er indstillet på at betale."

Men der er én situation, hvor vikarbureauets kunder også er mennesker med en helt almindelig gennemsnitlig økonomi. Det er f.eks., når der er tale om døende patienter, fortæller Helle Kinnerup:

"Det drejer sig om de sidste døgn, hvor familien ikke kan bære, at deres mor eller far skal ligge på en firesengs stue. De tager deres slægtning hjem fra sygehuset og siger: Det må vi betale os ud af. Og så skillinger de sammen i familien."