5 faglige minutter: Luk Danmark

"Hvorfor viser I ikke jeres styrke ved at lukke sundhedsvæsenet ned i nogle uger," foreslog min revolutionære bordherre midt i samtalen.

Vi var en gruppe sygeplejersker, der var havnet i samme bordende under en fest, og vi var midt i den sædvanlige gennemgang af, hvor lidt vi er påskønnet af samfundet, når det handler om arbejdsvilkår og løn.

"Så får vi folkestemningen imod os," og "Patienterne synes kun, det er en god idé, hvis det ikke rammer dem selv," blev der argumenteret. Og det er fuldkommen rigtigt: Vi vil ikke blive elsket for det, og det er stadig fantastisk vigtigt for sygeplejersker og en del af brændstoffet i vores engagement: Vi vil så gerne elskes, påskønnes og roses for vores indsats!

Det er et generelt problem for sygeplejersker, at de oplever sig i underskud med hensyn til påskønnelse og agtelse. Det er 4. trin i Maslows behovspyramide, og hvis behovet ikke bliver dækket, er døren lukket til selvrealisering på trin 5, der handler om at virkeliggøre de mål og udfordringer, vi drømmer om.

Påskønnelse vurderes forskelligt, og en af forskellene sidder åbenbart i, om du har dutter eller dims, altså hvilket køn du har. En mindre uvidenskabelig undersøgelse, der næppe lever op til forskningsrådets anbefalinger, viser, at hvis jeg spørger en mand, om han er påskønnet på sin arbejdsplads, ser han på sin løn og sit fryns i forhold til sine kollegaer. Men hvis jeg spørger en kvinde, tænker hun på, hvor ofte chefer og kollegaer roser hendes arbejde eller person.

Hvis det er den kvindelige form for påskønnelse, der dækker sygeplejerskers behov på trin 4, så er der chancer for adgang til trin 5. Det giver bare ikke klejner i kassen, flere ansøgere til faget eller balance mellem familieliv og arbejdsliv.

Vores jagt på anerkendelse og agtelse bliver udbygget og cementeret under uddannelsen. Vi lærer om empati og indlevelse, vi arbejder med respekt for individer, og vi lærer, hvor vigtigt det er at have selvrespekt og opleve agtelse. Når der er gået 3½ år, er vores værdier ensartede bløde, nærmest svampede, og krav om påskønnelse forbliver et privat behov for anerkendelse, mens krav om løn og arbejdsvilkår overlades til den forening, vi har meldt os ind i. Suppleret med lidt negative vibrationer under sociale forhold mellem ligestillede.

Men vi kan faktisk lukke Danmarks sundhedssystem, og min filosoferende sidemand har en god pointe. For hvor i Danmark finder du en fagforening med så mange medlemmer, der har det samme udgangspunkt, deler samme basale viden og identificerer sig med samme gruppe"

3F består af mindst 20 forskellige uddannelsesbaggrunde, Kristelig Fagforening er ikke kendt for deres specifikke faglighed, og Akademikernes Centralorganisation er sammensat af så mange medlemsorganisationer, at det enkelte medlem ikke ved, hvem de er i gruppe med.

DJØF er at sammenligne med kordegneforeningen i forhold til os, ingeniørernes IDA når os knap til skuldrene. Ingen som DSR. Såvel Connie som Sygeplejersken er jævnligt citeret og fagligt respekteret. Vi er en mangelvare og har befolkningens tillid.

Spørgsmålet er nu, om vi vil nøjes med det! Tillid og Kærlighed. Ord og udtryk, jeg ville bruge om mit forhold til en hund. Og respekt, når den henter morgenskoene. Eller om vi skal satse lidt mere på kontant belønning og nedtone kravet til de daglige roser på arbejdsbordet som den højeste anerkendelse, der kan nås. Hvor langt vil du gå for mere i løn og forbedrede arbejdsvilkår" Skriv i debatten.

Klummen ”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav
om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.

5 faglige minutter skrives på skift af fire sygeplejersker. Denne gang er det Birgitte Harild, sygeplejerske, leder af visitationsafdelingen i Halsnæs Kommune