Sygeplejersken - 2008 - 6

Pligt og lyst. Hver tredje sygeplejerske bliver tillidsrepræsentant, fordi ingen andre vil. Men når springet først er taget, opdager mange en helt ny verden med udviklingsmuligheder og indflydelse.

Dreven TR. Næsten 20 år som tillidsrepræsentant har lært hjemmesygeplejerske Anne Irgens-Møller at sige fra over for kolleger og ledelse. Hun har oplevet, at anstrengelserne giver indflydelse, men personsager er stadig barske.

Superkvinde. I teorien skal en tillidsrepræsentant kunne det samme som en personalechef. Rollerne som diplomat og kampsoldat skal hun også udfylde efter behov, og det skader heller ikke, at hun er et empatisk og helt menneske. Hvorfor i alverden TR"!

For svært. Hendes arbejdsplads skal nedlægges, og sygeplejerskerne går en svær tid i møde med mange spørgsmål og beslutninger. Alligevel har Anne Dige Jørgensen netop valgt at trække sig som tillidsrepræsentant.

TR-profil. Tillidsrepræsentanter bruger absolut mest tid på møder, derefter kommer forhandlinger og interessevaretagelse. Det koster tid, men to tredjedele af Dansk Sygeplejeråds tillidsrepræsentanter har som regel tid nok til hvervet.

Bidt af jobbet. Som tillidsrepræsentant er Trine Balker vild med at udtænke alternative løsninger og kan lide den hurtige og direkte kontakt til ledelsen. Men hun ser sig først og fremmest som en person, kollegerne kan og skal trække på.

Grete Moth, sygeplejerske og cand.scient.san., forsvarer fredag den 28. marts 2008 kl. 14.00 afhandlingen "Landsdækkende kortlægning af astmabørns patientforløb" i Auditorium B, Århus Universitetshospital, Skejby, Brendstrupgårdsvej 100, 8210 Århus N.

Artiklen henvender sig til sygeplejersker og andre sundhedsfaglige personer, som arbejder med tværfaglig, klinisk undervisning. Den er baseret på et konkret projekt på en geriatrisk afdeling, og hovedbudskabet er, at projektets metoder kan overføres til andre afdelinger.

Her er tre resuméer fra international forskning fra blad nr. 6, 2008.

Artiklen retter sig mod uddannelsesplanlæggere og kliniske vejledere. Hovedbudskabet er, at 32 pct. af sygeplejestuderende aldrig møder en døende patient, og forfatteren drøfter, om færdiguddannede sygeplejersker under disse omstændigheder har de fornødne kompetencer til en kvalificeret palliativ indsats. Artiklen udspringer af en mindre undersøgelse inden for emnet.

Artiklen henvender sig til sygeplejersker, der arbejder med kvinder med brystkræft. Den er baseret på audit på 10 journaler, og hovedbudskabet er, at sygeplejersker ikke dokumenterer psykisk pleje til disse patienter, men kan lære at gøre det gennem målrettet udvikling af sygeplejen.

Artiklen henvender sig til sygeplejersker inden for rehabiliteringsområdet. Hovedbudskabet er, at et mindre handicap ofte får langt større psykiske og sociale følger end et større. Artiklen udspringer af forfatterens speciale på psykologstudiet og præsenterer et psykologisk perspektiv på forskellige måder at mestre senfølger på.

Truet fritid. Mange sygeplejersker ved aldrig helt, om de har fri til fyraften eller på fridagen. Noget overarbejde er uundgåeligt, men det skal håndteres med omtanke på arbejdspladsen.

Kontant anerkendelse. En sengeafdeling i Aalborg var slidt op af fire langtidssygemeldinger og en opsigelse. Regionens gode aftale om frivilligt ekstraarbejde reddede vagtplanerne og stemningen i afdelingen.

Læs anmeldelserne i dette nummer af Sygeplejersken

”Det er et generelt problem for sygeplejersker, at de oplever sig i underskud med hensyn til påskønnelse og agtelse.”

Kardiologisk kompetence. Sygeplejersker på Skejby Sygehus kan se det på lønsedlen, når de opnår et vist niveau af viden og færdigheder. 19 af 48 sygeplejersker i kardiologisk afdeling B1 har et fast kompetencetillæg.