Sygeplejersken
Man skal være lidt stærk
Dreven TR. Næsten 20 år som tillidsrepræsentant har lært hjemmesygeplejerske Anne Irgens-Møller at sige fra over for kolleger og ledelse. Hun har oplevet, at anstrengelserne giver indflydelse, men personsager er stadig barske.
Sygeplejersken 2008 nr. 6, s. 16-17
Af:
Christina Sommer, journalist
To mobiler, der godt kan ringe samtidig. Det er dagligdagen, men også nødvendigt for, at Anne Irgens-Møller kan passe jobbene som både tillidsrepræsentant og hjemmesygeplejerske. Foto: Alex Tran
Det er snart to årtier siden, Anne Irgens-Møller (51) blev tillidsrepræsentant, fordi den gamle gik af, og ingen andre ville være det. Det har givet hende et godt billede af, hvad det kræver for at være en god tillidsrepræsentant.
"Man skal være lidt stærk. Og man skal kunne sige fra over for ledelsen, men også kollegerne, og det har jeg heldigvis lært med årene. Det er ikke alle opgaver, du skal løse, og det respekterer begge parter heldigvis, når du gør opmærksom på det," siger hun.
"Man skal selvfølgelig også være interesseret og orke at stille op på tidspunkter, hvor det måske ikke lige passer. Det bliver lidt en livsstil og en stor del af arbejdet," siger Anne Irgens-Møller.
Hun har ikke bare været TR i næsten 20 år, hun har også siddet alene som sådan, først på et plejehjem, siden som hjemmesygeplejerske i Ringe Kommune.
Med kommunesammenlægningen til Faaborg-Midtfyn Kommune fik hun som noget helt nyt en sparringspartner, hjemmesygeplejerske og fællestillidsrepræsentant Lene Christoffersen, der kom fra den gamle Faaborg Kommune. De repræsenterer sammen ca. 80 hjemmesygeplejersker fra to geografiske områder.
"Vi er meget forskellige, men vi supplerer hinanden godt. Og det er skønt at have fået et fællesskab på den her måde. Før gik jeg ofte til lederen, hvis jeg sad med et dilemma, og det kunne godt blive lidt for tæt," siger Anne Irgens-Møller.
SÅDAN BLIVER DU VALGT
For at blive valgt som tillidsrepræsentant skal tre krav opfyldes:
- Du skal være medlem af Dansk Sygeplejeråd.
- Du skal have været ansat i seks måneder, der hvor du stiller op til valg.
- Der skal være mindst fem sygeplejersker ansat, hvilket dog kan fraviges, hvis den lokale MED-aftale siger noget andet.
- Ledende sygeplejersker kan ikke vælges som tillidsrepræsentant og har ikke stemmeret. Når en ny tillidsrepræsentant er valgt, skal det meddeles på arbejdspladsen og også til Dansk Sygeplejeråd, som giver din arbejdsgiver besked om valget - arbejdsgiveren har derefter tre uger til at gøre indsigelse.
Få parter til at mødes
Når kollegerne kommer til Anne Irgens-Møller, er det især med spørgsmål om deres løn- og ansættelsesvilkår, mens de primært vender de mere sygeplejefaglige ønsker og problemstillinger med ledelsen. Det passer hende ganske godt.
"Ideelt set vil jeg gerne være der for mine kolleger, samtidig med at jeg også ser mig som en slags budbringer for Dansk Sygeplejeråds holdninger og budskaber," siger hun.
"Jeg er selvfølgelig også ledelsens samarbejdspartner, og det kan godt føles som et dilemma nogle gange. Mine kolleger kan have en holdning til noget, mens ledelsen har en anden, og jeg skal så forsøge at få de to parter til at mødes," siger Anne Irgens-Møller og giver lønforhandlinger som eksempel.
"Det kan godt være, at alle ønsker 1.000 kr. mere om måneden, men i stedet får vi en specialist i sårpleje. Det kræver lidt øvelse at kunne argumentere for den beslutning."
Så snart du er valgt til tillidsrepræsentant eller fællestillidsrepræsentant, kan du følge en række kurser i Dansk Sygeplejeråd. Der er bl.a. en grunduddannelse for tillidsrepræsentanter, som er obligatorisk, hvis du vil med på andre kurser som den vanskelige samtale eller konflikthåndtering. Kurserne er beskrevet i brochuren "Dansk Sygeplejeråds organisatoriske uddannelse 2008 - for tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter", der kan hentes på www.dsr.dk.
Fyringssager er det værste
Enkelte gange har Anne Irgens-Møller overvejet at stoppe som tillidsrepræsentant, især efter svære personsager.
"Sager om sygefravær og samarbejdsproblemer er noget af det værste, især hvis de ender i en fyringssag. Reglerne skal selvfølgelig overholdes, og ledelsen må tage en beslutning.
Men jeg synes, at jeg nogle gange står med et ben i hver lejr, hvor jeg skal støtte kollegaen, samtidig med at jeg også er tillidsrepræsentant for de andre kolleger, som har brug for, at deres arbejdsplads fungerer ordentligt," siger Anne Irgens-Møller.
De sværeste personsager har kunnet få hende til at føle sig decideret utilstrækkelig, selv om hun kan se, at de nok ikke kunne ende anderledes, end de gjorde. Det bliver dog ved overvejelserne om at stoppe.
"Jeg er nysgerrig! Jeg tror, at jeg ikke kan fungere i mit job uden al den her baggrundsviden. Det kan jeg selvfølgelig godt. Men uden en tillidsrepræsentant får vi ikke noget at vide om, hvad der sker og hvorfor, og så har vi heller ikke indflydelse," siger Anne Irgens-Møller.
Siden 2004 har Dansk Sygeplejeråd arbejdet med at indsamle viden om og debattere fremtidens tillidsrepræsentantrolle med 1.-næstformand Grete Christensen i spidsen.
På baggrund af det arbejde og forskningsprojektet "TR i et forandret sundhedsfelt" har hovedbestyrelsen udarbejdet et oplæg til en ny udviklingsretning for Dansk Sygeplejeråds tillidsrepræsentanter - hvilken rolle, opgaver og vilkår skal de have i fremtiden" Og hvad skal Dansk Sygeplejeråd gøre for at matche dem" Det endelige forslag fremlægges på kongressen i maj 2008. Læs mere om projekt "TR's rolle, opgaver og vilkår" på www.dsr.dk
Tryk på i kommunerne
Hvervet som tillidsrepræsentant har været hendes ene faste holdepunkt gennem årene, det andet er jobbet som sygeplejerske. Hun er aldrig gået på kompromis med sin lyst til at have fingrene ordentligt i faget - endnu.
"Tidligere kunne jeg både passe tillidsrepræsentantarbejdet, mit job som sygeplejerske og komme på faglige kurser ligesom mine kolleger. Men der sker så meget i kommunerne lige nu, og her tror jeg, at tillidsrepræsentanterne bliver nogle af dem, der må sige: Stop lige op, vi skal have personalet med, og vi skal også passe borgerne," siger Anne Irgens-Møller
Helt nemt er det heller ikke at løse kollegernes problemer og samtidig diskutere og markedsføre Dansk Sygeplejeråds budskaber på arbejdspladsen.
"I en presset hverdag er det ikke det, der fylder hos folk, når de er på arbejde. Ofte spørger de unge, hvad det egentlig er, Dansk Sygeplejeråd har opnået gennem årene. Og det kan være lidt svært at svare på, nu hvor der mangler sygeplejersker, og lønningerne ikke er så høje," siger Anne Irgens-Møller.