Resuméer af international forskning

Svenske familiers erfaringer, når et barn har insulinafhængig diabetes

Wennich A, Hallström I. Swedish families' lived experience when a child is first diagnosed as having insulin-dependant diabetes mellitus. J Fam Nurs 2006;12(4):368-389.

Wennich A, Hallström I. Families lived experience one year after a child was diagnosed with type I diabetes. J Adv Nurs 2007;60(3):299-307.

Det er i dag alment kendt, at et øget antal børn får type 1-diabetes. Sygdommen påvirker ikke bare barnets liv, hele familien er nødt til at lægge sin livsstil om. Formålet med disse artikler er at redegøre for familielivet i to situationer: Når barnet får diabetes diagnosticeret og igen et år senere. 42 familiemedlemmer (mor, far, søskende og den syge) i 12 familier blev interviewet om deres oplevelser. Data blev analyseret fænomenologisk og samlet i overordnede temaer.

Familiens oplevelse i tilslutning til, at barnet blev sygt, blev beskrevet som en kontinuerlig læreproces, hvor alle i familien var nødt til at lære om det uundgåelige, om sygdommen og dens omfang. Gang på gang blev familien konfronteret med nye situationer, som de skulle forholde sig til. Dette påvirkede ikke bare det syge barn, men involverede forældre og søskende.

Et år efter diagnosen oplevede familien, at den levede et nogenlunde almindeligt, men alligevel anderledes liv meget styret af barnets blodsukkerværdier. Perioder, hvor barnet havde velbalancerede blodsukkerværdier, gav følelser af accept, sundhed, selvstændighed og tillid; perioder med svingende blodsukkerværdier gav følelser af frustration, sygdom, afhængighed og usikkerhed. Alle i familien samarbejdede om barnets behandling og sygdom. Dog var det vanskeligt at forstå det ofte lunefulde blodsukker.

Artiklerne giver et billede af, hvordan juvenil diabetes påvirker familielivet. Undersøgelsen er unik, idet den ikke bare inddrager forældre, men også søskende. Artiklerne beskriver, hvordan sygdommen påvirker familien, og hvordan familien mestrer livet og gør alt for at holde barnets blodsukkerværdi stabil.

Af Elisabeth Hall, professor, Institut for folkesundhed, afdeling for sygeplejevidenskab; eh@sygeplejevid.au.dk

Fastholdelse af personale i modgangstider

Fläckman B, Fagerberg I, Häggström E, Kihgren A og Kihlgren M. Despite shattered expectations a willingness to care for elders remains with education and clinical supervision. Scand J Caring Sci; 2007;21,379-89.

Fortløbende undervisning og tilbud om klinisk supervision kan bidrage til at fastholde personale på plejehjem i perioder, hvor personalets forventninger til arbejdet brister. Det er det vigtigste resultat af en svensk interviewundersøgelse, som er foretaget blandt 21 ansatte med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Alle blev interviewet ved undersøgelsens start samt efter 12 og 24 måneder. Formålet var at beskrive de plejehjemsansattes oplevelse af deres arbejde i løbet af to år, hvor de modtog uddannelse og klinisk supervision. Plejehjemmet var en nystartet enhed, hvor der blev arbejdet efter en model, der betød, at plejepersonalet tilbragte al deres tid sammen med beboerne. Desuden fungerede den enkelte som kontaktperson for en eller to beboere, som de havde særligt ansvar for.

Ved undersøgelsens begyndelse blev personalet lovet, at der ikke var planlagt organisatoriske forandringer. Efter 12 måneder rygtedes det imidlertid, at der var nedskæringer på vej, og ved undersøgelsens sidste interview var disse begyndt at blive iværksat med et deraf følgende øget arbejdspres for deltagerne.

Ved det første interview udtrykte deltagerne store forventninger til arbejdet på det nye plejehjem. De glædede sig til at være med til at præge de fysiske rammer og skabe et hjemligt miljø for beboerne. Efter 12 måneder udtrykte de frygt for deres fremtidige arbejdssituation og var bange for, at vilkårene ville blive så dårlige, at de ikke ville kunne yde deres bedste. Ved det sidste interview oplevede plejepersonalet et stigende arbejdspres med mindre tid til samvær med beboerne. De havde overvejende negative forventninger til arbejdet, men fandt det alligevel umuligt at sige op. Forskerne konkluderer, at den fortløbende undervisning og kliniske supervision var af betydning for plejepersonalets villighed til fortsat at ville arbejde på plejehjemmet.

Af Bente Martinsen, sygeplejerske, cand.cur.

Sygeplejeledet diabetespleje

Carey N, Courtenay M. A review of the activity and effects of nurse-led care in diabetes. Journal of Clinical Nursing. 2007;16(11c):296-304.

Formål: Systematisk at identificere, gennemgå og vurdere den foreliggende evidens i forhold til aktiviteter og effekt af sygeplejeledet diabetesbehandling og pleje.

Metode: Litteraturstudie i materiale publiceret i perioden 1996-2006. Der er foretaget systematisk søgning i databaserne Medline, CINAHL og British Nursing Index (BNI). Denne søgning er suppleret med omfattende håndsøgning. Der fremkom 569 artikler, men kun 22 opfyldte inklusionskriterierne. Fem artikler omhandlede sygeplejeaktiviteter, syv evaluerede den ydede service, og 10 artikler omhandlede effekten af sygeplejeaktiviteter i forhold til resultater hos patienterne. Det analyserede materiale stammede fra både primær og sekundær sundhedssektor.

Resultater: Sygeplejerskers aktiviteter vedrørende diabetesbehandling og pleje er omfattende. Effekten af sygeplejerskernes aktiviteter ledede til bedre glykæmisk kontrol, cost-effectiveness i behandling og korte ophold på sygehus. Evaluering fra patienter viste bedre egenomsorgskapacitet.

Bemærkning: Det er interessant, at der nu begynder at foreligge resultater, der underbygger effekten af sygeplejerskers selvstændige arbejde, i dette tilfælde inden for diabetesbehandling og pleje.