Puberteten kommer et år tidligere

Foto: Søren Svendsen

 Danske piger går i dag i pubertet et helt år tidligere end for bare 15 år siden. En forskergruppe på Rigshospitalets afdeling for Vækst og Reproduktion har for første gang påvist, at puberteten har rykket sig.

I 1993 fik den danske gennemsnitspige bryster, når hun var 10,88 år. I 2008 var pigerne 9,86 år, når der kom gang i brystudviklingen. Brystudvikling er en markør for, at pigerne er gået i pubertet. På bare 15 år har pubertetsalderen altså rykket sig et helt år. Og nu ligger alderen for brystudvikling hos danske piger lige så tidligt som amerikanske pigers.

Menarchen - tidspunktet for første menstruation - er i samme periode kun faldet med to-tre måneder. Danske piger er nu i gennemsnit 13,1 år, når de får menstruation.

Bag det opsigtsvækkende resultat står to unge læger og ph.d.-studerende, Lise Aksglæde og Kaspar Sørensen, begge Afdelingen for Vækst og Reproduktion. Deres fælles projekt omfatter knap 2.000 børn fra 0. klasse til 3.g. Lise Aksglæde har siden fokuseret specielt på pigernes pubertet, mens Kaspar Sørensen har koncentreret sig om drengenes pubertet.

Undersøgelsen, der løb fra 2006-2008, er en opfølgning på en undersøgelse, som professor på Rigshospitalet, dr.med. Anders Juul foretog i perioden 1991-93. Der er tale om to identiske undersøgelser foretaget i det samme område og endda på enkelte af de samme skoler i Storkøbenhavn med 15 års mellemrum. Det har gjort det muligt at sammenligne de to kohorter.

I den aktuelle undersøgelse er de yngste deltagere knap seks år og de ældste 20 år. Undersøgelsen er offentliggjort i det ansete, amerikanske lægevidenskabelige tidsskrift Pediatrics, og resultatet har givet genlyd i medier verden over. Bl.a. gav det anledning til en stor artikel i The New York Times.

Bryster som otteårig

Baggrunden for undersøgelsen er, at afdelingen for vækst og reproduktion får flere og flere piger henvist med pubertas prae-cox. Pubertas praecox er betegnelsen for en begyndende pubertet med konstateret brystudvikling hos piger, der endnu ikke er fyldt otte-ni år.

"Vi var i tvivl om, hvorvidt der reelt var tale om en stigning i forekomsten af tidlig pubertet, eller om det primært skyldtes øget opmærksomhed på pigers udvikling blandt forældre og læger," siger Lise Aksglæde.

Til brug for undersøgelsen er et team fra afdelingen for vækst og reproduktion på skift rykket ud til de ni skoler, der har deltaget. Børnene er undersøgt i deres vante skolemiljø. Forinden har der været afholdt forældremøder, hvor forskerne har orienteret om deres projekt. Lægerne har også besøgt hver enkelt klasse for at forklare i detaljer, hvad projektet gik ud på, og hvorfor det var vigtigt, at børnene deltog. Og hvorfor man var nødt til at undersøge børnene forskellige steder på kroppen. Brystudvikling og kønsbehåring hos pigerne er det første tegn på begyndende pubertet. Samtidig oplever pigerne en vækstspurt, lige før de går i pubertet.

"Vi har af hensyn til børnenes blufærdighed ladet en kvindelig læge undersøge pigerne, mens en mandlig læge har undersøgt drengene," fortæller Lise Aksglæde.

Mistanken retter sig mod en masse af de kemikalier og hormonforstyrrende stoffer, som det moderne liv er så fyldt af, men også andre livsstilsfaktorer kunne spille ind. Derfor har forskerne også tjekket børnene for kemikalier i urinen (rester af sprøjtemidler, parabener og ftalater), målt deres fedtprocent og spurgt til deres livsstil. Bl.a. vil man gerne vide, hvor mange der spiser økologisk.

Vægten uden betydning

Til forskernes store overraskelse har pigernes vægt ikke haft betydning for den tidligere pubertet. Mistanken rettedes ellers en overgang mod den verdensomspændende fedme-epidemi, som har ramt de industrialiserede lande - og også Danmark. Fedmeepidemien startede som bekendt i USA, og man så den samme tendens til tidlig brystudvikling for 15 år siden, som vi nu ser her hos os.

Men den teori er forladt igen. "Selvom vi ved, der er væsentligt flere overvægtige børn i Danmark i dag, så observerede vi ikke et højere BMI hos de børn, vi undersøgte nu i forhold til for 15 år siden. Årsagen til den tidligere pubertet skal altså søges et andet sted.

Der skal en vis fedtmængde til i kroppen, før et barn kan gå i pubertet. F.eks. ved man, at østeuropæiske eliteidrætspiger netop gik meget sent i pubertet, fordi de var ekstremt slanke og havde meget lidt fedtvæv. Det er netop i fedtvævet, det kvindelige kønshormon østrogen produceres. Derfor havde vi også forventet at se en sammenhæng mellem stigende BMI og tidligere pubertet," siger Lise Aksglæde.

"Vi ville også umiddelbart forvente, at pigernes egen produktion af østrogen var højere i dag end for 15 år siden, og at dette kunne være årsag til deres tidlige kønsudvikling. Men det er heller ikke tilfældet," siger Lise Aksglæde.

Hormonforstyrrende stoffer

Pubertetsalderen i Danmark lå stabilt frem til 1990'erne. Det viser sammenligninger med en dansk undersøgelse foretaget af børnelæge Else Andersen tilbage i 1960'erne. Det er udelukkende inden for de seneste 15 år, ændringen har fundet sted.

Alderen for menarchen er inden for de seneste 200-300 år faldet fra 17 år til ca. 13-14 år. Faldet tilskrives først og fremmest bedre ernæring og generelt bedre hygiejne. Markante genetiske ændringer er imidlertid mange år om at udmønte sig og kan ikke ske i løbet af 15 år. Derfor udelukker forskerne, at der kan være en genetisk forklaring på den tidligere pubertetsalder.

Tilbage står mistanken mod gruppen af hormonforstyrrende stoffer, hvoraf nogle har en direkte østrogen virkning. Det kan tænkes, at pigernes egne kroppe er blevet mere følsomme over for deres eget, naturlige østrogen, fordi de gennem opvæksten har været udsat for et bombardement af hormonforstyrrende stoffer.

En teori går på, at miljømæssige påvirkninger måske nok er i stand til at sætte gang i brystudviklingen, men ikke er stærke nok til at rykke afgørende ved den menneskelige biologi og fremskynde menarchen.

Lise Aksglæde mener, at de store skader måske allerede sker i fosterlivet. Måske skyldes de den daglige cocktail af parabener, ftalater, flammehæmmere og persisterende stoffer, som pigernes mødre selv har været udsat for under opvæksten og under graviditeten.

Erfaringer fra dyreforsøg viser, at rotter, hvis mødre blev udsat for hormonforstyrrende stoffer under graviditeten, går tidligt i pubertet. Samtidig er der en øget forekomst af misdannelser på kønsorganerne hos det hanlige afkom. Bl.a. i form af kryptorkisme (manglende nedsynkning af testiklerne i pungen, red.). Men stofferne er stort set umulige for en gravid at undgå, fordi de findes overalt i vores miljø.

Det uhyggelige er, at vi ikke ved, hvordan vi undgår alle de her stoffer. De findes overalt i det moderne liv, i madvarer, maling, cremer, hårprodukter, computere, fjernsyn etc.," siger Lise Aksglæde.

Det er stort set umuligt at måle, hvor mange og hvor meget af de hormonforstyrrende stoffer, vi udsættes for. De udskilles nemlig hurtigt af kroppen igen.

"Et forsøg med unge mænd, der havde smurt sig ind i en parabenholdig creme, viste, at deres niveau af parabener lå højt i en uge, hvorefter det forsvandt og ikke længere kunne måles."