Ofre for menneskehandel er overlevere

Arkivfoto: Simon Knudsen

De står der altid. Nat efter nat trækker de udenlandske kvinder i Vesterbros gader. Sådan er det også i aften - en mandag, hvor temperaturen er i minus, og sneen ligger langs kantstenen på vejene.

Turen rundt på Vesterbro i København er en lille jordomrejse. I øverste del af Istedgade står fem afrikanske kvinder. Men nede ad sidegaderne ligger flere klinikker, hvor thailændere holder til. Foran den hippe Kødby ved Halmtorvet står tre østeuropæere i stramme jeans, kraftig makeup og høje støvler. Et par hundrede meter længere nede vender Danmark pludselig tilbage; i Skelbækgade går en enlig junkie.

Vilkårene bag den udenlandske prostitution er ofte barske. I Sygeplejersken nr. 23/ 2008 blev beskrevet hvordan to Røde Kors-sygeplejersker behandler de sygdomme og skader, som ofre for menneskehandel har, fordi de tvinges til omfattende prostitution under meget voldelige omstændigheder.

Kroppen som instrument

Men hvad med ofrenes mentale sundhed? Hvordan tænker de handlede kvinder selv på deres situation, og hvad holder dem oppe, mens de går på gaden?

"De fortæller ikke meget om deres kunder. Det er ikke prostitutionen, der gør indtryk. Det er bare en rutine, det er bare noget, der foregår. Det er et frygteligt monotont og underligt liv," siger Anne Bovbjerg. Hun arbejder som psykolog ved Røde Kors' psykotraumecenter, hvor hun har 10 års erfaring med terapi af ofre for menneskehandel.

Derfor kender hun til de psykologiske mekanismer, som hjælper den handlede kvinde med at overleve den ekstreme tilværelse. Hun ved også, hvordan skaderne skal behandles.

Behandlingsforløbene er næsten altid ganske korte: Anne Bovbjerg har typisk kun en håndfuld seancer med en kvinde, før hun forlader Danmark, eller af andre grunde holder op med at komme hos psykologen. Det stiller særlige krav til terapien.

Når de handlede kvinder kommer i psykotraumecentret, er de plaget af dybe traumer, som det er pinefuldt at rippe op i. Derfor er en del af kvinderne heller ikke specielt interesserede i at gå til psykolog.

Og det kan være klogt, at de værste traumer får lov at hvile i fred, fortæller Anne Bovbjerg. For hvis psykologen graver for dybt uden at have tid til at gøre behandlingen færdig, risikerer hun at ødelægge de mentale barrierer, som hjælper kvinden til at overleve.

Mange handlede kvinder benytter sig af en række vigtige overlevelsesmekanismer, som bliver etableret, allerede før kvinderne kommer til Danmark. I hjemlandet bliver de udsat for massiv vold, indespærringer og massevoldtægt af bagmændene.

Volden har ét formål: "Det er en systematisk nedbrydning af mennesker, som også kendes fra tortur. Den er nødvendig, hvis bagmændene skal få kvinderne til at fungere som handlede," siger Anne Bovbjerg.

Det drejer sig om, at kvinden lærer en række psykologiske teknikker, mens hun er i nedbrydningsfasen. Én af de mest udbredte er en evne til ikke at mærke sin egen krop - dissociation, som fagkundskaben kalder mekanismen. Kvinden oplever bl.a. sig selv som en tilskuer til de overgreb, hun bliver udsat for, og evnen til dissociation tager hun med sig ind i prostitutionen:

"Hvis man skal klare at være i det her, er man nødt til at se sin krop nærmest som et instrument. Samtidig skal man se på det andet menneske som bare en krop med et instrument. Dermed er der ikke noget menneske til stede, der er kun noget instrumentalt," forklarer psykologen om evnen til at afskære kroppen fra psyken.

Klar til at løbe væk

Forsvaret hjælper kvinderne med at fungere, men det er ikke uden konsekvenser. Den ekstreme stress lejrer sig i kroppen. Nogle kvinder har ikke en normal muskelturnus. De spænder op og får kæmpe muskelgrupper for eksempel i benene. Det er, fordi kroppen altid er i en tilstand af alarm; klar til at løbe væk. Andre lider på grund af dissociationen. De brænder sig på ting og kommer ud for fysiske ulykker, fordi de ikke kan mærke deres krop og heller ikke føle smerte.

Derfor er det sjældent et mål at lave grundig psykoanalyse, når Anne Bovbjerg har en handlet kvinde i terapi. Selv om skaderne er dybe, skal behandlingen ikke nødvendigvis være det.

"Det vil være en stor fejltagelse, for de skal netop have evnen til at overleve på gaden stadigvæk. Så længe der er tid og penge nok, kan vi gå ind og bearbejde det oprindelige traume. Men det er ikke produktivt, hvis kvinden er i en situation, hvor hun om 14 dage skal sendes ud til sine bagmænd i Nigeria igen," siger Anne Bovbjerg.

Psykologen koncentrerer sig altså sjældent om at bearbejde de psykiske mén, som stammer fra de gentagne overgreb. I stedet støtter hun sin klient som overlever.

Det betyder bl.a., at kvinden skal hjælpes til at forstå sin egen situation ved at ordne sit liv på en tidslinje. Metoden kaldes debriefing. Ofte er et offer for menneskehandel så nedbrudt, at hun kun husker tilværelsen i usammenhængende brudstykker. Men der er store gevinster at hente ved at fiske en rød tråd frem fra sumpen af sorte huller i hukommelsen.

Når psykolog Anne Bovbjerg har ofre for menneskehandel i konsultationen, forsøger hun først og fremmest at støtte sin klient som overlever. "Det er ikke produktivt at starte en langvarig behandling, hvis kvinden om 14 dage skal sendes ud til sine bagmænd i Nigeria igen," siger Anne Bovbjerg. Foto: Morten Nilsson

Aktivér de gode minder

"Det store spørgsmål er: Hvorfor mig? Hvorfor skete det her netop for mig? De får en helt anden selvtillid, når de har en historie, som de selv kan forstå, og som de kan være med til at påvirke," siger Anne Bovbjerg om den forandring, der sker, når en kvinde begynder at få overblik over sit liv igen.

De blanke pletter i hukommelsen har et konkret fysisk udtryk. Anne Bovbjerg forklarer, hvordan traumet afskærer dele af hjernen fra at fungere. På scanninger kan det ses, hvordan der er døde områder uden tilstrækkelig blodtilstrømning. Derfor husker ofrene typisk kun overgrebene, men har mistet den sammenhængende forståelse for, hvorfor livet har taget sin barske drejning.

Psykologen sammenligner sin opgave med et computerspil: Det er en kamp mellem gode og onde minder. Målet er at aktivere de gode minder, så hjernen bliver integreret, og ofret får det strategiske overblik tilbage.

"Jeg skal have flere signalstoffer i gang. På et billedligt niveau kan det gøres ved at få kvinden til at se, at der er foregået meget andet i hendes liv end de fem år, hun har levet som sexslave i København," siger Anne Bovbjerg.

Kreative klarer sig bedst

En kvinde, som handles til sexindustrien, har massive traumer. Spørgsmålet er, om hun overhovedet kan overvinde misbruget og blive en del af den civile verden igen, hvis hun en dag undslipper sine bagmænd?

Ja, mener Anne Bovbjerg. Psykologerne i psykotraumecentret har fulgt enkelte kvinder i længere forløb. Det er tit de kreative kvinder, der klarer sig bedst. De finder en ny identitet i at være dygtige til at lave smykker, flette hår eller lave lækker mad.

Men der er også andre omstændigheder, som gør, at kvinderne har gode odds i kampen for at overvinde traumerne. De handlede kvinder er ikke tidligt skadede. De har ofte haft en normal opvækst. Derfor har de først lært de mentale blokeringer sent i livet, og de er ikke selvdestruktive - i modsætning til for eksempel mange danske prostituerede.

Kvindernes repertoire af normalitet kan umiddelbart aflæses i den måde, de ser ud på, når de træder ind ad døren til psykotraumecentret.

"Det er ikke kvinder, man umiddelbart kan udpege. De er ikke gået fuldstændig i hundene. De er gode til at passe på sig selv og har tydelige tegn på, at de har respekt for deres egen krop. De holder sig selv pæne, rene og smukke."

Men det er ikke kun i konsultationen, at ballasten skinner igennem. Også på gaden på Vesterbro er det tydeligt, hvad Anne Bovbjerg taler om.

Turen hjem går over Halmtorvet, hvor de tre østeuropæere er blevet til fire. De har en mere vampet stil end de praktisk klædte afrikanere - med farvet hår og stramt tøj. Men de er velsoignerede og udadvendte på samme måde.

I Skelbækgade møder vi aftenens sidste kvinde. Hun ligner en østeuropæer, som hun står med sit lyse hår med ryggen til. Men så vender hun sig om. Det er tydeligt med det samme, at denne kvinde ikke er som de andre. Hun er mere slidt, mere fraværende. Hun er dansker og junkie.

Danmarks handlede kvinder er ofre for tragiske omstændigheder. Men de har ofte en sund bagage. Den gør, at der skinner et lys for enden af tunnelen - i hvert fald på det psykologiske plan.

Læs også "Sygeplejersker hjælper ofre for menneskehandel"