"Det er ikke sjovt at vide, de ikke vil have én"

"Det værste er egentlig ikke omstruktureringen, men det at miste gode kolleger. Havde vi haft mulighed for at blive sammen, tror jeg, jeg var blevet. Vores afdeling har fungeret rigtig godt både socialt og fagligt." Foto: Søren Svendsen

Alt i sol og måne tydede på, at lørdag den 15. maj 2010 ville blive en festlig og glad dag for sygeplejerske Dorte Maigaard.

Hendes kusine skulle giftes, og vielsen i Herlufsholm Kirke var præcis så højtidelig, romantisk og festlig, som den skulle være. En tanke murrede dog i den 29-årige sygeplejerskes baghoved, nemlig at postbuddet med stor sandsynlighed havde leveret et brev samme dag, som skulle bekræfte, at Dorte Maigaard fra den 1. januar 2011 ville være ansat på Ortopædkirurgisk Afdeling på Køge Sygehus i stedet for Ortopædkirurgisk Afdeling på Næstved Sygehus. Så da der var lidt tid mellem vielse og festen, satte hun og kæresten kurs mod det fælles hjem og postkassen.

"Jeg fik da et lille chok og måtte læse det højt for min kæreste i bilen på vej mod bryllupsfesten for lige at få det helt ind," husker Dorte Maigaard.

Brevet indeholdt nemlig ikke et stykke papir med en bekræftelse på hendes nye ansættelsesforhold, nærmest tværtimod.

"Der stod, at Sygehus Nord (Køge, red.) og Sygehus Syd (Næstved, red.) ikke var enige, og at Sygehus Nord egentlig ikke var helt klar på aftalen om at modtage personale fra Næstved. Det var forvirrende og ikke særligt sjovt at få at vide, at de ikke ville have én," fortæller sygeplejersken.

Sagen blev ikke bedre af, at brevet meget ubelejligt kom op til en weekend, hvor mange holdt fri og derfor stod uden mulighed for at vende evt. spørgsmål med kolleger og ledelse.

"Jeg var slet ikke forberedt på den melding, og for at få luft måtte jeg lige ringe til et par af de andre kolleger, der også havde fået at vide, de skulle til Køge," siger Dorte Maigaard, som heldigvis husker dagen bedst for brylluppet.

Fik det første hint

Dorte Maigaards på det tidspunkt uafklarede jobsituation er et resultat af, at Ortopædkirurgisk Afdeling på Ringsted Sygehus lukker den 1. januar 2011 og flytter de resterende sengepladser til Ortopædkirurgisk Afdeling på Næstved Sygehus, hvilket igen medfører jobrokader flere steder. Det første hint om den udvikling fik medarbejderne på et fællesmøde med deres ledende overlæge og oversygeplejerske i marts 2009.

"Vi fik at vide, at det var af politiske og økonomiske grunde. Afdelingen i Ringsted havde haft dalende patientoptag i længere tid, og derfor havde politikerne i Region Sjælland besluttet, at afdelingens sengepladser og nogle personaler skulle flytte her til Næstved," siger Dorte Maigaard, der gik fra mødet med blandede følelser.

"Det var ikke en særlig sjov besked, men også svært at forholde sig til. Vi havde intet på skrift og tænkte nok: "Lad os nu se, det kan være, at økonomien vender igen." Det gik nok først rigtigt op for os, da vi fik et brev med besked om at lave vores ønskelister," siger Dorte Maigaard.

Nu kunne medarbejderne på tryk se, at omstruktureringen er en realitet. Og de blev alle bedt om at udarbejde en ønskeliste over, hvor de gerne ville arbejde efter den 1. januar 2011. Dorte Maigaard og hendes kolleger kunne vælge mellem seks afdelinger fordelt på sygehusene i Næstved, Køge, Slagelse og Nykøbing Falster, og i brevet stod også, at de akutte ortopædkirurgiske patienter i fremtiden skal fordeles mellem sygehusene i Køge, Slagelse og Nykøbing Falster. Listen over de mulige afdelinger var dog ikke særligt oplysende, hvilket gjorde det svært at prioritere.

"Der stod intet om, hvad de forskellige afdelinger kunne tilbyde mht. f.eks. mødetider, weekendvagter og lignende. Det var faktisk kun geografisk opdelt, og så skulle vi også notere, hvor mange timer vi ønskede at arbejde. Problemet var også, at mange af afdelingerne selv gennemførte omstruktureringer, f.eks. Slagelse, så de kunne ikke rigtig svare på noget."

Kollegerne fik førsteret

Brevet om ønskeprocessen kom lige op til påsken, og svarfristen var alt for kort, hvilket Dansk Sygeplejeråds Kreds Sjælland gjorde medarbejdere og ledelse opmærksomme på.

"Vi blev også sat grundigere ind i, hvad vi måtte tåle og ikke tåle i sådan en omstruktureringsproces, vi skulle f.eks. ikke acceptere at gå ned i tid eller løn, og fristen blev da også forlænget," fortæller Dorte Maigaard.

Som mange af sine kolleger ønskede hun at blive på Næstved Sygehus, og hvis det ikke kunne lade sig gøre, ville hun lade Køge komme an på en prøve.

"Da vi skulle til at ønske, blev det hele mere konkret, og der blev lige pludselig meget mere at tænke over, såsom hvad der kunne lade sig gøre familie- og transportmæssigt," fortæller sygeplejersken.

I løbet af ønskeprocessen får Dorte Maigaard og hendes kolleger i Næstved dog en lidt overraskende besked. Personalet fra Ringsted har førsteret til stillingerne på Næstved Sygehus.

"Argumentet var, at medarbejderne skulle følge deres specialer. I Næstved har vi haft både akutte og planlagte operationer, mens de i Ringsted kun har haft planlagte. Men nu hvor de akutte operationer bliver flyttet fra Næstved til de andre sygehuse (Køge, Slagelse og Nykøbing Falster, red.), ja så blev vi pludselig til dem, der tager sig af det akutte," husker Dorte Maigaard.

Hun mindes dog ikke, at hun eller kollegerne har været sure på medarbejderne i Ringsted på grund af deres førsteret.

"Vi har nok mere været nysgerrige på, hvordan de tackler processen. Den har jo også store konsekvenser for dem både jobmæssigt og privat."

Store tudedag

Den 10. og 11. maj går over i historien som store tudedag for Dorte Maigaard og hendes kolleger. Her fik de nemlig besked om deres fremtidige arbejdsplads.

"Nogle blev glade og andre kede af det, men stemningen var generelt dårlig. Mange var kede af at skulle væk, men det var dem, som fik lov til at blive, også. De mistede jo nogle gode kolleger. Jeg blev tilbudt en fuldtidsstilling i Køge, og det var egentlig o.k. Udviklings- og transportmæssigt kunne jeg bedre se mig selv i Køge end i Slagelse eller Nykøbing Falster, da det er her, det store akutsygehus skal ligge på sigt," siger Dorte Maigaard med tryk på "kunne".

For hun skal ikke arbejde på Køge Sygehus, selvom sygehuset 14 dage efter det kiksede afvisningsbrev nu havde fundet plads til Dorte Maigaard og de andre kolleger, der var blevet tilbudt job på et af Køge Sygehus' ortopædkirurgiske sengeafsnit. Hun valgte nemlig at søge og faktisk få job i Næstved Hjemmepleje kort tid efter store tudedag.

"Det værste er egentlig ikke omstruktureringen, men det at miste gode kolleger. Havde vi haft mulighed for at blive sammen, tror jeg, jeg var blevet. Vores afdeling har fungeret rigtig godt både socialt og fagligt," fortæller Dorte Maigaard og uddyber sit jobskifte.

"Jeg havde brug for selv at kunne vælge, og karrieremæssigt var det måske også på tide at prøve noget nyt. Jeg er også klinisk vejleder, men kunne ikke få lovning på, at jeg ville få noget med studerende at gøre i Køge, men det fik jeg i hjemmeplejen, hvor jeg begynder den 1. august," fortæller Dorte Maigaard, der føler sig enormt heldig over at have kunnet tage sin karriere i egen hånd.

"Der er jo nærmest ingen stillinger at søge lige nu."

Udvikling sat i stå

I dag er det ca. fem måneder siden, medarbejderne hørte om den forestående omstrukturering for første gang.

"Med tiden har vi alle accepteret, at vi skal omstruktureres, og flere skal andre steder hen. Det er et vilkår, vi må forholde os til generelt som offentligt ansatte. Men vejen til accept har ikke været særlig god her, og det værste har helt klart været den dårlige og mangelfulde kommunikation fra ledelsens side," siger Dorte Maigaard.

Selvom omstruktureringen først træder i kraft næste år, sætter den allerede sine spor på hverdagen på Ortopædkirurgisk Afdeling på Næstved Sygehus.

"Stemningen er lidt mat og svinger lidt, afhængigt af hvor man skal hen. Processerne har ikke kørt helt ensartet, nogle har været til samtaler på deres nye arbejdsplads, mens andre stadig venter på mere information. Alle de udviklingsprojekter, der burde være i en afdeling som vores, er her ikke. Men vi passer vores patienter og har heldigvis også været gode til at passe på hinanden."

Og det bliver der også behov for i månederne, der kommer, mener hun.

"Jeg håber, at alt ender godt, og at man får stablet nogle gode afdelinger på benene, men jeg tror, det kommer til at tage lang tid, før alt er faldet på plads."