Næsten uden tårer

Ledende oversygeplejerske Lis Nøddeskou: "Mine medarbejdere har været rigtig dygtige til at se mulighederne og ikke kun det negative." Tillidsrepræsentant Susan Kjær: "Vi kunne godt forstå, at det måtte være sådan, for vi kunne se, at ledelsen havde tænkt sig godt om, og vi fik deres begrundelser." Foto: Søren Svendsen

Dette er historien om en afdeling, der blev nedlagt næsten uden tårer. Tre-fire måneder efter lukningen af medicinsk sengeafsnit M3, Køge Sygehus, er de gamle medarbejdere blevet godt integreret i deres nye afdelinger.

"Og når jeg møder dem på gangen, så ser de fleste altså glade ud," siger tillidsrepræsentant Susan Kjær, som selv var sygeplejerske i det nedlagte afsnit.

Der skulle spares i den medicinske blok, fortæller hun: "Og afdelingsledelsen havde fundet frem til, at vores senge var dem, der bedst kunne lægges ud til de andre medicinske afdelinger."

Umiddelbart blev folk en smule chokerede over beslutningen, som afdelingsledelsen præsenterede på et møde i afsnittet midt i marts, husker Susan Kjær: "Nå, skal vi lukke" Okay! Og hvad så""

Men afdelingsledelsen havde planlagt processen godt. Susan Kjær fremhæver, at de kom med meget klare udmeldinger, at de kunne begrunde deres beslutning fagligt, og at de kombinerede en hurtig proces med at give medarbejderne indflydelse på deres egen fremtid.

"Det var flotte betingelser. På mødet, hvor de fortalte, at vi skulle lukkes, fik vi at vide, at ingen ville blive fyret. Ingen ville gå ned i løn, ingen ville miste deres særlige funktioner. Vi kunne så vidt muligt beholde den slags vagter, vi havde, og vi ville få vores ferie, som vi havde ønsket. Det gav allerede lidt ro."

Medarbejderne fik en uge til at tænke over, hvilket af de øvrige sengeafsnit de gerne ville arbejde på, og lave en liste med tre ønsker. Da alle havde afleveret, satte oversygeplejerske Lis Nøddeskou sig sammen med Susan Kjær og sosu-personalets tillidsrepræsentant og så på ønskerne. På nær tre kunne alle få deres første prioritet. De tre fik deres ønske nr. 2 opfyldt.

Lægeproblem gav ond cirkel

Susan Kjær fik arbejde på akut visitationsafsnit M4 AVA. Det var et skift, hun længe havde haft lyst til, og for hende blev lukningen en god anledning. Sådan var der nok flere, der havde det, mener hun.

"Afdelingen kørte ikke alt for godt, og der var mange, der trængte til nye udfordringer."

Afsnit M3 havde 16 senge til intern medicinske patienter og otte senge til apopleksipatienter i genoptræningsforløb. De otte senge valgte afdelingsledelsen at bevare som en selvstændig enhed, nu under en anden afdelingssygeplejerske, for at ekspertisen ikke skulle gå tabt. Otte senge blev fordelt på andre afsnit, otte blev reelt nedlagt.

Økonomi var den umiddelbare årsag til lukningen. Men faglige og arbejdsmiljømæssige problemer var medvirkende til, at valget faldt på M3, fortæller oversygeplejerske Lis Nøddeskou.

"Efter at lægernes uddannelse er lavet om, skal lægerne være grenspecialister, ikke intern medicinere. Så er der ikke så mange læger, der er interesseret i at være i et intern medicinsk afsnit uden et grenspeciale," siger hun.

"Det kan være svært at pege på, hvor en ond cirkel starter. Men problemer med at få en god lægedækning påvirker patientforløbene og plejen, og så bliver det ikke rart at være i sådan et afsnit."

Et par langtidssygemeldinger gjorde, at plejepersonalet hele tiden måtte kaldes ind til ekstravagter, og M3 havde et stort vikarforbrug. I 2009 brugte Lis Nøddeskou 10 mio. kr. mere, end hun havde budget til, og en hel del af overforbruget skyldtes mistede fridage og dyre vikarer på M3.

"Det var min dyreste afdeling. Og i år skal vi holde budgettet," siger Lis Nøddeskou.

Brug for alle

Selv om processen med personalet gik stærkt, var den på andre måder grundigt forberedt.

Afdelingsledelsen havde længe overvejet, hvad de skulle gøre ved M3, og havde tidligere gennemført samtaler med hele personalet om deres syn på situationen. En periode med ansættelsesstop i hele afdelingen forud for lukningen betød, at det ikke var nødvendigt at afskedige personale. Selv om der blev lukket senge, var der brug for alle på de øvrige sengeafsnit i Køge.

"Det har været kærkomment at få det ekstra personale, og folk har følt sig godt taget imod," siger Susan Kjær.

De afdelingssygeplejersker, der skulle tage imod de nye medarbejdere, var velinformerede og imødekommende, fremhæver hun. Men der var heller ingen af hendes gamle kolleger fra M3, der valgte at sætte sig med armene over kors og synes, at det hele var noget møg. De var opsøgende og snakkede med de forskellige afdelingssygeplejersker, før de traf deres valg.

"Selvfølgelig er man ked af, at man ikke længere skal være sammen med folk, man har arbejdet sammen med i mange år. Og den sidste måned inden lukningen var hård," siger Susan Kjær.

"Men vi kunne godt forstå, at det måtte være sådan, for vi kunne se, at ledelsen havde tænkt sig godt om, og vi fik deres begrundelser."

Oversygeplejerske Lis Nøddeskou på sin side fremhæver det gode samarbejde, afdelingsledelsen havde med de to tillidsrepræsentanter, f.eks. da ønskerne var afleveret, og puslespillet skulle lægges.

"Jeg havde besluttet, at det ikke var afdelingssygeplejerskerne, der skulle bestemme, hvem de ville have, og hvem de ikke ville have. Det var tillidsrepræsentanterne, der ud fra personalets ønsker kunne sige: Hun vil passe ind der, hvor er det godt, at hun har ønsket det som nummer 1," siger Lis Nøddeskou.

"Men mine medarbejdere har også været rigtig dygtige til at se mulighederne og ikke kun det negative. De er hurtigt blevet godt integreret i de andre afdelinger. Og nogle, der før gik og hang med ørerne, gør det ikke mere, men har meldt sig til arbejdsgrupper osv. i deres nye afdelinger."

En rigtig succeshistorie altså. Men så godt går det desværre ikke hver gang. Til efteråret lukker endnu et af Lis Nøddeskous sengeafsnit i forbindelse med, at Fakse Sygehus bliver afviklet.

"Og jeg har kun fået lov til at få 11 medarbejdere med. Der skal spares mange millioner, så vi har været nødt til at sige 20 op. Det har været forfærdeligt."