Organisationsændringer kan give stress og sygdom

Arkivfoto: Simon Klein-Knudsen

En usikker jobsituation giver øget stress og sygefravær. Det har arbejdsmiljøforskningen dokumenteret. Derfor kan det få omkostninger for arbejdsmiljøet, når det danske sundhedspersonale i disse år skal igennem den ene store organisationsændring efter den anden.

En rundspørge i Dansk Sygeplejeråds medlemspanel viser, at to ud af tre sygeplejersker har været ude for, at deres arbejdsplads blev lagt sammen med en anden. En ud af tre har oplevet det mere end én gang. Og det er vel at mærke egentlige fusioner, endnu flere er berørt af andre omlægninger.

Om en organisationsændring får negative konsekvenser i form af stress og sygdom, afhænger imidlertid meget af måden, den bliver gennemført på, understreger seniorforsker Vilhelm Borg, Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

"Hvis man er grundigt og relevant informeret om ændringerne, er konsekvenserne mindre. Og de bliver endnu mindre, hvis man også er involveret på den måde, at man har indflydelse på, hvad der sker." Det sidste er ikke altid muligt i en politisk styret organisation, hvor de politiske processer følger deres egne regler.

"Men så har det betydning, om det, der sker, opleves som meningsfuldt. Det værste er ændringer, som man ikke kan forstå, eller som forekommer urimelige."

Arbejdsmiljøforskere har konstateret, at jobusikkerhed faktisk er mere belastende end at miste jobbet. Så derfor er de lange politiske processer næsten pr. definition en belastning. Medarbejderne kan læse og høre, at der skal ske noget med deres arbejdsplads, men de bliver ikke involveret, og de kan gå lang tid i usikkerhed, før deres fremtid bliver afklaret.

Så meget vigtigere er det, at ledelsen gør noget for at inddrage medarbejderne, når ændringerne skal gennemføres.

"Jo mere topstyret, jo mere hemmeligt, og jo mindre involvering der er, jo mere modstand bliver der, og jo mindre kreative bliver medarbejderne i processen," siger Vilhelm Borg.

Nogle medarbejdere er mere udsatte end andre i forandringsprocesser. Man kommer bedre igennem, når selvværdet er i orden, og man er typen, som engagerer sig i arbejdspladsen ud over de opgaver, man er ansat til at udføre.

Men ud over at informere og inddrage kan ledelsen også modvirke de negative konsekvenser ved at sikre medarbejderne udviklingsmuligheder i forbindelse med forandringen.

"Det er jo ikke sådan, at folk i almindelighed er imod forandringer," understreger Vilhelm Borg. "Hvis de kan se nye muligheder for sig selv, så er det noget, der kan modvirke de negative faktorer.

Jeg har endda hørt folk udtrykke forståelse for, at det er nødvendigt at spare. Hvis de bare selv får mulighed for at søge andre steder hen, og selv kan være med til at bestemme, hvad der skal ske."

Læs, hvordan fusioner rammer sygeplejerskers arbejdspladser i temaet "Fusionsramt - fortabt eller fortrøstningsfuld"