Sygepleje i det virtuelle hospital

Egon sidder i sin sofa, klar til stuegang. Foran ham står computerskærmen tændt. Natten til i går havde Egon svær åndenød og blev indlagt på Frederiksberg Hospitals akutte modtageafsnit med KOL i eksacerbation. Allerede samme dag blev Egon udlagt, dvs. indlagt i eget hjem med telemedicinsk udstyr.

Sygeplejersken toner frem på skærmen:

"God morgen Egon. Hvordan går det i dag?"

Den virtuelle stuegang er i gang.

Tanken om et virtuelt hospital er ikke ny på Frederiksberg Hospital. Gennem flere år har Telemedicinsk Forskningsenhed arbejdet med visionen om at pleje og behandle indlæggelseskrævende KOL-patienter i eget hjem vha. telemedicinsk udstyr.

KOL er en udbredt, kronisk sygdom med store samfundsmæssige omkostninger. Undersøgelser tyder på, at en telemedicinsk indsats i hjemmet kan reducere sundhedsvæsenets udgifter betydeligt (1), men der foreligger endnu ikke evidens for, at telemedicinsk pleje og behandling af KOL-patienter med akut eksacerbation er lige så sikker som konventionel hospitalsindlæggelse.

Projektet "Det Virtuelle Hospital" har netop til formål at undersøge sikkerheden ved telemedicinsk pleje og behandling af patienter med KOL i eksacerbation. Blandt de patienter, som ønsker at deltage, trækkes lod om, hvorvidt patienten skal forblive indlagt eller skal udlægges til videre pleje og behandling i eget hjem med telemedicinsk udstyr.

Patienten skal tage aktivt del i behandlingsforløbet og skal kunne foretage måling af saturation og lungefunktion. På hospitalet sikres dette gennem oplæring, inden patienten følges hjem af en sygeplejerske.

Frem til udskrivelsen vil patienten dagligt være i kontakt med en læge og en sygeplejerske via skærmen. Skulle patienten få behov for akut hjælp, kan han døgnet rundt komme i kontakt med personalet i "Det Virtuelle Hospital" ved et enkelt tryk på skærmen.

Særlige udfordringer

Telemedicinsk sygepleje indebærer nogle særlige udfordringer, idet sygeplejersken ikke er fysisk til stede sammen med patienten. Især kommunikationen er i fokus. God kommunikation handler om at skabe tryghed og tillid, hvilket også gør sig gældende i et virtuelt miljø. Særligt den nonverbale kommunikation er anderledes. Sygeplejersken skal f.eks. være opmærksom på at kigge ind i webkameraet og ikke på skærmbilledet, hvis patienten skal have oplevelsen af øjenkontakt.

Indlæggelse i "Det Virtuelle Hospital" stiller krav til patienten om at kunne tage aktivt del i pleje og behandling. Patienterne skal kunne mestre de problemer, som deres sygdom medfører, f.eks. åndenød og angst, og håndtere situationerne selvstændigt eller vejledt af en sygeplejerske via skærmen.

Den første virtuelle patient blev udlagt i juni 2010 forudgået af en længere periode med testpatienter. Erfaringerne fra "Det Virtuelle Hospital" har vist, at både sygeplejersker og patienter oplever det som positivt at bruge det telemedicinske udstyr. Kontakten mellem patienten og sygeplejersken er mere uforstyrret og fokuseret, hvilket styrker relationen og tillidsforholdet.

I alt 175 patienter skal deltage i projekt "Det Virtuelle Hospital". Tre ph.d.-studier er tilknyttet projektet. Studierne har til formål at undersøge sikkerheden ved interventionen, samt hvordan virtuel indlæggelse påvirker patienternes mestring og kognitive funktioner.

Ud over evidens vil projektet bidrage med vigtig viden om sygeplejerskens rolle ved telemedicinsk pleje og behandling af KOL-patienter.

Steffen Hogg Christensen er ansat på Telemedicinsk Forskningsenhed, Frederiksberg Hospital. Christina Emme og Lone Schou er ph.d.-studerende.

Læs mere om projekt "Det Virtuelle Hospital" og de tre tilknyttede ph.d.-studier på virtuellehospital.dk

Litteratur

1. Finkelstein SM, Speedie SM, Potthoff S. Home telehealth improves clinical outcomes at lower cost for home healthcare. Telemed J E