Dilemma: Ude godt, hjemme bedst

Kl. 20.12 kommer den første af Frank og Lones tvillinger til verden, og den anden følger hurtigt derefter. Alt er gået fint, og mor, far og børn nyder hinanden, indtil klokken nærmer sig kvart over tolv, og en sygeplejerske træder ind ad døren og forbereder familien på, at man desværre bliver nødt til at sende dem hjem nu.

SY-2010-21-12Sådan er retningslinjerne, ukompliceret fødsel, ingen mulighed for at dispensere osv., osv. Sygeplejersken er tydeligt utilpas ved at eksekvere afdelingens nye rutiner, men der er ingen vej udenom.

Lone kan ikke forstå det: ”Hvad så med amningen? Hvad nu hvis ikke det går?”

”Vi sender besked til din sundhedsplejerske,” siger sygeplejersken og tænker på, at børneafdelingen netop har skrevet i sit nyhedsbrev, at flere og flere nyfødte indlægges kort tid efter fødslen, fordi de taber sig for meget og ikke er i trivsel. Sygeplejersken overvejer, hvad hun kan og bør gøre med sin faglige bekymring.

Illustration: Pia Olsen

Svar nr. 1.

Moderen Lone og den samlede familie føler sig ikke mødt af de fagprofessionelle, hvilket giver anledning til etiske overvejelser. Som historien fortælles, kan man få den fornemmelse, at sygeplejersken skubber til familiens utilfredshed. Der anvendes ord som ”utilpas” og ”eksekvere”, hvilket leder tankerne i retning af, at sygeplejersken ikke optræder professionelt og kompetent.

Den beskrevne faglige bekymring skal ikke udstilles over for patienten, men drøftes internt i afdelingen, monofagligt som tværfagligt. Man kan forvente, at afdelingens procedurer og retningslinjer tager udgangspunkt i kliniske retningslinjer i kombination med de ressourcer, samfundet stiller til rådighed. Er der tvivl om evidensen for afdelingens procedurer, i dette tilfælde udskrivningsproceduren, skal sygeplejersken påpege dette i et fagligt forum, det er en faglig bekymring, og patienten er lægperson.

Historien beskriver ikke forældrenes evne til at tage vare på sig selv og børnene. Den videre beslutning skal i den aktuelle situation tage udgangspunkt i en vurdering heraf.

Af Dorte E.M. Holdgaard, oversygeplejerske, exam.art., SD, MPA, formand for den lokale, kliniske etiske komité ved Aalborg Sygehus.

Svar nr. 2.

Som sygeplejerske må man forholde sig til, hvad man kan, skal og bør gøre i situationer, hvor man skal træffe et valg mellem flere handlemuligheder, og hvor valget får konsekvenser for andre.

Sygeplejersken kan vælge at følge afdelingens retningslinjer, hvilket kan få konsekvenser for den usikre, nye familie i form af genindlæggelse, eller hun kan undlade at følge afdelingens retningslinjer med den konsekvens, at det kan få følger for hende. Sygeplejersken skal i princippet følge lovgivningen, juraen og fagligt vedtagne regler.

Her fremtræder den nybagte familie bekymret for amning og fremtid, derfor skal sygeplejersken observere og vurdere, hvordan familiens omsorgsevne er, og om det er fagligt forsvarligt at udskrive familien. Herefter må hun forholde sig til afdelingens retningslinjer.

Retningslinjer kan bruges af klinikere, når der skal træffes beslutninger om passende og korrekte sundhedsfaglige ydelser i specifikke kliniske situationer. Sygeplejersken har øjensynlig en dårlig fornemmelse og bør forholde sig til de fagetiske værdier, som er respekt for familiens sårbarhed og usikkerhed over ikke at kunne opfylde børnenes behov.

Altså: Sygeplejersken kan i situationen undlade at følge afdelingens retningslinjer ved at argumentere for, at det ikke er fagligt og etisk forsvarligt at overlade to nyfødte børn til usikre og sårbare forældre, som ikke ser sig i stand til at opfylde børnenes behov. Sygeplejersken skal have mod til at bryde retningslinjen til fordel for faglige og fagetiske argumenter.

Af Erik Weye, anæstesisygeplejerske, medlem af Sygeplejeetisk Råd, www.dsr.dk/ser

Har du et dilemma, du gerne vil have belyst? Send det til jb@dsr.dk. Det må fylde højst 900 tegn uden mellemrum.
Husk navn og medlemsnummer på din mail.

Emneord: 
Dilemma
Etik
Amning
Fødsel