Ramt på den personlige investering

Ledighed er svært for de fleste, men for sygeplejersker er det særlig hårdt, fordi de altid har hørt, at der er brug for dem, vurderer arbejds- og organisationspsykolog fra Aalborg Universitet.

Når arbejdsløsheden sætter ind, bliver sygeplejerskerne ramt hårdere på deres personlige integritet og faglige stolthed end mange andre faggrupper. Det fortæller arbejds- og organisationspsykolog og lektor ved Aalborg Universitet, Einar Baldursson. 

”Sygeplejersker uddanner sig gennem lang tid til høje kompetencer, og de har investeret betydelige ressourcer i noget, som ikke i første omgang giver et fornuftigt afkast. Det er i sig selv hårdt, og det kan ramme hårdt psykisk. De bliver forvirrede og usikre,” siger han.

Igennem flere år har sygeplejerskerne hørt om, at der er hårdt brug for dem på arbejdsmarkedet, og at de har jobgaranti.

Men når de kommer ud på jobmarkedet, oplever mange, at der ikke er noget at finde. 

 ”Når man har valgt et område, hvor man har en forventning om, at man imødekommer et stort samfundsmæssigt og politisk behov, så har man haft en berettiget formodning om, at man ikke behøvede at bekymre sig om jobudsigterne. Man  bliver ramt på sin personlige investering, men også af det chok, at man ikke kan regne med noget som helst. Dermed bliver man dobbelt ramt,” vurderer Einar Baldursson.
 

De ambitiøse går ned

Det er de dygtigste, der bliver hårdest ramt, siger Einar Baldursson:

”Det er ikke de svage, der reagerer mest negativt, men tværtimod dem, der virkelig vil deres fag. De har valgt uddannelsen, fordi de vil være sygeplejersker, og det er folk med ambitioner og personlige mål. De bliver hårdere ramt på deres selvværd end dem, som har været mindre ambitiøse og målrettede,” siger han.

Selv om det synes svært at holde modet oppe, er der nogle enkelte råd, man kan følge:

”Det er vigtigt, at de unge, nyuddannede bygger en hverdag op med udgangspunkt i deres faglige interesser. Men det er også vigtigt, at de faglige organisationer aktivt går ind og tager hånd om problemstillingen ved at udvikle kompetencefordrende miljøer i eget regi, så sygeplejerskerne møder andre i samme situation. De skal ud og møde andre, de kan lære mere af,” siger han og understreger vigtigheden af, at de nyuddannede ikke forsvinder i systemet:  

”Vi lider et stort tab, når de nye sygeplejersker får brudt deres udvikling fra uddannelse til praktisk kompetenceudvikling. Det betyder, at vi ikke bare mister den tid, hvor de er arbejdsløse, men at vi samtidig gør det sværere for dem at komme tilbage igen.”

Ledighedens udviklingsforløb

Arbejdsløshed kan have forskellige konsekvenser, afhængigt af hvor længe man går ledig.

”Det kræver et fornuftigt, fagligt miljø omkring arbejdsløsheden at undgå, at depression sætter ind,” siger arbejds- og organisationspsykolog Einar Baldursson fra Aalborg Universitet.

Han ser overordnet tre betydningsfulde perioder for den arbejdsledige: 

  • 0-3 måneder – Ressourcer i behold: Den ledige er i besiddelse af sine fulde personlige ressourcer. I denne periode er det godt at bruge de ressourcer til at sætte gang i nogle aktiviteter, som er fagligt meningsfulde. Det kan f.eks. være aktiviteter, man kan trække veksler på senere, når ledighedsperioden er slut.
  • 3-6 måneder – Et arbejdsløst menneske: Her begynder ofte at ske en negativ udvikling. I perioden går man fra at være ”et menneske uden arbejde” til ”et arbejdsløst menneske”, og det har konsekvenser for selvforståelsen og for de personlige ressourcer. Man begynder at have mindre at byde ind med, motivationen daler, det bliver sværere at tænke langsigtet, og man bliver træt og ukoncentreret.
  • 6+ – Depression: Omkostningerne ved ledighed for især nyuddannede tiltager meget efter et halvt års tid. Her begynder skadevirkninger, som kan være vanskelige at udbedre, og det kan begynde at ligne en depressionstilstand. Der skal oftest en meget stærkere indsats til over for den ledige, end blot en velmenende samtale med et jobcenter.
Emneord: 
Arbejdsmarked
Psykologi