Dilemma: En forfærdelig graviditet

I jagten på det gode liv har sundhed fået en fremhævet plads. Spørgsmålet er, om sundhedsvæsenets ansatte går for vidt eller går galt i byen, når de f.eks. tager fat på et emne som overvægt.

SY-2011-14-13aSundhedsplejersken er på etableringsbesøg og spørger Bolette, hvordan graviditet og fødsel er gået. Spørgsmålet giver Bolette tårer i øjnene. ”Det har været forfærdeligt,” hvisker hun. ”Jeg havde hele tiden fornemmelsen af at skade mit barn med vilje, sådan som de talte til mig.”

Under den efterfølgende samtale kommer det frem, at jordemoderen ved første konsultation havde følt på livmoderen og herefter sagt: ”Det barn er godt pakket ind.”

Sådan var hvert møde med sundhedsvæsenet blevet krydret med bemærkninger om Bolettes størrelse, om risikoen for barnet under graviditeten og risici ved fødslen. 

Bolette havde hele vejen igennem følt, at der blev talt ned til hende, og at hun var stemplet som en ukontrolleret, overspisende kummefryser uden omsorg for barnet.

Hvad tænker du om Bolettes graviditet og kontakt med sundhedsvæsenet?

Svar nr. 1

Det er ikke ualmindeligt i klinisk praksis, at de fagprofessionelle, i deres forsøg på at hjælpe patienten til den bedste behandling og pleje, ubevidst kommer til at afvise eller overhøre patientens egne ønsker og forventninger til ”det gode liv”. Det er tilgiveligt og forståeligt, da sådanne handlinger bunder i ønsket om at hjælpe medmennesket med de fagligt begrundede bedste tiltag.

Hvad der i denne case vækker bekymring, er, at en bemærkning som ”det barn er pakket godt ind” ikke kan være fagligt begrundet. Sætningen kan tages som udtryk for stigmatisering, og her burde en uddannet jordemoder fungere som stopklods og redningsplanke for den overvægtige, og i stedet burde jordemoderen tilbyde sin faglige bistand med udtalt empati (nærhedsetik).

Sundhedsplejersken bør anvende Bolettes tillid som afsæt for en kontakt til den pågældende jordemoder og ikke blot tale med denne, men med hele gruppen af jordemødre i det pågældende område. Bolettes negative oplevelse kan måske vendes til et positivt samarbejde om, hvordan man på tværs af traditionelle faggrænser arbejder konstruktivt med udfordringerne i det tværgående patientforløb.

Af Dorte E.M. Holdgaard, oversygeplejerske, exam.art., SD, MPA, formand for den lokale etiske komité ved Aalborg Sygehus. 

Svar nr. 2 

At blive gravid og vente sit barn er en stor oplevelse, og for de allerfleste er det forbundet med angst for ikke at gøre det bedste for det lille menneske. Oven i angst, glæde, forventning og bekymring er det ultimativt sundhedsvæsenets opgave at støtte den gravide.

En stigende stigmatisering af overvægtige i samfundet legaliserer ikke professionelles adfærd i sådanne situationer. Vi er forpligtet til at møde det andet menneske, hvor det befinder sig og derfra råde og vejlede. Hvordan vil Bolette møde sundhedsvæsenet i fremtiden, når hun selv eller barnet har brug for systemet?

Vi skal som professionelle altid møde patienten med respekt for personen og de valg, vedkommende har truffet i forhold til sit liv. Vi kan være enige eller uenige med den pågældende, men det må aldrig smitte af med fordømmelse eller morsomheder på den pågældendes bekostning.

Måske kunne vi komme et stykke ad vejen ved at spørge Bolletter på vores vej, om der er noget, vi kan hjælpe med, når …
 
Af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef, formand for Sygeplejeetisk Råd.

Emneord: 
Etik
Dilemma
Gravid