Sygeplejersken - 2011 - 14

Kigger man godt efter på Danmarkskortet, ser man ud for kysterne små grønne dryp i alt det blå. Småøerne er kendetegnet af lave befolkningstal og stærke sammenhold.

På de danske småøer er fastboende sygeplejersker efterhånden et særsyn, og mange øboere må vænne sig til nye tider uden de vigtige samfundsfunktioner. Men på Lyø er de heldige, for de har stadig en sygeplejerske, og hendes bidrag er uvurderligt for øen.

På Avernakø afhænger sygeplejefaglig behandling af færgens afgangstider, og de meget plejekrævende beboere må flytte til fastlandet.

17 af Danmarks 27 småøer har over 20 minutters sejltid til fastlandet, hvis de får brug for hjælp. Tidligere havde 13 af dem egen sygeplejerske, men i dag er kun seks tilbage, og det er usikkert, om de bliver erstattet, når de går på pension. Formanden for Sammenslutningen af Danske Småøer (SADS), Dorthe Winther, er bekymret for småøernes fremtid. Hun frygter, at de færre sygeplejersker på længere sigt vil betyde en affolkning af øerne.

Sundhedsplejersker deltager i udvikling af en metode til screening for psykiske helbredsproblemer hos børn i 9-10-måneders-alderen. Forskningsprojektet udspringer af databasesamarbejdet ”Børns Sundhed”, og 12 kommuner er p.t. med i projektet.

Model for et bachelorprojekt

Tre ambulatorietyper ruster i forskellig grad patienterne til at tro på egne evner til at håndtere konkrete problemer. Det viser et ph.d.-studie, som peger på, at et sygeplejedrevet ambulatorium i højere grad øger patienternes self-efficacy end et læge- eller patientdrevet ambulatorium. Ph.d.-afhandlingen blev forsvaret den 28. juni 2011.

Læs resuméer af international forskning i dette nummer af Sygeplejersken

I jagten på det gode liv har sundhed fået en fremhævet plads. Spørgsmålet er, om sundhedsvæsenets ansatte går for vidt eller går galt i byen, når de f.eks. tager fat på et emne som overvægt.

Min vejleder spørger, hvad jeg gjorde i situationen, og jeg må bekende kulør: Jeg gjorde ikke noget. Hun foreslår da noget, jeg aldrig vil glemme: ”Havde du tænkt på at sige undskyld?”

Studerende er ofte kritiske, og det er en velsignelse, både fordi kritisk sans p.t. er udgået af sproget og bevidstheden, og fordi sansen, når den er veludviklet, møblerer om på det fælles faglige arvegods.

Læs anmelderserne i dette nummer af Sygeplejersken

Nedskæringer og afskedigelser i regioner og kommuner svækker sygeplejerskers lyst til at deltage i den offentlige debat. Mange tør ikke stikke næsen frem i en tid, hvor der snart kan komme en ny sparerunde.

To norske sygeplejersker brugte deres ret til at fortælle om kritisable forhold på deres arbejdsplads og har nu fået en pris for at være gode ”whistleblowere”. Den ene afslørede fusk med ventelister for kræftpatienter. Den anden dokumenterede helt urimelige arbejdsforhold på et plejehjem drevet af et privat vikarbureau.

Medierne kommer nemt til at tegne et skævt billede af virkeligheden på sygehuse og plejehjem, hvis sygeplejersker afholder sig fra at deltage i den offentlige debat. Derfor er der brug for en anden debatkultur og ny lovgivning, der sikrer mod sanktioner over for dem, der ytrer sig.

Artiklen beskriver arbejdet med patientsikkerhed på centraloperationsgangen på Hvidovre Hospital, indførelsen af en WHO-genereret tjekliste og arbejdet med at justere denne efter lokale forhold. Forfatteren har været tovholder på projektet.

På Næstved Sygehus giver en tjekliste i tre faser både operationsteamet og patienten større sikkerhed for, at alting er på plads før og efter en operation.

Artiklen gør rede for resultaterne af et review af 1.567 artikler om frafald og fastholdelse af studerende bl.a. på sygeplejestudiet. Hensigten er at undersøge årsager til frafald blandt studerende og muligheder for at forebygge frafald før reel optagelse på studiet og under studiet.