Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Øerne dør, når sygeplejersken forsvinder

17 af Danmarks 27 småøer har over 20 minutters sejltid til fastlandet, hvis de får brug for hjælp. Tidligere havde 13 af dem egen sygeplejerske, men i dag er kun seks tilbage, og det er usikkert, om de bliver erstattet, når de går på pension. Formanden for Sammenslutningen af Danske Småøer (SADS), Dorthe Winther, er bekymret for småøernes fremtid. Hun frygter, at de færre sygeplejersker på længere sigt vil betyde en affolkning af øerne.

Sygeplejersken 2011 nr. 14, s. 36-37

Af:

Mille Dreyer-Kramshøj, journalist

SY-2011-14-36-1a
Foto: Søren Skarby

Hvordan oplever I i SADS sundhedstilbuddene til borgerne på småøerne?

”Det vigtigste for borgerne er, at de kan føle sig trygge. De vil være sikre på, at man kan blive syg på en ø og stadig blive i sit eget hjem. Øsygeplejersken er en del af et system, der giver tryghed. Når man fjerner hende eller ham, giver det utryghed og usikkerhed. Regionerne er i stedet begyndt at oprette beredskabsgrupper, og det er fint, men det er almindelige borgere, og de kan ikke erstatte sygeplejersken.”

Hvilke sundhedsudfordringer står I særligt over for?

”Vores befolkningsgruppe bliver stadigt ældre og har brug for de kommunale sundhedstilbud. Hvis vi skal kunne tiltrække de yngre børnefamilier, er det vigtigt for dem, at der er en sundhedsfaglig person, og at de ikke skal rejse til fastlandet, hvis børnene kommer til skade eller bliver syge. På den lange bane mener jeg desuden, at en fastboende sygeplejerske vil spare både tid og penge, da hun i meget stort omfang kan tage sig af situationer, som ellers vil kræve en færgetur til skadestue eller læge på fastlandet.”

Hvilke udfordringer er der for øsygeplejerskerne?

”Det er et alenejob, og vi ved, at sygeplejerskerne har brug for sparring med kolleger og faglig opkvalificering. I SADS mener vi, at en god løsning vil være at ansætte en bosiddende sygeplejerske, som én dag om ugen kan rejse til fastlandet for videreuddannelse og netværk. Det er desuden vigtigt, at øboerne ved, at sygeplejersken ikke er til rådighed døgnet rundt, selvom hun bor på øen. Sygeplejerskerne bliver en meget integreret del af øsamfundet, og vi skal sikre, at vi ikke ulejliger hende med småting. Derfor skal øsygeplejersker også være gode til selv at sætte deres egne grænser.”

Hvordan forventer I, at sundhedstilbuddene bliver i fremtiden?

”Det, vi ser på f.eks. Tunø i øjeblikket (den fastboende sygeplejerske blev afskediget pr. 1. maj 2011, red.), er et udtryk for, at sundhedstilbuddene er under pres. Den strammere økonomi i kommunerne betyder færre penge til sundhed, og det smitter selvfølgelig af på øerne. Vi er meget bekymrede for, om man fortsat er villig til at betale for ordentlige sundhedstilbud. Det er nødvendigt, hvis vi skal opretholde liv på øerne. Ellers flytter folk derfra.”

De danske småøer

Sammenslutningen af Danske Småøer er en interesseorganisation for 27 af landets mindre øer, der ikke er selvstændige kommuner. Småøerne har alle under 1.200 indbyggere og en overvægt af ældre borgere. I alt er 59 pct. af øernes borgere over 50 år, mens den tilsvarende aldersfordeling i Danmark er 36 pct. Andelen af borgere over 67 år er ligeledes højere på øerne. 25 pct. af øboerne er over pensionsalderen mod 13 pct. generelt i landet (2008).

17 af øerne har en sejltid til fastlandet på mellem 20-60 minutter. Indtil 2003 havde 13 øer fast sygeplejerske fordelt på 10 sygeplejersker, hvoraf én pga. meget korte geografiske afstande kunne dække tre øer.

I dag er der seks sygeplejersker tilbage til seks øer. De øvrige er typisk erstattet af social- og sundhedsassistenter, og/eller timeafgrænset hjemmehjælp fra fastlandet. 

Kilde: Folketingets Økontaktudvalg 2010-2011, Danmarks Statistik/Sammenslutningen af Danske Småøer (2009) samt rundspørge blandt øudvalg og kommuner.