Øerne dør, når sygeplejersken forsvinder

Foto: Søren Skarby

Hvordan oplever I i SADS sundhedstilbuddene til borgerne på småøerne?

”Det vigtigste for borgerne er, at de kan føle sig trygge. De vil være sikre på, at man kan blive syg på en ø og stadig blive i sit eget hjem. Øsygeplejersken er en del af et system, der giver tryghed. Når man fjerner hende eller ham, giver det utryghed og usikkerhed. Regionerne er i stedet begyndt at oprette beredskabsgrupper, og det er fint, men det er almindelige borgere, og de kan ikke erstatte sygeplejersken.”

Hvilke sundhedsudfordringer står I særligt over for?

”Vores befolkningsgruppe bliver stadigt ældre og har brug for de kommunale sundhedstilbud. Hvis vi skal kunne tiltrække de yngre børnefamilier, er det vigtigt for dem, at der er en sundhedsfaglig person, og at de ikke skal rejse til fastlandet, hvis børnene kommer til skade eller bliver syge. På den lange bane mener jeg desuden, at en fastboende sygeplejerske vil spare både tid og penge, da hun i meget stort omfang kan tage sig af situationer, som ellers vil kræve en færgetur til skadestue eller læge på fastlandet.”

Hvilke udfordringer er der for øsygeplejerskerne?

”Det er et alenejob, og vi ved, at sygeplejerskerne har brug for sparring med kolleger og faglig opkvalificering. I SADS mener vi, at en god løsning vil være at ansætte en bosiddende sygeplejerske, som én dag om ugen kan rejse til fastlandet for videreuddannelse og netværk. Det er desuden vigtigt, at øboerne ved, at sygeplejersken ikke er til rådighed døgnet rundt, selvom hun bor på øen. Sygeplejerskerne bliver en meget integreret del af øsamfundet, og vi skal sikre, at vi ikke ulejliger hende med småting. Derfor skal øsygeplejersker også være gode til selv at sætte deres egne grænser.”

Hvordan forventer I, at sundhedstilbuddene bliver i fremtiden?

”Det, vi ser på f.eks. Tunø i øjeblikket (den fastboende sygeplejerske blev afskediget pr. 1. maj 2011, red.), er et udtryk for, at sundhedstilbuddene er under pres. Den strammere økonomi i kommunerne betyder færre penge til sundhed, og det smitter selvfølgelig af på øerne. Vi er meget bekymrede for, om man fortsat er villig til at betale for ordentlige sundhedstilbud. Det er nødvendigt, hvis vi skal opretholde liv på øerne. Ellers flytter folk derfra.”