Bredspektret sygepleje for stofbrugere

Sammen med sygeplejerskerne Tine Dideriksen og Karen Frampton er Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen i gang med at klargøre sprøjter med heroin til opioidafhængige fra den københavnske vestegn. De tre sygeplejersker trækker den klare væske op fra hætteglas. Samtalen falder på fixerum.

”Det er helt nødvendigt, at der bliver oprettet stofindtagelsesrum. Jo før jo bedre,” siger Tine Dideriksen, mens hun rækker en sprøjte fyldt med heroin til Karen Frampton.

”Gadenarkomanerne skyller deres brugte sprøjter i vandpytter. Og nogle slikker på nålen for at få den sidste rest stof. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at de ikke bare får oprettet de stofindtagelsesrum,” siger Karen Frampton, mens hun nøje kontrollerer, at dosis i sprøjten svarer til brugernes ordination. Det er fast rutine, at sygeplejerskerne er to om at klargøre heroinen. Én trækker op, og én kontrollerer. 
 
Tre forsøg til at injicere

Det er mandag formiddag i heroinudleveringen på Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere (KABS), afdelingen i Hvidovre. Klokken er lidt over ni, og de første brugere er på vej ind i udleveringen for at få deres heroin. 

”Brugerne har tre forsøg til at injicere i en vene, ellers skal heroinen injiceres i en muskel. I helt særlige tilfælde i lysken, men kun hvis lægen vurderer, at det er forsvarligt,” fortæller Tine Dideriksen, mens hun klargør alkoholmeteret, som brugerne skal puste i, inden de får deres heroin udleveret. På KABS er der nultolerance på alkohol. Derfor må brugeren ikke have promille.

Brugerne kommer ind i udleveringen i hold. Når de har bestået alkoholmetertesten og er blevet screenet upåvirkede af andre stoffer, får de hver især udleveret deres heroindosis i en sprøjte. Rummet er aflangt med afskærmede båse i hver side. I den ene ende står der en briks med førstehjælpsudstyr, og i den anden fører en dør ud til et tilstødende lokale, der fungerer som et såkaldt afslapningsrum. Sygeplejerskerne observerer brugerne, når de indtager heroinen, ligesom de vejleder om korrekt injektionsteknik og hygiejne.

”Når brugerne har injiceret heroinen, sætter de sig ud i afslapningsrummet, hvor der også er en sygeplejerske til stede. Her skal de vente i minimum 15 minutter, eller til de scorer 2 på et screeningssystem, vi har,” fortæller Tine Dideriksen. 
 
Unik sårpleje

Men KABS er andet end herionudlevering. KABS er en specialafdeling med substitutions- og heroinbehandling med ca. 360 brugere indskrevet. Og sygeplejerskerne udfører en lang række social- og sundhedsfaglige opgaver. I dag skal Tine Dideriksen lave sårpleje på Per, der har været misbruger i mange år. Sårene, der fylder begge Pers skinneben, er en kombination af dårligt kredsløb og det mangeårige stofmisbrug.

”Hvor lang tid har du haft sårene?” spørger Grete Christensen, mens hun klipper bandagen op.

”Seks til syv år,” svarer Per.

Tine Dideriksen fjerner den sidste bandage.

”Det er godt at se, at der er god blodtilførsel. Så gør det ikke noget, at der er frisk blødning ved forbindingsskift,” konstaterer

Tine Dideriksen og spørger Per, om han vil have et bad. Det vil han gerne.

”Per ville aldrig have fået behandlet sårene, hvis han ikke kunne få det gjort hér på KABS. Brugerne lever et hårdt liv. En havde engang brækket foden, men vedkommende ville ikke have den i gips, fordi han så var sikker på at blive rullet (slået ned og bestjålet, red.) på gaden,” fortæller Tine Dideriksen og fortsætter:

”Der er forskellige brugere. Der er dem, der er hjemløse og lever på gaden, og så er der dem, som bor i pænt hus, har orden i sagerne udadtil, men lever i et indre kaos.”

Per kommer tilbage fra badet. Han lægger sig op på briksen, og de to sygeplejersker går i gang med at fjerne skorper fra hans sår. Derefter smører sygeplejerskerne Pers fødder og huden omkring sårene ind i fugtighedslotion og lægger nye bandager.
 
BMI under 19

Over en kop kaffe i personalets kombinerede køkken, frokoststue og mødelokale fortæller sygeplejerske Karen Frampton om KABS’ ernæringsprojekt. Et projekt, som hun er tovholder på og drivkraften bag sammen med kollega Rikke Carstensen.

”Mange af vores brugere har et frygteligt lavt BMI, fordi de ikke bruger penge på mad. Der kan gå flere dage, hvor de ikke spiser. Flere har et BMI under 16. Derfor har vi startet et ernæringsprojekt op for dem,” fortæller Karen Frampton og tilføjer, at problemet grundlæggende er, at brugerne ikke får protein nok.

”Mange af dem spiser ensformigt, tit kun hvidt, blødt brød, ofte fordi de ingen tænder har eller har elendig tandstatus. De er nogle af de mest udsatte borgere i Danmark, vi ser.”

Da der ikke er penge til projektet, har Karen Frampton kontaktet en række leverandører af ernæringsdrikke for at høre, om de kvit og frit vil levere proteindrikke til KABS. Et firma meldte sig på banen.

”Vores tilbud er desværre begrænset til brugere med et BMI under 19. De kan være med i projektet. Vi vejer dem undervejs i forløbet, og det ser allerede bedre ud for flere af dem,” fortæller Karen Frampton, der understreger, at behovet er langt større end det, sygeplejerskerne kan honorere med de gratis ernæringsdrikke.

Grete Christensen perspektiverer:

”Jeg er overbevist om, at ernæringsprojektet er en rigtig fornuftig investering. Ikke mindst fordi der er mange omkostninger at spare til følgesygdomme. Det her er forebyggelse, som virkelig rykker. Derfor vil det være en god investering, hvis brugerne fik tilskuddet dagligt. Det kan bestemt betale sig for det offentlige at tænke den vej.” 
 
Skaber bedre livskvalitet

Lederen Helle Bagger, der også er sygeplejerske, stikker hovedet ind og hilser på.

”Har det været et spændende sted at besøge?” spørger hun. Det bekræfter Grete Christensen.

”Det her er jo noget helt andet at bruge sit fag på, end hvis man f.eks. arbejder som sygeplejerske på et hospital. Men sygeplejersker kan rigtig meget på misbrugsfeltet,” pointerer Helle Bagger og fortæller, at sygeplejersker i dag er største medarbejdergruppe hos KABS. Tidligere var pædagogerne den største faggruppe.