Sygeplejersken - 2012 - 2

NYUDDANNET. Endelig står du med autorisationsbeviset i hånden, men hvor er det ledige job til den nyuddannede?

Nabolandene er glade for, at danske sygeplejersker krydser grænser, for flere steder er der mangel på kvalificeret arbejdskraft. Men hvad er forskellen på jobbene i de forskellige lande?

Sygeplejersken har samlet en række gode råd til, hvordan man viser alle sine kvalifikationer i ansøgningen og skriver, så den kommende arbejdsgiver ikke kan lægge ansøgningen væk igen.

Med ærlighed kommer man længst i kampen om stillingerne, og erfaringer fra praktik er heldigvis ærlig snak. To eksperter giver gode råd om at gå til jobsamtale.

Da Sandra Nielsen stod med bachelorbeviset i hånden for et år siden, var der ingen job at få i Danmark. Hun tog i stedet til Sverige og pendulerer nu hver dag over Øresundsbroen til Ortopediska Kliniken i Malmø.

Dansk Sygeplejeråds næstformand Anni Pilgaard anbefaler sygeplejerskerne at skaffe sig faglig erfaring fra udlandet.

De er mere tidskrævende at lære op. Til gengæld er de fulde af gåpåmod og bevidsthed om faget. Afdelingssygeplejerske Lene Lykke Jensen opfordrer arbejdsgiverne til at ansætte flere nyuddannede.

Pernille Mandelid havde flere års erfaringer inden for sundhedsvæsenet og søgte job, allerede før hun blev færdig med sygeplejestudiet. Alligevel tog det 80 ansøgninger, adskillige vikartimer og et hav af frustrationer, før hun fik en fast stilling som sygeplejerske.

Undersøgelser viser, at den bedste vej til et job er at få fodfæste på en arbejdsplads og øge sine kompetencer. Hvis du er arbejdsløs, anbefaler formanden for Danske Sundhedsorganisationers a-kasse, DSA, Anni Pilgaard, at du skal bruge DSA, men også overveje, hvad du selv kan gøre.

Når man ikke kan sælge sig på sin faglige ballast, må man sælge sig på sit gåpåmod og nysgerrighed, lyder et af rådene til de nyuddannede. Sygeplejersken har talt med tre erfarne arbejdsgivere om velskrevne ansøgninger og engagerede ansættelsessamtaler.

I alle de nordiske lande har sygeplejen ladet sig inspirere af amerikanske og britiske nurse practitioners - kliniske ekspertsygeplejersker, fordi de kan lette presset på lægerne og sundhedsvæsenet.

I lægehuset i Mariestad har sygeplejerskerne Karin Bergman og Ann-Chrestine Gustavsson overtaget behandlingen af almindelige luftvejs-, urinvejs- og hudinfektioner. Deres lægekolleger kan koncentrere sig om alvorligere sygdomme.

Interessen for ekspertsygepleje vokser i alle nordiske lande, siger den finske sygeplejeprofessor Lisbeth Fagerström. De kan lette presset på lægerne i den primære sundhedstjeneste, men der er også brug for dem på andre områder.

Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen forventer, at en klinisk ekspertuddannelse i kroniske sygdomme bliver tilgængelig for danske sygeplejersker i løbet af 2012.

Hvis alt går efter planen, vil danske sygeplejersker med klinisk erfaring til efteråret kunne starte en uddannelse til avanceret klinisk geriatrisk sygeplejerske.

At betragte overvægt blandt børn alene som en følge af mangel på viden om kost og motion i familien kan i bedste fald være spild af ressourcer, men i værste fald være med til at fastholde familier i deres overvægt. I stedet bør vi se på familiernes motiver for at overspise i forsøget på at hjælpe dem med at håndtere deres overvægt. Det viser interview med fem mødre og et ophold på et julemærkehjem. Artiklen er baseret på et masterprojekt i sundhedsantropologi.

De fleste kan i dag tage fotografier med deres mobiltelefon. Den udvikling har gjort det hurtigere og billigere for Giftlinjen på Bispebjerg Hospital at identificere svampe og dermed afgøre, om svampene er cytotoxiske, og om svampefinderen og -spiseren dermed skal i behandling eller ej.

Artiklen beskriver, hvordan et didaktisk credo kan bygges op, f.eks. af den kliniske vejleder. Forfatteren har erfaring med at undervise kliniske vejledere og mener, at et credo rummer tankesættet bag de gøremål, de måder, vejlederen vil facilitere læringen på, og derfor er en sikkerhed mod tilpasning mellem vejleder og studerende.

Mænd er overrepræsenterede i toppen af samfundet, men i høj og stigende grad også i bunden. Denne artikel har fokus på mænd og vil synliggøre nogle aspekter af mænd og omsorg, som kan bidrage til diskussionen om køn og sygepleje.

Det er en dejlig oplevelse for en sygeplejestuderende at finde sin plads i sygeplejen. Fra valg til kald benævner hun selv begivenheden.

Familien betyder alt, og familien skal derfor, efter den gravide patients mening, bestemme, om hun skal have abort eller give det uønskede barn til en barnløs søster.

"I flere timer var der dømt sorte skærme, hvilket naturligt affødte en noget hektisk stemning hos afdelingens dog heldigvis ekstremt kompetente sygeplejersker."

Læs denne udgave af Sygeplejerskens boganmeldelser.

I 13 år har et særligt transporthold fra Rigshospitalet hentet kritisk syge børn mellem nul og to år fra sygehuse i hele landet. Foreløbig uden at miste en eneste på vejen.

Heroinudlevering, sårpleje og ernæringsindsats. Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen kom vidt omkring, da hun var i klinik på et behandlingscenter for stofbrugere.

Interview med fire kvinder, som havde gennemgået et accelereret forløb efter abdominal hysterektomi, viste, at kvinderne generelt var tilfredse med forløbet. Dog savnede de telefonisk eller ambulant opfølgning i efterforløbet, hvilket der pr. 1. februar 2012 bliver rådet bod på.

Tilknytning til naturen er ingen selvfølge, når et menneske flytter på plejehjem. Et samarbejde mellem beboere, pårørende, personale og en forsker førte til klare ønsker om et fortsat udeliv og aktivitet i naturen. Artiklen er baseret på forfatterens ph.d.-afhandling.