Har jeg spist en giftig svamp?

​ 

Indtag af svampe kan føre til alvorlige, nogle gange livstruende, forgiftninger (1,2,3,4). Heldigvis er langt de fleste indtag uskadelige.Henvendelserne til Giftlinjen vedrørende svampeindtag (se boks 1) drejer sig i stort antal om børn, der har indtaget en lille bid, flere bidder eller hele svampe, som er fundet på legepladser, i haver eller i skoven. Et mindre antal henvendelser drejer sig om indtag af svampe, som spørgeren selv har indsamlet og tilberedt i form af et måltid, og ganske få handler om indtag af hallucinogene psilocybinholdige svampe.

Kendskab til svampeforgiftninger har været baseret på udgivelsen af særlige sygehistorier. Fra Landspatientregistret kan man hente statistiske oplysninger om antallet af indlæggelser og skadestuebesøg pga. svampeforgiftninger. Men der har ikke været en systematisk registrering og opfølgning på de enkelte sager, som kunne belyse, om indtag af svampe har ført til forgiftning, og hvis dette er tilfældet, hvor alvorlige forgiftningerne har været.

Giftlinjen har de seneste år haft ca. 200 opkald pr. år vedrørende svampeindtag (5). Før 1. marts 2009 foregik Giftlinjens risikovurdering ved indtag af svampe på følgende måde:

Alle, der vurderedes at have indtaget en giftig mængde af en svamp svarende til mere end en sukkerknald stor bid, blev sendt til behandling med aktivt kul på skadestue for at mindske risikoen for forgiftning. Samtidig forsøgte man over telefonen sammen med spørgeren at få identificeret svampens art så godt som muligt. Hvis dette ikke var muligt, blev svampen sendt med taxa til en af de svampekyndige (se boks 2), som Giftlinjen har en særlig samarbejdsaftale med, og svampen blev fysisk identificeret.

Denne metode var meget ressourcekrævende og medførte, at mange spørgere blev sendt på skadestuen og blev behandlet med aktivt kul. Ofte viste det sig senere, når svampen var endeligt identificeret, at behandlingen med aktivt kul ikke var nødvendig, da den indtagne svamp var ugiftig.

Transport af en svamp med taxa fra hospital til en svampekyndig var tillige en økonomisk ressourcekrævende affære for hospitalet pga. store geografiske afstande og samtidig meget tidskrævende.

Projektets kerne

På baggrund af den manglende viden om efterforløbet af svampeindtag og den meget ressourcekrævende metode til afklaring af, om der var tale om svampeforgiftning, gennemførte Giftlinjen et etårigt projekt fra 1. marts 2009 til 28. februar 2010, som skulle belyse følgende:

1. Er det muligt at udføre en mindre ressourcekrævende og mere sikker håndtering af svampeforgiftninger i Giftlinjens regi?
2. Er det muligt at udføre en sikker identifikation af svampe ved hjælp af digitale billeder taget med mobiltelefon eller digitalkamera?

Projektets overordnede mål var at skabe grundlag for en rationel håndtering af svampeforgiftninger og identifikation af områder mhp. forebyggelse.

Metode

Ved alle henvendelser vedrørende svampeindtag udfyldte den vagthavende sygeplejerske på Giftlinjen ud over det normale registreringsskema ”Interviewskema I ”. Spørgeren blev bedt om at tage tre digitale fotos med enten mobiltelefon eller digitalkamera og sende billederne til Giftlinjen som MMS eller via e-mail. Sygeplejersken sendte billederne videre til en svampekyndig, som kontaktede Giftlinjen vedrørende identifikation af svampen.

Hvis det ikke var muligt at identificere svampen ved foto, og der var mistanke om risiko for alvorlig forgiftning, blev svampen sendt med taxa til den geografisk nærmeste svampekyndige mhp. fysisk identifikation.

Derudover bad sygeplejersken ved alle forespørgsler spørgeren om at sende svampen i en kuvert til Giftlinjen, som deponerede denne i en fryser ved –20 grader C mhp. senere identifikation.

Som opfølgning blev spørger inden for en uge efter opkaldet om svampeindtagelse kontaktet telefonisk af en projektsygeplejerske fra Giftlinjen og interviewet ud fra ”Interviewskema II” mhp. at få oplysninger om tilstand, forløb og omstændigheder efter svampeindtagelsen. Hvis svampespiseren havde været indlagt på hospital, blev epikrise og andet relevant materiale rekvireret derfra.

Da indsamling af data blev afsluttet den 28. februar 2010 efter et år, foretog lektor Henning Knudsen, Københavns Universitet, en identifikation af samtlige indsendte svampe, som i løbet af året var indsamlet i Giftlinjens fryser, og undersøgte, om den enkelte svamp var identificeret korrekt ud fra fotobestemmelserne.

Resultater

I løbet af det år undersøgelsen stod på, modtog Giftlinjen 160 opkald vedrørende svampeindtag. Fotoidentifikation blev udført ved 112 forespørgsler.

Det lykkedes at lave opfølgende interview på 148 forespørgsler. Langt størstedelen, 80 pct., angik børn under seks år, som havde smagt på eller indtaget noget af en svamp. Ganske få af dem, syv børn, havde efterfølgende haft lette mavegener. Ingen blev alvorligt syge.

Alvorlige, potentielt livstruende forgiftninger med cytotoksiske svampe (se boks 3), sås hos i alt seks personer, som havde indsamlet, tilberedt og indtaget svampene som et måltid.

Konklusion

• Børns indtag af svampe giver sjældent anledning til alvorlig forgiftning.
• Projektet har medført, at risikovurderingen for indtag af svampe er blevet ændret.
• Børns indtag af en cytotoksisk svamp skal altid, uanset mængde, medføre indlæggelse og behandling. Voksne indlægges ved indtag af mere end én bid.
• Børns og voksnes indtag af anden giftig, ikke-cytotoksisk svamp skal medføre behandling ved indtag af mere end 3 cm3 (svarende til tre sukkerknalder), hvor grænsen tidligere var 1 cm3.
• Alvorlige og livstruende forgiftninger med svampe ses oftest hos voksne og familier, når svampene er indsamlet med henblik på tilberedning og indtagelse som et måltid.
• Identifikation af svampe ved hjælp af foto taget med mobiltelefon eller digitalt kamera er pålidelig, når der er tale om bestemmelse på artsniveau. Metoden er derfor anvendelig til at udelukke, om der er tale om en meget giftig svamp eller ej. Samtidig opretholdes fysisk identifikation ved tvivlstilfælde, samt hvis svampen ved fotoidentifikation identificeres som cytotoksisk.

Sikker håndtering af svampeindtag

Samlet set har projektet medført en mere sikker og mindre ressourcekrævende håndtering af spørgsmål vedrørende svampeindtag. Langt de fleste spørgere har mobiltelefon med kamera eller adgang til digitalkamera og computer og dermed mulighed for at sende billeder af svampen til Giftlinjen, hvorved hurtig identifikation kan foretages.

Antallet af taxatransporter til en svampekyndig mhp. fysisk identifikation af en svamp vil fremover reduceres pga. pålideligheden ved fotoidentifikation.

Ændringen af risikovurderingen for indtag af giftige, men ikke-cytotoksiske svampe har medført, at færre spørgere sendes til behandling på skadestuen. Dette har reduceret antallet af behandlinger med aktivt kul og dermed overbehandling i forhold til den reelle risiko.

Lars Bo Christensen er ansat på Giftlinjen, Bispebjerg Hospital.

Interviewskema I og II kan fås ved henvendelse til forfatteren.

Tak til alle svampekyndige, som Giftlinjen har særlig samarbejdsaftale med, til Giftlinjens sygeplejersker og farmaceut, som deltog i dataindsamlingen, samt til Giftlinjens farmaceut, Lotte Høgberg, for gennemlæsning og kommentarer.

Projektgruppen bestod af

• Lars Bo Christensen, sygeplejerske, Giftlinjen, Bispebjerg Hospital
• Lajla Sonne, sygeplejerske, Giftlinjen, Bispebjerg Hospital
• John Bang, læge, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling og Giftlinjen, Bispebjerg Hospital
• Henning Knudsen, Botanisk Museum, Københavns Universitet
• Peter Jacobsen, overlæge, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling og Giftlinjen, Bispebjerg Hospital

Forskellige stadier af projektet har været fremlagt på Nordisk Toxikologisk kongres NAPC i Stockholm 2009, NAPC i Tallin 2010 og Europæisk Toxikologisk kongres EAPCCT i Bordeaux 2010.

Litteratur

1. Jensen K. Storsvampe – et ikke altid lykkeligt bekendtskab. Ugeskr. Læger 2000;162:3750-1.
2. Schiødt FV, Ott P. Bondesen S. Forgiftning med Grøn og Hvid Fluesvamp på en hepatologisk specialafdeling, 1989-94. Ugeskr. Læger 1995;157:4350-4.
3. Holm JW, Ebbehøj NE, Fjeldberg A. Hallucinogene svampe i Danmark. Ugeskr. Læger 1997;159:5116-8.
4. Olesen LL. Forgiftning med Almindelig Netbladhat, Paxillus involutus. Ugeskr. Læger 1991:153:445.
5. Bøgevig S, Høgberg LCG, Dalhoff KD, Mortensen OS, Status and trends in poisonings in Denmark 2007-2009. Dan Med Bul 2011;58(5):A4268.