Nyuddannede kommer med teori og energi

Afdelingssygeplejerske Lene Lykke Jensen lagde mærke til, at de nyuddannede skrev de flotteste ansøgninger, og hun ansatte derfor fem nyuddannede i vikariater. Ann-Kamilla Marcussen og Malene Persson (t.h) har i dag fået faste stillinger. Foto: Simon Klein-Knudsen.

”De arbejdsgivere, der ikke under sig selv at ansætte en nyuddannet, går glip af noget.”

Så præcis er udmeldingen fra afdelingssygeplejerske Lene Lykke Jensen fra Neurologisk Afdeling på Hillerød Hospital. Selv har hun ikke været bange for at sætte kløerne i flere nyuddannede sygeplejersker oven i købet på samme tid. Men hun ved også, at de nye sygeplejersker har flere udfordringer end blot at skulle falde til på afdelingen.

”De nyuddannede har gode kvalifikationer. De har masser af gåpåmod og har gjort sig mange overvejelser om, hvorfor de vil være sygeplejersker. Men de har brug for at lære at tage ansvar, for de har oftest ikke tidligere stået alene uden en kollega eller vejleder,” forklarer hun.

Sidste gang, afdelingen slog en stilling op, fik Lene Lykke Jensen over 20 ansøgninger. Mest fra nyuddannede, men også et par stykker fra erfarne sygeplejersker, som stod uden arbejde.

”De nyuddannede havde de flotteste ansøgninger. De beskrev visioner for, hvad de ville, og hvorfor de havde valgt at blive sygeplejersker. Derfor valgte jeg dem,” siger Lene Lykke Jensen, der endte med at ansætte fem nyuddannede i vikariater, hvoraf to nu har faste stillinger.

En af dem er 25-årige Malene Persson, der kun nåede at sende to ansøgninger af sted, før hun fik job.  ”Jeg havde forberedt mig på, at der ikke ville være nogen job at få, og havde tænkt, om jeg skulle søge væk fra faget,” siger hun. Også kollegaen Ann-Kamilla Marcussen på 25 år nåede at opleve de panikagtige øjeblikke, hvor udsigten til aldrig at få et job meldte sig.
”Det er alment kendt, at det er svært for os nyuddannede, så det er klart, man var bekymret,” siger hun.

Begge sygeplejersker gjorde derfor et ihærdigt benarbejde for ikke at ende i arbejdsløshedsstatistikken. ”Jeg gjorde meget ud af min portefølje og tog den med til jobsamtalen. Jeg ville gerne skille mig ud fra de andre ansøgere,” siger Malene Persson, og Lene Lykke Jensen nikker ivrigt:
”Jeg kunne hurtigt se, at Malene er meget dygtig, og at jeg skulle have fingrene i hende. Vi havde en god snak, og jeg var imponeret over hendes portefølje. Den bekræftede, at det var hende, vi skulle ansætte,” siger hun.

Ny og lidt nervøs

1. juli 2011 var både eksamensbevis og adgangskortet til Neurologisk Afdeling i hus for begge de to nyuddannede sygeplejersker, der startede med fire ugers introduktion til afdelingen.

”Jeg har ikke gjort noget anderledes for dem, end jeg ville have gjort for de erfarne. Jeg har sagt, at de selv skal sige til, når de vil ud og stå på egne ben,” siger Lene Lykke Jensen og forklarer, at den største forskel har været, at de nyuddannede har en lidt længere periode, hvor de går sammen med en erfaren i modtagervagterne.

For Ann-Kamilla Marcussen og Malene Persson har det været en fordel at være sammen om at være nye.  ”Jeg følte mig i starten meget grøn og nervøs. Det var et stort ansvar at få. Derfor var det godt at kunne snakke med en anden, som også lige var startet,” siger Ann-Kamilla Marcussen, og Malene Persson giver hende ret.

”Jeg kendte specialet i forvejen, så jeg var ikke så nervøs. Men det var godt at kunne sparre med Ann-Kamilla, og der var mange gange, vi spurgte hinanden: ”Har du også prøvet det?”” forklarer hun.

Begge var usikre på, om de i kollegernes opfattelse kunne forlade rollen som studerende og indtræde som sygeplejersker.
”Det gik heldigvis hurtigt med at falde på plads. Vi er blevet taget rigtig godt imod og er fuldt ud accepteret på lige fod med de andre sygeplejersker,” siger Ann-Kamilla Marcussen.

Lene Lykke Jensen mener, at man som arbejdsgiver godt kan rumme en lille håndfuld nyuddannede, så længe der er erfarent personale nok til at give en ordentlig indføring i arbejdet.

”Det kræver en mere indgående introduktion næsten til alt. Nogle nyuddannede mangler de grundlæggende sygeplejefærdigheder inden for f.eks. personlig hygiejne, fordi de ikke har været i praktik med sengeliggende patienter. Det er tidskrævende, men til gengæld kommer de med teorien i frisk erindring, masser af energi, og det er helt tydeligt, de brænder for at kaste sig over arbejdet,” siger hun.