Fra forsker til fag: Forskning kan godt være patientrelateret

Dorthe Nielsen er sygeplejerske, cand. scient.san. og ph.d. Hun er gift og har tre børn på 14, 19 og 22 år. Dorthe Nielsen er ansat som klinisk sygeplejeforsker på Indvandrermedicinsk afdeling under infektionsmedicinsk afdeling Q, Odense Universitetshospital, samt som adjunkt på Center for Global Sundhed, Syddansk Universitet.

 Hvad fik dig til at forske?

”Egentlig havde jeg aldrig forestillet mig, at jeg skulle blive forsker. Min hovedinteresse har altid været kommunikation og patienters håndtering af livet med kronisk sygdom, og jeg var meget fokuseret på klinisk praksis og relationen mellem patient og sygeplejerske. Jeg var slet ikke bevidst om, at forskning og patientnær praksis kunne gå hånd i hånd og være komplementære. Min interesse for forskning startede omkring 2002, da min daværende afdelingssygeplejerske Inge Kristiansen på afdeling M, Odense Universitetshospital, spurgte, om jeg ville være med til at starte og udvikle en osteoporoseskole. Kim Brixen, som var overlæge og ansvarlig for osteoporoseklinikken på Odense Universitetshospital, havde dog som klausul, at jeg også skulle være med til at evidensbasere tilbuddet og derved involvere mig i forskning. Efter at min første skepsis havde lagt sig, fandt jeg ud af, at forskning godt kunne være patientrelateret og tage afsæt i patientens perspektiv. Det gjorde mig nysgerrig og gav mig lyst til at videreuddanne mig. Med stor støtte fra både Inge Kristiansen og Kim Brixen startede jeg derfor cand.scient.san.-uddannelsen, og efterfølgende udviklede osteoporoseskoleprojektet sig til et ph.d.-projekt.”

Hvad er forskningsemnet i din ph.d.-afhandling?

”Mit ph.d.-projekt bestod af tre delprojekter. I første del undersøgte jeg ved hjælp af spørgeskemaer, om man via gruppebaseret patientundervisning kunne øge patienters viden om osteoporose samt bedre patienternes komplians overfor medicinsk behandling. I anden del undersøgte jeg ved hjælp af en kvalitativ tilgang betydningen af at være mand og skulle leve livet med en såkaldt ”kvindesygdom” som osteoporose. Tredje del var et kvalitativt studie med deltagelse af danske og engelske patienter, som var diagnosticeret med osteoporose. Her var hverdagsliv og håndtering af osteoporose i fokus.”

Hvor tog du din forskeruddannelse?

”Jeg blev indskrevet på Klinisk Institut på det sundhedsvidenskabelige fakultet på Syddansk Universitet. Min hovedvejleder blev institutleder Kim Brixen, og min medvejleder var psykolog, ph.d., Lotte Huniche fra Health Man and Society, Institut for sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet. Igennem Lotte Huniche blev jeg tilknyttet Forskeruddannelsesprogrammet i Humanistisk Sundhedsforskning.”

Hvordan har dine økonomiske rammer været, mens du tog din forskeruddannelse?

”Ph.d.-projektet har været fuldt finansieret af forskningsmidler bl.a. fra Dansk Sygeplejeråds Forskningsfond, Sygekassernes Helsefond, Novo Nordisk Fonden for Sygeplejeforskning, Osteoporoseforeningen og Augustinus Fonden. Forskningsmidlerne har støttet både driften af mit projekt samt dækket udgifterne til min løn. Derudover dækkede Syddansk Universitet et års stipendiat til mig.”

Hvor kan man læse om dine forskningsresultater?

”Man kan søge artiklerne på PubMed. Desuden har jeg skrevet om resultaterne i Osteoporoseforeningens medlemsblad Apropos.”

Hvordan har din forskning haft betydning for praksis?

”Verden over har klinikere såvel som forskere vist stor interesse for vores projekt. Det har således været muligt at lave forskellige workshops og working groups i forbindelse med internationale konferencer. Her har tværvidenskabelige forskere og klinikere fået mulighed for at diskutere patientundervisning, herunder er begreber som bl.a. empowerment og concordance blevet diskuteret. I Danmark fik vi etableret et tværfagligt netværk, Osteo-Net, også her blev gruppebaseret patientundervisning et af de emner, der blev diskuteret, og forskellige setups og tilgange blev udviklet. På Odense Universitetshospital fik afdeling M efterfølgende oprettet en osteoporoseskole for både kvinder og mænd. Så projektet har på forskellig vis fået betydning for praksis.”

Hvad forsker du aktuelt i?

”Mit forskningsfelt lige nu omhandler pleje og behandling af en særlig gruppe af sårbare patienter med flygtninge- og indvandrerbaggrund. Disse patienter passer ikke ind i det etablerede sundhedsvæsen, de bliver misforstået, mistolket, misdiagnosticeret og indimellem også forkert behandlet. Derfor er der behov for en særlig målrettet indsats overfor denne gruppe patienter. Jeg har primært fokus på kommunikation og på betydningen af sprogbarrierer set ud fra et patient- og et tolkeperspektiv. Derudover undersøger jeg de ældres håndtering af livet samt deres brug af sundhedsfaglige tilbud. Til at udføre dette projekt har jeg været så heldig at modtage økonomisk støtte fra Novo Nordisk Fonden (sygeplejeforskning).”