Forløbsprogrammer kan forekomme snævre, mener en sygeplejestuderende efter at have arbejdet med dem i praksis. Programmerne bør omfatte borgere med mere end én lidelse, så reel forebyggelse kan sættes i værk.
Hvad gør man, når en lidt for kæk elev sætter den erfarne på plads med betegnelser, hun aldrig har hørt om? Man lister sig ud på badeværelset og slår op i ”Medicinske Fagudtryk” for at give igen.
Skal en borger i hjemmeplejen selv have lov at bestemme, hvor meget alkohol hun vil drikke?
Læs denne udgave af Sygeplejerskens boganmeldelser her.
En personalegruppe på en afdeling havde opfundet et ufagligt og lidet flatterende navn til en overvægtig patient, som var indlagt i afdelingen. Navnet var ”hvalen”.
I Danmark findes ca. 120 sygeplejersker med en ph.d. eller doktorgrad. Sygeplejersken har opsøgt nogle af dem og spurgt, hvorfor de valgte forskervejen, og hvordan det er gået, siden de fik deres forskertitel. Denne gang: Dorthe Nielsen.
DIALOGSAMTALER. Mange patientklager over sundhedsvæsenet skyldes dårlig kommunikation og misforståelser, der kan ryddes af vejen, når man indbyder til en samtale.
Fem timers ventetid i børnemodtagelsen og meget lidt information undervejs fik et forældrepar fra Aabenraa til at klage til Kolding Sygehus. En samtale om forløbet gav dem tilliden igen.
Ønsket om, at det samme ikke sker for den næste patient, er stort hos de patienter og pårørende, der klager til Patientombuddet. De vil meget gerne høre, hvad behandlingsstedet helt konkret har lært og vil ændre.
Sundhedsvæsenet skal lære af klagerne, derfor skal formålet med de lokale dialogsamtaler ikke være at få folk til at frafalde deres klage, mener Dansk Sygeplejeråds formand Dorte Steenberg.
Når helt små børn har feber, vil Børneafdelingen i Kolding gerne se barnet i et par timer. Det er ikke ventetid, men det skal man huske at forklare forældrene og fortælle, hvad man observerer.
DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN. Det nære sundhedsvæsen er i eksplosiv vækst, og det stiller øgede krav til sygeplejersken, som har en aktiv rolle i at forebygge unødige indlæggelser.
Det nære sundhedsvæsen er i eksplosiv vækst i disse år, og det stiller øgede krav til sygeplejersken, som har en aktiv rolle i at forebygge unødige indlæggelser. I flere kommuner har man ansat sygeplejersker på alle sine plejecentre. Med gode resultater
Siden Faaborg-Midtfyn Kommune indførte et ekstra sundhedsplejerskebesøg, er der færre overvægtige børn i kommunen.
I Holstebro Kommune har man sat fokus på den gode indlæggelse. En kommunal akutsygeplejerske tager på hjemmebesøg aften og nat hos ældre indlæggelsestruede og er med til at yde indledende behandling. En anden kommunal sygeplejerske er en del af hospitalets geriatriske team.
Hver syvende ældre patient, som blev indlagt på Bispebjerg Hospital sidste år, kunne have undgået indlæggelsen. Derfor har kommunale sygeplejersker nu fået deres egen afdeling på hospitalet, hvor ældre borgere behandles så hurtigt, at de undgår indlæggelse.
Mød tre sygeplejersker, som har fundet deres rolle i rehabilitering, og som følger patienterne, når de skal tilbage til hverdagen igen.
I Vejle har 30 medarbejdere sat nye standarder for ældreplejen. De satser på tværfaglighed, tidlig afklaring og hjælp til selvhjælp. Med succes. Dansk Sygeplejeråds formand var i klinik i Distrikt Centrum i Vejle en dag i marts.
Sygeplejefaget giver selvtillid og arbejdsglæde, selvom sygeplejerskerne skal leve med mere vold og sexchikane end andre beskæftigede.
Ansættelse af en sygeplejerske med en ph.d.-grad og et tæt samarbejde mellem oversygeplejerske og forsker om udvikling af praksis har givet mærkbart positive resultater for både sygeplejersker og patienter i en hæmatologisk afdeling.
Hudproblemer i form af vabler, hævelse og rødme omkring cicatricen kan skyldes, at huden har været ekspanderet, samt at der har været anvendt et stift plaster frem for et blødt, viser resultatet af en spørgeskemaundersøgelse.
Hvis barslende kvinder får en infektion, har de større risiko for at ophøre med amningen i den første måned efter fødslen, viser et nyt dansk studie. Men personale i sundhedssektoren bør opmuntre kvinderne til at fortsætte med amningen.
Amning og identitet hænger sammen for den nye mor anno 2013. Man skal prøve at forstå og vejlede den mor, som gerne vil amme, uden at lægge et unødigt stort pres på hende.
Denne artikel er refereebedømt inden publicering i Journal of Human Lactation 2012; Aug; 28(3):370-9. Artiklen beskriver praksis på 19 danske neonatalafdelinger mht. amning, hud-mod-hud-kontakt, brug af sutteflasker og mulighed for forældretilstedeværelse. Konklusionen er, at støtten varierede mellem afdelingerne, og ikke alle støttede amning optimalt.
https://dsr.dk/fag-og-udvikling/sygeplejersken/arkiv/sygeplejersken-2013-5/