Pulsen skal op

En halv times motion dagligt, lyder anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen. Og det er ikke længere nok at slentre en tur med hunden, cykle en tur til bageren eller cykle på arbejde i første gear. Til gengæld viser al forskning, at hvis du følger anbefalingerne, nedsætter du risikoen for at få kræft betydeligt.

Ifølge forsker ved Kræftens Bekæmpelse, Nina Føns Johnsen, handler størstedelen af den viden, vi har om de to største kræftformer i Danmark, nemlig tarmkræft og brystkræft. For kræft i tyktarmen viser flere studier en overbevisende evidens for, at fysisk aktivitet beskytter mod udvikling af kræft.

”Der er ca. 30 pct. lavere risiko for at få kræft i tyktarmen, hvis man sørger for at dyrke motion. Når det gælder brystkræft (efter man er gået i overgangsalderen) og livmoderkræft, siger eksperterne, at der sandsynligvis er en sammenhæng mellem motion og lavere risiko for at udvikle kræft,” konkluderer Nina Føns Johnsen ud fra den seneste rapport ”Food, Nutrition, Physical Activity, and the Prevention of Cancer”.

Lever længere

Også når det gælder mennesker, der allerede har en kræftdiagnose, viser al forskning, at motion er særdeles gavnligt.

”Flere studier viser, at jo mere fysisk aktivitet, jo bedre prognose dvs. jo længere levetid,” siger Nina Føns Johnsen, som anbefaler, at man retter sig efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger, der lyder på en halv times fysisk aktivitet dagligt af minimum moderat intensitet.

”Så det med at gå en tur tæller ikke mere. Man skal have gang i pulsen. Men undersøgelserne viser, at den største risikoreduktion sker, når man går fra at lave ingenting til bare lidt motion. Men der er også en gevinst for dem, der i forvejen dyrker motion,” siger Nina Johnsen.

Det er lige meget, hvilken motion man dyrker, men der skal være moderat til høj puls. Børn skal have en times motion om dagen. For ældre og syge anbefales det at konsultere en læge eller en fysioterapeut, så man tager hensyn til funktionsevne og ikke overanstrenger sig.

Træning hæmmer cancerceller

På Center for Inflammation og Metabolisme på Københavns Universitet forsker man også i motionens påvirkning af kræftceller. I et forsøg, hvor unge kvinder cyklede i to timer på en kondicykel og løbende fik taget blodprøver, fandt man, at træningen hæmmede cancercellerne i at vokse.

”Muskler, der arbejder under træning udskiller proteiner, som påvirker cancerceller, så de ikke længere vokser,” forklarer Pernille Højman, seniorforsker på Center for Inflammation og Metabolisme.

Hun vil dog ikke gå så langt som at sige, at motion holder kræften fra døren. ”Man skal huske på, at cancer er en sygdom i ens gener. Og jeg tror ikke, at træning kan forebygge de mutationer af cellerne, som fører til cancer. Men træning kan holde cancercellerne i skak,” siger Pernille Højman.

Og der er mange andre grunde til at dyrke motion som kræftpatient.

”Når man er kræftpatient, er der tre forskellige hypoteser, som vi arbejder ud fra i forhold til motion. Dels nedsætter motion inflammationen hos kræftpatienter. Og jo mere muskelmasse, jo bedre klarer patienterne kemoterapien. Og jo mere muskelmasse, jo bedre er du til at distribuere næringsstoffer rundt i kroppen, og jo bedre kan du klare kemoterapien,” forklarer Pernille Højman.  

Hjælper også psyken

Således er motionen særdeles godt for fysikken. Men der er også masser af forskning, der viser, at fysisk aktivitet hjælper på kræftpatientens psyke. Lis Adamsen, sygeplejerske, professor og forskningsleder på Universitetshospitalernes center for Sygepleje- og omsorgsforskning, UCSF, har været leder af flere forskningsprogrammer, der viser, at kræftpatienter tåler højintens træning. Og resultaterne er ikke til at tage fejl af.

”Det viste sig, at træthed blev reduceret markant, patienterne fik øget deres muskelmasse med 34 pct., og de havde en fremgang på 9 pct. på konditionen. Motionen havde en stærk effekt på energi og velbefindende, og patienterne havde reduceret depressionsniveau sammenlignet med en gruppe patienter, der ikke fik hård motion,” siger Lis Adamsen, som videre fortæller, at patienterne meget gerne vil deltage i den hårde træning.

”Studier i bl.a. USA viser, at mere end 80 pct. af patienterne ønsker tilbud om fysisk aktivitet. De vil gerne styrke deres krop.”

Tænk kreativt

Ifølge den danske kvalitetsmodel skal alle patienter have vurderet deres behov for genoptræning gennem en tværfaglig indsats. Der skal være en dialog om sund levevis med patienterne. Og det er her, sygeplejerskerne, ifølge Ditte Naundrup Therkildsen, udviklingssygeplejerske på Hæmatologisk afdeling i Odense, kommer ind i billedet.

”På sengeafdelingerne må man tænke kreativt. Man kan f.eks. have små håndvægte liggende eller sengecykler. De patienter, som ikke er indlagt, skal også opfordres til motion. Der har tidligere været en tradition og opfattelse af, at patienten ikke selv kan gøre noget under sygdomsforløbet. Men nu er der evidens for, at kost og motion har stor betydning,” siger Ditte Naundrup Therkildsen, der også er næstformand i Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker.

Ifølge hende er motion et vidt begreb. Det vigtigste er, at sygeplejersken tager udgangspunkt i det enkelte menneske og selve diagnosen.

”Det behøver ikke være en løbetur på tre kilometer. Det kan også være tre små ture ud i haven. Al forskning viser, at trætheden bliver afhjulpet med motion. Det hjælper ikke at lægge sig på sofaen. Man kan ikke sove trætheden væk,” siger Ditte Naundrup Therkildsen.

Mere systematik ville gavne

På hæmatologisk afdeling i Odense, hvor Ditte Naundrup Therkildsen arbejder, er der for nylig blevet indrettet et motionsrum midt i afdelingen. Her kan patienterne få introduktion i brug af rummet, få lavet individuelle træningsprogrammer og få timer hos en fysioterapeut. Patienterne får professionel vejledning og er aldrig alene i træningslokalet.

Men Ditte Naundrup Therkildsen efterspørger en mere systematisk tilgang til at vejlede patienter i motion.
”Det er op til de enkelte afdelinger at lave indsatser i forhold til motion. Måske vil det være en idé at lave nogle overordnede anbefalinger målrettet grupper af patienter. Så vil usikkerheden om vejledning formentlig ikke være så stor, og vejledningen ville måske blive betragtet som et indsatsområde,” siger Ditte Naundrup Therkildsen.

Nina Føns Johnsen fra Kræftens Bekæmpelse opfordrer også sygeplejerskerne til at tilskynde patienterne til motion.
”Man skal ikke være bange for at røre sig, så snart lægen vurderer, at det kan lade sig gøre. Det er vigtigt at få patienterne hurtigt i gang igen. Sygeplejerskerne skal opmuntre patienterne til at gå en tur på gangen. Og opmuntre de pårørende til at hjælpe patienterne med det. Det er vigtigt at snakke med patienterne om det, så de fortsætter den linje, når de kommer hjem fra hospitalet,” siger Nina Føns Johnsen.

Vigtigt at screene patienter

Lis Adamsen er enig i, at sygeplejerskerne skal opfordre kræftpatienter til at røre sig. Men hun gør også opmærksom på, at så længe folk er under lægelig behandling, skal den hårde motion være overvåget og foregå i samarbejde med den behandlende afdeling:

”Man kan ikke anbefale alle i kemoterapi, at de kan gå i gang med hård træning. Det er vigtigt at screene folks blodværdier, inden de træner, så man ikke risikerer utilsigtede negative hændelser som f.eks. besvimelsesanfald. Vores erfaringer viser, og internationale guidelines siger, at når folk har afsluttet behandling – altså når f.eks. brystkræftpatienter er færdige med kemo- og strålebehandlinger – kan de lave motion som den raske del af befolkningen.”

Kilde: Food, Nutrition, Physical Activity, and the Prevention of Cancer: a Global Perspective. Udgivet af World Cancer Research Fund og American Institute for Cancer Research. Den er fra 2007, men blev opdateret i 2012.