Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Lysten til arbejdet betød mest

En fed løn, succesfuld karriere og søde kolleger. Set udefra var alt perfekt, men efter 20 år i bankverdenen manglede det, der for 47-årige Marianne Brandstrup betyder mest, nemlig lysten til at gå på arbejde.

Sygeplejersken 2014 nr. 3, s. 32-33

Af:

Miriam Lykke Schultz, journalist

SY-2014-03-35cJeg er gået fra et job, hvor jeg ved alting, til at træde ind i en verden, hvor jeg ingenting ved. Det ramte min selvforståelse og oplevedes nærmest som et identitetsskifte.
I dag arbejder Marianne Brandstrup på Lungemedicinsk afdeling B5 på Aarhus Universitetshospital. Foto: Helene Bagger
 

Hvad fik dig til at drømme om et karriereskift?

”Jeg var ikke engang 40 år. Jeg havde været i banken i 20 år og kunne se frem til at være der mindst 20 år mere. Jeg havde oplevet alt, hvad bankverdenen kunne byde på, og jeg følte ikke længere, jeg havde lysten til at gå på arbejde. Jeg ville prøve noget nyt. Det nemmeste i verden havde været at blive i banken. Jeg havde en god lederstilling, høj løn og søde kolleger, så selvfølgelig var det et stort sats, men jeg har en grundlæggende tro på, at hvo intet vover, intet vinder. Jeg sagde op, uden jeg havde noget andet.”
 

Hvorfor sygeplejerske?

”Et år på et plejehjem som ufaglært afløser gav mig ro til eftertanke. Samtidig fik jeg indblik i faggrupperne omkring mig, og især sygeplejerskernes arbejdsopgaver kunne jeg se mig selv i. Jeg kan godt lide at hjælpe andre, men jeg vil også gerne udnytte de lederkompetencer, jeg har med fra banken. Det er muligt som sygeplejerske.”
 

Hvordan reagerede omgivelserne på skiftet?

”For mine børn var det en stor mundfuld. De mistede en identitet i, at deres mor var bankdame. For hvis ikke jeg var bankdame, hvad var jeg så? Hvad skulle de sige, hvis folk spurgte? Men generelt oplevede jeg en stor opbakning og forståelse. Måske fordi jeg har været god til at sætte ord på, hvorfor det var vigtigt for mig. De vildeste reaktioner, jeg har mødt, har faktisk været fra andre sygeplejersker, når jeg har fortalt om min fortid som bankfuldmægtig.”
 

Hvilke udfordringer er du stødt på undervejs?

”Jeg er gået fra et job, hvor jeg ved alting, til at træde ind i en verden, hvor jeg ingenting ved. Fra at være den, andre spørger, til at være den, der selv skal spørge.  Det ramte min selvforståelse og oplevedes nærmest som et identitetsskifte. Selvfølgelig er 20 års mere livserfaring en stor fordel som sygeplejerske, fordi man bruger sig selv rigtig meget. Men bagsiden er, at min erfaring uundgåeligt betyder højere krav.
I praktikken kunne jeg mærke, at jeg, på grund af min alder, fejlagtigt fik tillagt en pondus, som gjorde, at både personale og patienter forventede mere af mig. Der skulle jeg minde mig selv om ikke at tage munden for fuld. Jeg har fundet ud af, at man ikke skal vide alt.”
 

Hvordan bidrager dine kompetencer fra din tidligere beskæftigelse til dit nuværende job?

”Udefra set er jeg gået fra den ene yderlighed til den anden. Fra den kyniske bankverden til det bløde omsorgsfag, men faktisk ser jeg det ikke selv som så stort et skifte. Selvfølgelig er man mere resultatorienteret i en bank, hvor man som sygeplejerske tænker mere på processen, men jeg kan ikke sige mig fri for at tænke økonomi og resultater ind i den afdeling, hvor jeg er nu.”
 

Hvad har det givet dig på det personlige plan?

”Faget har fået de bløde værdier frem i mig og stimuleret mine sociale evner, omsorg, empati og rummelighed. Det har hjulpet mig til bedre at forstå andre menneskers følelser og motiver. Personlige egenskaber, som ikke betyder så meget i en bank, men som er afgørende i jobbet som sygeplejerske. Min tilgang til andre mennesker har nok altid været empatisk, men jeg er blevet væsentlig mere opmærksom på folk omkring mig og optaget af, hvordan de har det. Sider af mig, som især min familie nyder godt af. Der er ikke nogen tvivl om, at de bedre kan lide mig som sygeplejerske, sådan har jeg det også selv. Hvis du spørger min mand, vil han sige, at han har fået en ny kone, og mine børn vil sige, at de har fået en ny mor.”
 

Hvilke råd vil du give andre, som overvejer at skifte karriere?

”Gør det! Spring ud i det. Der kan ikke ske andet, end at du finder ud af, at det heller ikke var det, du ville. Risikoen for at man senere fortryder, at man ikke sprang, er større end risikoen ved at prøve. Hvis ikke jeg havde mærket efter, havde det måske givet udslag på en anden måde. At jeg var gået ned med stress eller en depression. Jeg har lært, at det kan lade sig gøre, hvis man vil. Og jeg har givet mine børn den øjenåbner, at selvom man har truffet et valg, kan man godt ændre det, hvis man ikke trives i det. I dag oplever jeg, at uanset hvor travl og stressende en hverdag jeg har, så har jeg altid lysten til mit arbejde."

Sporskifte
SY-2014-03-35b2

Træerne begyndte at ligne hinanden

Som tidligere skovarbejder havde 53-årige Tomas Juhl Jensen fået sin maskulinitet på plads på forhånd. Det gav ham modet til at springe ud i sygeplejefaget og et hav af kvinder. 

Læs mere​

SY-2014-03-35c3

Lysten til arbejdet betød mest 

En fed løn, succesfuld karriere og søde kolleger. Set udefra var alt perfekt, men efter 20 år i bankverdenen manglede det, der for 47-årige Marianne Brandstrup betyder mest, nemlig lysten til at gå på arbejde.

Læs mere

SY-2014-03-35a3

Fra maskiner til mennesker

Et stærkt ønske om at hjælpe andre mennesker gennem sundhedsforebyggende arbejde fik 24-årige Janus Lindeborg Svane til at skifte jobbet som værkstøjsmager ud med medicin og menneskekontakt.

Læs mere