Sygeplejersken - 2014 - 3

Der er ingen trøst at hente. Hun kigger fast på mig og siger: Defensiv dokumentation er kommet for at blive. Det kan du lige så godt acceptere og så ellers se at blive færdig.

I 1971 skrev Sygeplejersken om den første nyrepatient i provinsen, som var i hjemmehæmodialyse. Det blev startskuddet til empowerment af dialysepatienterne. I dag kan mange patienter håndtere dialysemaskiner og kanyler uden brug af hjælper

Faglig stolthed grundlægges allerede under studiet, hvis man som studerende bl.a. får mulighed for at etablere en relation til patienten.

Når et barn skal opereres akut og ikke vil have taget blodprøver, sker det, at personalet holder barnet fast. Det er ikke rart, hverken for barnet, de pårørende eller personalet.

GENOPLIVNING. Det er frustrerende at blive pålagt at genoplive, hvor det synes udsigtsløst, og dermed medvirke til en kaotisk afslutning på livet.

Sygeplejersker i kommunerne oplever, at deres faglige skøn er kommet under pres. De havner i stigende grad i klagesager fra pårørende omkring dilemmaet: genoplivning eller ej. En ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen skal forsøge at lave mere klare retningslinjer.

I takt med hjertestarternes indtog på danske plejehjem er der nogle steder opstået en vis forventning om, at alle ældre skal og kan genoplives. Nogle plejehjem vælger hjertestartere helt fra, men det er ærgerligt, mener forsker. Tag stilling i stedet, lyder opfordringen.

De pårørende klagede over, at en hjemmesygeplejerske ringede 112, da en kræftsyg palliativ mand risikerede at dø af åndenød og angst, hvis han ikke blev indlagt. Manden døde samme dag.

I takt med hjertestarternes indtog på danske plejehjem er der nogle steder opstået en vis forventning om, at alle ældre skal og kan genoplives. Nogle plejehjem vælger hjertestartere helt fra, men det er ærgerligt, mener forsker. Tag stilling i stedet, lyder opfordringen.

Finanskrisen har rykket ved vores værdier for det gode arbejdsliv. Lykken skal ikke længere findes i det materielle, men derimod i det relationelle, og det har fået rekordmange til at vælge at blive sygeplejerske. En stor del af dem kommer fra andre fag. Vi tegner et portræt af tre af dem på de næste sider.

Som tidligere skovarbejder havde 53-årige Tomas Juhl Jensen fået sin maskulinitet på plads på forhånd. Det gav ham modet til at springe ud i sygeplejefaget og et hav af kvinder.

En fed løn, succesfuld karriere og søde kolleger. Set udefra var alt perfekt, men efter 20 år i bankverdenen manglede det, der for 47-årige Marianne Brandstrup betyder mest, nemlig lysten til at gå på arbejde.

Et stærkt ønske om at hjælpe andre mennesker gennem sundhedsforebyggende arbejde fik 24–årige Janus Lindeborg Svane til at skifte jobbet som værkstøjsmager ud med medicin og menneskekontakt.

På Aarhus Universitetshospitals Epilepsiambulatorium kommer patienterne kun til kontrol, når de selv har behov for det. Systemet hedder Ambuflex og består af et spørgeskema, hvor patienterne kan krydse af, hvordan de har det, og om de ønsker at komme til kontrol eller blive ringet op.

I Danmark findes ca. 135 sygeplejersker med en ph.d.- eller doktorgrad. Sygeplejersken har opsøgt nogle af dem for at finde ud af, hvorfor de valgte forskervejen, og hvordan det er gået, siden de fik deres forskertitel. Denne gang Lisbeth Sølver.

Etablering af et brugerpanel har givet personalet på Fælles Akutmodtagelse i Svendborg mulighed for at udarbejde en handleplan for at øge inddragelse af patienter og pårørende og øge kvalitet i behandling og pleje.

En magnet tiltrækker og fastholder, og det var netop, hvad der var brug for i Gastroenheden på Herlev Hospital. Derfor blev der for at fremme sygeplejerskernes trivsel og selvstændighed etableret et projekt med inspiration fra Magnetfilosofien i USA.

Antropologisk analyse af forældreskab efter præmaturitet.

Artiklen beskriver vigtigheden af den særlige sygeplejeindsats til patienter, der har fået en svær hjerneskade og netop er blevet overflyttet fra intensiv afdeling til et højtspecialiseret neurorehabiliteringshospital, Klinik for Tidlig neurorehabilitering. Hovedbudskabet er, at det er nødvendigt at tænke og udføre rehabilitering med afsæt i hverdagens aktiviteter, også når det gælder den meget tidlige fase efter en erhvervet hjerneskade.

Brugen af studieredskabet portfolio var mangelfuld, men et udviklingsprojekt i samarbejde med den kommunale hjemmepleje motiverede både sygeplejestuderende og kliniske vejledere til at anvende læringsdelen af portfolio aktivt.

Patienter med svær hjerneskade har meget ofte komplekse afføringsproblemer. Et litteraturstudie peger på, at sygeplejefaglig identifikation af og tiltag i forhold til udskillelse af afføring hos patienterne kan øge deres livskvalitet og evne til at håndtere dagligdagen. En systematisk tarmanamnese er forudsætningen for at hjælpe patienterne.