Træerne begyndte at ligne hinanden

Som tidligere skovarbejder havde 53-årige Tomas Juhl Jensen fået sin maskulinitet på plads på forhånd. Det gav ham modet til at springe ud i sygeplejefaget og et hav af kvinder.

SY-2014-03-35b”Det var lidt af et kulturchok med alle de piger, og jeg skulle vænne mig til en anderledes omgangstone,” siger Tomas Juhl Jensen, der tog springet fra en mandsdomineret verden som skovhugger og blev sygeplejerske.
I dag er Tomas Juhl Jensen ansat på Boformen Aas, forsorgshjem under Viborg Amt/Region Nord. Foto Helene Bagger 

Hvad fik dig til at drømme om et karriereskifte til sygeplejerske?

”Efter otte år som skovarbejder følte jeg ikke længere, at der var nok udfordringer i arbejdet. Træerne begyndte at ligne hinanden, så da kommunen tilbød mig at være projektleder for et hold kontanthjælpsmodtagere, som skulle i arbejdsprøvning, sagde jeg straks ja. Jeg skulle vurdere, om de kunne sendes ud i jobtilbud. Over en periode havde jeg flere hold med ud i skoven. Der kom både narkomaner og psykisk syge. Nogle af dem var svære at hjælpe.

Det frustrerede mig, at jeg ikke kunne hjælpe dem bedre, for selvom jeg fik ros for mit arbejde med dem, gik det op for mig, at her var noget, jeg slet ikke vidste noget om. Jeg blev nysgerrig på det psykologiske og havde lyst til at bruge hovedet. Jeg følte, at jeg havde nogle evner, som ville gå tabt, hvis jeg fortsatte arbejdet som skovarbejder. Jeg havde ønsket om at komme videre, og pludselig stod det klart for mig, at jeg ville være sygeplejerske.”
 

Hvad talte for og imod?

”Sygeplejerskeuddannelsen virkede som en ukendt verden. Det var skræmmende at begive sig ud på dybt vand. Det var 10-12 år siden, jeg havde siddet på skolebænken. Kunne jeg overhovedet bruge en blyant?

Jeg havde også store overvejelser ved at starte på en uddannelse kun med kvinder. Min maskuline identitet var jeg ikke bekymret for, den havde jeg fået på plads på forhånd i jobbet som skovarbejder. Ellers var jeg nok også blevet temmelig identitetsforvirret med alt det feminine.

Mine bekymringer gik mere på, hvordan man som mand gebærder sig i et kvindefag. Jeg talte med en underviser, som overbeviste mig om, at det kunne jeg sagtens. Og jeg oplevede heller ikke de store kønsforskelle bortset fra en enkelt praktik på gynækologisk afdeling, hvor jeg blev nægtet at starte. Deres begrundelse var, at de aldrig havde haft mænd på afdelingen, hverken i praktik eller som ansat. I dag er der heldigvis en helt anden indstilling til mandlige sygeplejersker.”
 

Hvordan bidrager dine kompetencer fra din tidligere beskæftigelse til dit nuværende job?

”Der er mange fordele i at have en anden faglig baggrund med i bagagen. Det ved jeg fra egne erfaringer, men også i min funktion som klinisk vejleder har jeg set styrken i, at de studerende har en anden baggrund. Ældre studerende har en mere mangfoldig tilgang til mennesker, og de har en grundlæggende stabilitet og tro på sig selv i arbejdet, som jeg også selv brugte flere år på at opnå.

Der er flere ting, som jeg tager med mig fra skoven ind i sygeplejefaget. Det at arbejde sammen, være en del af et team, at stole på mine kolleger og på, at vi som team får lavet et godt stykke arbejde og passer på hinanden.
Min ledelseserfaring fra projektlederjobbet har givet mig erfaring og evne til at tale med alle typer af mennesker. Som sygeplejerske er det vigtigt at være entydig i sine udtalelser, ellers bliver man misforstået. Alle, hvad enten de er fysisk eller psykisk syge, er i en form for krise. De har svært ved at forstå komplicerede forklaringer, så man skal sige én ting ad gangen og kortfattet, ellers går det i skuddermudder for folk.”
 

Hvilke udfordringer er du stødt på undervejs?

”Det var lidt af et kulturchok med alle de piger, og jeg skulle vænne mig til en anderledes omgangstone. Jeg kom fra en meget mandsdomineret verden med et skovarbejdersprog, hvor man bare sagde tingene, som de var, og det var der nok nogle af pigerne, der lige skulle vænne sig til. Men mange oplevede det også befriende, fordi det åbnede op for at snakke mere frit om tingene.

Jeg har altid været god til det med hænderne, men at skulle koble teori på det praktiske var noget af en udfordring. Også det at man skal have 15 bolde i luften på én gang. Det er mange kvinder rigtig gode til, og det kan godt være, at det er en forstokket holdning, men jeg er mand, og det kan jeg altså ikke. Jeg tror også, at det er derfor, at mange mænd søger ud i specialområderne, hvor opgaverne er enklere, og du kun skal forholde dig til én ting ad gangen.”
 

Hvordan reagerede omgivelserne på skiftet?

”Der var dem, som lignede nogen, der tænkte, at jeg kom fra en anden verden, når jeg sagde, at jeg skulle læse til sygeplejerske. Men generelt var min omgangskreds vældig begejstret for mit skifte og nysgerrige på, hvad det var for en verden, jeg begav mig ud i.

Min kone syntes også, at det var spændende. Hun begyndte faktisk at læse med over skulderen og var meget interesseret, og et semester efter mig startede hun også på uddannelsen.”
 

Hvilke råd vil du give andre, som overvejer at skifte karriere?

”Livets gang kan være svær at forudse. Da jeg valgte sygeplejerskeuddannelsen, havde jeg aldrig i min vildeste fantasi troet, at jeg skulle arbejde på et forsorgshjem. Mit bedste råd er derfor, at man skal komme ud over sin forestilling om den traditionelle sygeplejerske i hvid kittel på en hospitalsgang og i stedet være åben overfor de forandringer, der opstår – også i en selv.” 

Sporskifte
SY-2014-03-35b2

Træerne begyndte at ligne hinanden

Som tidligere skovarbejder havde 53-årige Tomas Juhl Jensen fået sin maskulinitet på plads på forhånd. Det gav ham modet til at springe ud i sygeplejefaget og et hav af kvinder. 

Læs mere​

SY-2014-03-35c3

Lysten til arbejdet betød mest 

En fed løn, succesfuld karriere og søde kolleger. Set udefra var alt perfekt, men efter 20 år i bankverdenen manglede det, der for 47-årige Marianne Brandstrup betyder mest, nemlig lysten til at gå på arbejde.

Læs mere

SY-2014-03-35a3

Fra maskiner til mennesker

Et stærkt ønske om at hjælpe andre mennesker gennem sundhedsforebyggende arbejde fik 24-årige Janus Lindeborg Svane til at skifte jobbet som værkstøjsmager ud med medicin og menneskekontakt.

Læs mere