Studerende lærer at forholde sig til velfærdsteknologi

​

Velfærdsteknologi, innovation og kreativitet er blevet vigtige indsatsområder i modernisering af velfærdsstaten og derfor også en vigtig del af sygeplejefaget og uddannelsen til sygeplejerske.

Da velfærdsteknologi er brugerorienterede teknologier, der bl.a. søger at understøtte og forbedre især ældre og kronisk syge menneskers dagligdag, tryghed og sociale liv med mest mulig selvhjælp, uafhængighed og livskvalitet, ser vi os selv og vores uddannelse som en central og uundværlig aktør i moderniseringsprocessen.

Innovation og kreativitet handler bl.a. om, hvordan vi kan transformere viden til nyttige, brugerorienterede produkter, serviceydelser eller forbedrede arbejdsmetoder, og det er derfor indlysende for os, at kommende sygeplejersker skal uddannes til at indgå i dette arbejde.

Derfor har vi på University College Syddanmark – Sygeplejerskeuddannelsen i Sønderborg siden september 2012 som en godkendt forsøgsordning udbudt en velfærdsteknologisk tonet sygeplejerskeuddannelse, TEK-uddannelsen.
Hvis svaret er TEK-uddannelsen – en toning af sygeplejerskeuddannelsen i forhold til velfærdsteknologi og innovation, hvad er så spørgsmålet?

Spørgsmålet er vel, hvordan vi som uddannelsesinstitution sikrer, at fremtidens sygeplejersker udover at erhverve sig de i bekendtgørelsen fastsatte kompetencer bliver klædt på til at møde en sygepleje, der i den grad har velfærdsteknologi på dagsordnen. Hvordan sikrer vi, at de studerende har de fornødne kompetencer og den fornødne viden til både at udvikle, vurdere og anvende velfærdsteknologiske løsninger.

Det gælder på ingen måde kun om, at de kommende sygeplejersker kan trykke på de rigtige knapper på det rigtige tidspunkt, men mindst i lige så høj grad om, at de på et vidensbaseret grundlag også kan forholde sig kritisk til eksisterende og fremtidige velfærdsteknologiske løsninger.

At kunne dette kræver et åbent, innovativt, kreativt og kritisk mindset, der gør, at den enkelte sygeplejerske i mødet med velfærdsteknologiske løsninger kan agere med den fornødne kritiske åbenhed. Man kunne mere pragmatisk sige, at spørgsmålet er at sikre en god balance mellem teknofili (at være forblændet af teknologien) og teknofobi (at være bange for teknologien (1).
 

Tro mod bekendtgørelsen

Der skal som bekendt kun et par dråber rød maling i den store spand med hvidt for at ændre hele det samlede billede af malerspandens indhold. Netop denne metafor er i vid udstrækning styrende for vores konkrete uddannelsesplanlægning i forhold til TEK-uddannelsen. Med kravet om at tilbyde en uddannelse, der er tro mod bekendtgørelsen, er det nemlig særdeles vigtigt, at den toning, der lægges ned over uddannelsen, er korrekt timet og tilpas virkningsfuld.

Vi har med andre ord mange små, velvalgte nedslagspunkter i uddannelsen og har dermed søgt efter muligheder for at tone f.eks. læringsaktiviteter og forslag til supplerende litteratur.

På modul 1 har det f.eks. betydet, at de studerende som et led i deres studiestart deltager i en tre dages innovationscamp på den lokale iværksætterfabrik, I fabrikken. Denne nytænkende og alternative studiestartsaktivitet har allerede vist sig at være en virkningsfuld katalysator for socialiseringen i retning af mere innovative, kreative og modige sygeplejestuderende. Campens intense fokusering på innovation og idégenerering pirrer de studerendes åbenhed for læring, og kombineret med et meget stort fokus på den enkeltes læringsstil skydes uddannelsen godt fra start.

Denne forandring i de studerendes tilgang til læring afspejles således allerede fra studiets start i deres måder at fremlægge faglige emner på. Her tænkes langt mere kreativt og idérigt end hos de ordinære studerende, og det er tydeligt, at de studerende fra TEK-uddannelsen også efterspørger alternative måder at lære på hos underviserne.

Med udgangspunkt i velvalgte nedslagspunkter i uddannelsen følger eksempler på, hvordan vi har forsøgt at tone undervisningen. Som et af de første emner på studiet møder de studerende i faget sygepleje emnet ”Patientologi”. Her diskuterer vi, om robotterne nu også kan respektere intimsfæren bedre end mennesker? (2), eller hvem der hellere vil have en baderobot til at udføre plejen?

Eller om et nanobad er løsningen for særligt blufærdige eller f.eks. demente, som ikke bryder sig om at skulle afklædes foran andre? Vi diskuterer bl.a. afprøvninger af disse metoder i Danmark (3), hvem kan bruge dem, hvem kan ikke, og i særdeleshed hvordan mon det opleves?
 

Med spiserobotten på arbejde

I øvelokalerne har de studerende bl.a. fokus på at servere og hjælpe med at skulle give mad. Ud over at prøve det af på hinanden introduceres de til en spiserobot (4) som en del af undervisningen. De studerende afprøver den med forskellige former for mad og må gøre sig erfaringer med, hvordan den fungerer, både rent teknisk og i forhold til, hvad den kan og ikke kan i en spisesituation. Spiserobotten placeres midt på gangen, så de også får det sociale aspekt med og oplever, hvordan det mon er at sidde blandt andre, der spiser helt almindeligt.

I faget mikrobiologi, der også favner infektionshygiejnen, inddrages bl.a. teknologiske og intelligente systemer, der forbedrer denne. Det intelligente toiletsystem er udviklet med henblik på, at flere patienter vil udføre bedre håndhygiejne efter toiletbesøg (5). Vi diskuterer problematikken med, at der skal udføres hånddesinfektion, før døren åbnes. Hvad hvis patienterne går i panik, er det overhovedet forsvarligt at bruge sådanne systemer til syge mennesker?

Patienterne skal have opfyldt deres grundlæggende behov, det kan ikke diskuteres. Spørgsmålet er, om nogle af disse behov kan opfyldes af robotter? Er Telegiraffen et godt alternativ til et hjemmebesøg hos den ældre borger? Og hvordan skal vi forholde os til, at fremtidens hjemmebesøg måske er en skærm, der kører rundt i fru Jensens stue? (6).

Søvn skal vi alle have, og som et af de grundlæggende behov er det altid aktuelt at diskutere, hvordan det opfyldes. Sengens funktioner er i denne sammenhæng væsentlige, men hvad hvis man ikke kan vende sig selv eller selv komme ud af sengen? Hvis dette sættes i perspektiv til velfærdsteknologi, er den intelligente seng måske svaret (7). Her bestemmer patienten selv, hvornår sengen forlades. Hvis der også er installeret en loftlift (8,9), kan patienten selv bestemme, hvornår morgenkaffen skal indtages. Kan velfærdsteknologien således være med til at øge patienternes selvhjulpenhed?

Sygeplejersker skal ligeledes kunne hjælpe patienterne med deres intime behov, bl.a. toiletbesøg og nedre toilette. Det er dog de færreste, der bryder sig om at skulle blotte disse kropsdele med andre. Her introduceres et vasketoilet med afvaskning, skyl og føntørring, der helt automatisk sætter patienterne i stand til at klare et toiletbesøg uden hjælp (10). Hvordan mon det opleves, og er det lige så godt som et traditionelt nedre toilette? Denne diskussion fortsætter gerne på studiebesøget ved Living Lab Sønderborg, hvor de studerende selv kan afprøve det.
 

Teatersport aktiverer

For at sikre en stærk sammenhængskraft mellem fagene på tværs af det første modul vælger vi desuden også at tone de læringsaktiviteter, som vi initierer på de såkaldte fordybelsesdage.

Scenen er sat i øvelokalerne, hvor Yngvar er indlagt, og sygeplejersken står klar til at opfylde hans behov. Teatersport kalder vi det, når de studerende prøver at finde ud af, hvordan Yngvar får opfyldt sine behov, samtidig med at sygeplejersken blander sig i samtalen og forløbet.

Idéen er, at de studerende indleder en samtale med Yngvar, undervejs i denne samtale kommer sygeplejersken med nye oplysninger eller begynder at udføre pleje, alt efter hvad de spørger om, og hvordan Yngvar svarer. Forløbet bliver således altid unikt, og de studerende drages kortvarigt ind i Yngvars pleje, hvor de bliver aktive deltagere i deres egen undervisning.

Arbejdet med og omkring TEK-uddannelsen er i den grad præget af, at vi skruer hjulene på, mens vi kører. Mange erkendelser i forhold til både TEK-uddannelsens form og indhold har fungeret som øjenåbnere og dermed kickstartet nye idéer til forandring og toning, både blandt studerende og i underviserteamet.

Den stadige udvikling og nytænkning, som er en naturlig del af præmissen for TEK-uddannelsen, er selvsagt både inspirerende og udfordrende at være en del af, og det er derfor rigtig dejligt at være både studerende og underviser på Sygeplejeskolen i Sønderborg. Som undervisere skal vi helt op at stå på tæerne, og vi oplever, at hver en sten bliver vendt i forhold til både det faglige stof, vi underviser i, og i forhold til måden, vi gør det på.

Vi oplever ganske enkelt TEK-uddannelsen som et guldæg. Ikke et guldæg, der her og nu har genereret et økonomisk overskud, men et guldæg der indeholder en værdifuld nøgle til sikring af fremtidens sygeplejerskeuddannelse.

Det sidste hold studerende blev optaget i projektet i september 2013, hvorefter erfaringerne fra projektet er videreført i den eksisterende uddannelse. TEK-projektet forventes endeligt afsluttet i 2017.

Litteratur

1. Damkjær SM. I: Kallesøe H, Petersen AK: Teknologi mennesker faglighed – muligheder og udfordringer i løsning af velfærdsopgaver. Århus: VIASYSTIME; 2012.
2. Kreds Syddanmark. Robotter respekterer intimsfæren, interview med Ditte Thinggaard i KREDSLØBET, 04:2010.
3. Frederiksen K, Larsen K, Beedholm K, Lomborg K. Praktisk brug af baderobot til ældre. Sygeplejersken nr.13/2013, s.74-8.
4. Socialstyrelsen. Spiserobot. www.socialstyrelsen.dk
5. Jensen F. Intelligent toiletsystem giver bedre Håndhygiejne. Dagens.dk 2013.
6. Giraff Technologies AS. Ett virtuellt besök Cecilia besöker Aina.
7. Welfaretech. Linak den intelligente seng. www. welfaretech.dk 25.10.2012, video
8. Socialstyrelsen. Teknologi til forflytning. www.socialstyrelsen.dk
9. Ergolet.www.ergolet.dk
10. Socialstyrelsen. Vasketoilet. www.socialstyrelsen.dk