Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken - 2014 - 6

Download
Sygeplejersken_2014_06 - magasinforsiden

I HVERT NUMMER

Studerende i praksis: Fra overgreb til fredelig sygepleje

Tid er en væsentlig faktor i sygeplejen til en dement borger, men tiden er ofte knap. Intet tyder på, at der bliver mere af den i fremtiden, og det får en sygeplejestuderende til at spørge, hvilke vilkår for udøvelse af sygeplejen vi egentlig kunne tænke os.

Dilemma: Den sårbare patient

Aktindsigt er en god ting, men hvis patienten er skrøbelig, kan indsigt og information muligvis forstærke skrøbeligheden. Spørgsmålet er, om den kendsgerning berettiger sygeplejersken til at skåne patienten for ubehagelig information.

5 faglige minutter: Øjeblikke

Det bankede i vandrørene, og de fleste sov uroligt. Inden jeg faldt i søvn den sidste aften, tænkte jeg, at det måske en gang ville blive mig, der lå i mørket og kaldte på mor.

Tema om unge

Plads til de unge

UNGE: Unge med kroniske og alvorlige sygdomme bliver ofte overset i det danske sundhedsvæsen. De seneste fem år har flere hospitaler dog fokuseret ekstra på det ungdomsmedicinske område. Flere af landets store hospitaler har oprettet ungecaféer, og brugerpaneler med unge vinder frem. På Rigshospitalet uddannes der bl.a. sygeplejersker til ungeambassadører.

Små skridt i den rigtige retning

Ungecaféer, ungepaneler, ungeambassadører og børne- og ungeafdelinger er nye ord, der er poppet op i det danske sundhedsvæsens sprogbrug de seneste fem-seks år. Fagfolk ser det som et udtryk for, at den komplicerede gruppe af unge patienter på 12-24 år har fået bedre vilkår.

"Det er jo en sygdom, jeg dør af"

22-årige Lonny Jensen har cystisk fibrose, og de seneste tre år har hun været indlagt adskillige gange på Rigshospitalet. Under de lange ophold er ungecaféen Hr. Berg et tiltrængt pusterum fra sygdom og hospital, men også livet udenfor.

Ungepaneler gør alle klogere

Seks-otte gange om året mødes ca. 10 unge, en læge og en sygeplejerske for at diskutere problemerne ved at være ung og samtidig kronisk eller alvorligt syg. Rigshospitalets Ungepanel giver sundhedspersonalet vigtig viden. Det samme gør et lignende ungepanel på Nordsjællands Hospital.

Hvad kan vi gøre særligt for dig?

60 sygeplejersker vil i løbet af maj i år have gennemført Ungdomsmedicinsk Videnscenters uddannelse til ungeambassadør. Blandt dem er Maiken Hjerming og Helle Jensen, som begge har fået ny viden og konkrete værktøjer til arbejdet med de unge patienter.

Baggrund

Sårsygeplejersker tager telemedicinen til sig

I Kolding Kommunes sygeplejeklinikker kan borgere med svære sår nyde godt af sygehusenes ekspertise uden selv at skulle til ambulatoriet eller sårcentret. Telemedicin er blevet en del af hverdagen.

Interview med sundhedsministeren: "Vi skal stigmatiseringen til livs"

Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) vil sætte fokus på psykisk sygdom og har en ambition om at komme stigmatisering af psykisk syge til livs. Ambitiøst? Ja, men det var også ambitiøst dengang, man ville sende en mand til månen, påpeger Nick Hækkerup, som vil bruge sin mini-stertid på bl.a. at arbejde for ligestilling mellem psykisk og somatisk sygdom.

Bornholm: "Når de andre lukker ned, lukker vi op"

Bornholms Hospital er med sine godt 600 ansatte Region Hovedstadens mindste af slagsen. Selv om arbejdsmiljøet er højt prioriteret, har hospitalet svært ved at rekruttere sygeplejersker. Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, drog i klinik på Bornholm.

Fag

Undgå magtanvendelse ved temperaturmåling

Det ideelle noninvasive termometer skal være hurtigt, præcist, bekvemt og etisk forsvarligt. Det skal være let at rengøre og desinficere. Nøjagtigheden skal være den samme, uanset hvem der udfører målingen. Det anbefales på den baggrund at anvende rektal temperaturmåling, men metoden giver problemer hos patienter med erhvervet hjerneskade. Et alternativ kan være brug af øretermometer, mener forfatterne efter at have undersøgt sagen.

Kompetencekort viser vej i praksis

Kompetencekort giver overblik over de sygeplejestuderendes uddannelsesforløb i klinikken og angiver en tydelig ansvars- og rollefordeling i samarbejdet mellem den studerende, den kliniske vejleder og sygeplejersken. Desuden skaber kompetencekortene opmærksomhed om behovet for ressourcer i den kliniske uddannelse af sygeplejestuderende.

Studerende lærer at forholde sig til velfærdsteknologi

På University College Syddanmark har man via et tidsafgrænset projekt med tre optag af studerende fra september 2012 til og med september 2013 tonet den eksisterende sygeplejerskeuddannelse i forhold til innovation og velfærdsteknologi. Toningen af uddannelsen har betydet forandringer i forhold til både uddannelsens indhold og de didaktiske disponeringer, der foretages undervejs i uddannelsen.

Faglig information

Specialuddannede sygeplejersker screener for tyktarmskræft

Når screening for tyktarmskræft indføres på landsplan, vil det mange steder være en sygeplejerske, som udfører kikkertundersøgelsen af tarmen, ikke en speciallæge. Blandt fagpersoner i Danmark diskuteres det aktuelt, om det er forsvarligt, idet mange af sygeplejerskerne er nyuddannede endoskopører. Problemet kan løses ved at bruge endoskoperende sygeplejersker med en vis erfaring.

Urininkontinente børn får mere og bedre hjælp

En bevilling på en halv million kroner til et projekt, der skal komme urininkontinente børn til gode, har ført til nye tiltag på Klinik for Børneinkontinens, Nordsjællands Hospital. Bl.a. intensiveres børnenes forløb på inkontinensklinikken med faste, skemalagte evalueringer, og samarbejdet med skole og SFO styrkes.

Ny viden om sygeplejeviden

En sygeplejerskeuddannelse udgør hovedcasen i en ny ph.d.-afhandling, og her bringes de vigtigste resultater fra afhandlingen, der kan inspirere især uddannelsesaktører indenfor sygepleje.

Teori og praksis

Sårsmerter hos patienter med kroniske ben- og fodsår. Del 1: Struktureret kortlægning og vurdering af sårsmerter

Artiklen, som er del et af to, beskriver, hvordan sygeplejersken i samarbejde med patienten kan foretage en systematisk kortlægning og vurdering af sårsmerter. Artiklen efterfølges af del to i Sygeplejersken 2014; (7), der beskriver, hvordan sårsmerter kan behandles. Artiklen er fagfællebedømt, dvs. at den, ud over at være bedømt af fagredaktør, er bedømt af en sygeplejerske med særlig viden om sår og sårsmerter.