Dilemma: For og imod rituel omskæring

Illustration: Pia Olsen

Rebekka på fire år har netop fået en lillebror, Simon. Forældrene skal have besøg af sundhedsplejersken for første gang, og de sidder parat med en blok med spørgsmål, da sundhedsplejersken ankommer. ”Vi er ikke enige,” siger Jacob, faderen. Det, Jacob og Leah er uenige om, er omskæring af den nyfødte søn.

Leah er påvirket af debatten om omskæring, og hun er i tvivl om, hvorvidt det er et overgreb at tillade indgrebet få uger efter, at Simon er født. ”Der har været mange læserbreve fra vrede unge mænd, som ville ønske, at de ikke var blevet omskåret,” siger hun.

”Måske skal vi vente, til Simon selv kan bestemme,” tilføjer hun spørgende og ser på sundhedsplejersken.

Jacob er ikke i tvivl. ”Selvfølgelig skal Simon omskæres, det er alle mænd i hele vores familie,” siger han.

Leah mener, at indgrebet kan være farligt. Hun har talt med en veninde, hvis dreng fik en infektion, efter at rabbineren havde udført indgrebet.
Leah vil gerne vide, hvad sundhedsplejersken tænker om rituel omskæring.

Hvordan kan sundhedsplejersken svare på spørgsmålet uden at skabe yderligere splid mellem forældrene?
Hvad skal hun sige til Leah og Jacob?

Læs, hvad to sygeplejersker med særlig interesse for etik mener om spørgsmålene:

Svar 1. Af Dorte E.M. Holdgaard, RN, exam.art., SD, MPA, Etik- og Kvalitetskonsulent, formand for Lokal Klinisk Etisk Komité ved Aalborg Universitetshospital:

Det må være vigtigere at finde den bedste løsning for barnet end at undgå en konflikt forældrene imellem. Dermed ikke være sagt, at sundhedsplejersken skal animere til en konflikt, men dilemmaet er, hvordan barnets tarv varetages bedst.
Derudover fortjener faderen ros, fordi han vil drøfte emnet med en ekstern person, og det er måske her, man skal finde en åbning?

Etik kan defineres som ”Skik og Sædvane eller Kultur”, og forældrenes synspunkt er blot udtryk for den skik og sædvane, de hver for sig er opvokset i. Kan man få dette perspektiv lempet ind i dialogen om omskæringen, kan sundhedsplejersken måske også få en almindelig anerkendt bioetisk værdi præsenteret, en værdi, der internationalt argumenteres for bør gå på tværs af kulturelle sandheder.

Princippet om ”Ikke at Skade” argumenterer flere bioetikere for bør vægtes højere end skik og sædvane. Og omskæring markerer et kulturelt tilhørsforhold, der giver tryghed at følge, men bioetisk er omskæring en unødvendig smerte og risiko at tilføje et barn.

Svar 2. Af Annette Hegelund, sygeplejerske, SD, projektmedarbejder i Lemvig Kommunes Sundhedsafdeling og næstformand i Sygeplejeetisk Råd, www.dsr.dk/ser

Simon er uden selvbestemmelsesret og afhængig af sine forældres valg. Jacob og Leah vil ham begge det bedste og har forskellige værdier til at opnå, hvad der for dem er det bedste liv for Simon. På den ene side er der respekt for en religiøs eller kulturel overbevisning med ønsket om, at Simon med omskæring skal være et værdigt medlem af et beskyttende fællesskab. På den anden side er omhuen for det sårbare, beskyttelse af og respekt for hans krop og anerkendelsen af Simon som individ, som senere selv kan træffe et valg.

Indtil der er enighed mellem Jacob og Leah, må sundhedsplejersken forsøge at få dem til at lytte til hinandens tanker, bekymringer og den betydning, deres argument har for dem hver især og give dem tid til at finde en løsning, som de alle skal leve med.

Hun skal derpå give dem reel information og viden om, hvordan omskæring foregår, og hvilke konsekvenser der kan være. Hun kan med fordel tage udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Når Jacob og Leah træffer et valg, må hun støtte dem i det valg og udvise anerkendelse og respekt for det. Hvis det strider imod hendes egne personlige værdier, kan det være rigtig svært at rumme, men det er netop her, hun må udvise professionalisme.

Har du et dilemma, du gerne vil have belyst? Send det til fagredaktør Jette Bagh på jb@dsr.dk  Det må højst fylde 900 tegn uden mellemrum. Husk navn og medlemsnummer på din mail.