Historisk: Bismervægt eller ej - børn skal vejes hængende nøgne

Sundhedsplejerskernes bismervægt er oprindelig fremstillet til at veje fisk og kartofler på markeder, og for et par år siden blev den forbudt til det brug af EU. Derfor stoppede produktionen. Den elektroniske hængevægt er vejen frem.

Low_historisk_for
Ellen Elisabeth Løwert i sving med bismervægten i Kolding Kommune. Hun var én af de første sundhedsplejersker i landet. Arkivfoto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum.

Dengang
Siden de første sundhedsplejersker blev ansat i kommunerne fra slutningen af 1930’erne, har bismervægten med et svingende spædbarn i stofble været et ikonisk billede.

Oprindelig er vægten fremstillet til markedsbrug. Den består af en lang skalainddelt arm forsynet med et forskydeligt lod og en kort arm med en krog til at holde posen med fisk – eller den nyfødte i sin stofble. Vægten aflæses på den position på skalaen, hvor det forskydelige lod er i ligevægt med genstanden.

Ellen Elisabeth Løwert blev ansat i Kolding Kommune som en af de første sundhedsplejersker i Danmark efter den nye lov fra 1937 om ”Bekæmpelse af sygelighed og dødelighed i de første leveår”, som gjorde det muligt for kommunerne at få statsstøtte til ansættelsen. Hendes fotoalbum er en enestående dokumentation af en sundhedsplejerskes opgaver i lovens første årtier.

Ligesom i dag blev børnene målt og vejet ved hvert besøg, og vægtøgningen fra gang til gang var en vigtig indikator for barnets sundhedstilstand. Mødrene blev instrueret i vigtigheden af at efterleve datidens hygiejniske og pædagogiske principper, de tre R’er: Ro, Renlighed og Regelmæssighed.

Sundhedsplejerskernes indsats var medvirkende til, at børnedødeligheden faldt. I Jyske Tidende fra den 9. maj 1942 kunne man læse, at statistisk set havde sundhedsplejersken reddet 10 børns liv årligt i de tre år, hun havde været ansat.

Læs og se flere fotos fra Ellen Løwerts fotoalbum på Dansk Sygeplejehistorisk Museums hjemmeside 

Low_historisk_nuSundhedsplejerske Elsebeth Næsgaard Jespersen fra Holstebro Kommune med en elektronisk hængevægt. Hun er på hjemmebesøg for at veje en tre uger gammel dreng. Foto: Astrid Dalum.

Nu
Et EU-direktiv forbød for et par år siden bismervægten til vejning af fødevarer på markeder, fordi den har en usikkerhedsmargen på 50 gram. Det fik produktionen til at stoppe. Forskellige andre vægte har været afprøvet i kommunerne, og mange steder er man nu gået over til elektronisk hængevægt i takt med, at de gamle bismervægte bliver metaltrætte.

Formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, Susanne Hede, vurderer, at brugen af hhv. bismervægte og elektroniske vægte er ca. fifty-fifty.

”En usikkerhedsmargen på 50 gram betyder ikke noget for vejning af børn. Mange erfarne sundhedsplejersker sværger til bismervægten, fordi det ligger i håndelaget at bruge den, og man vil gerne fremstå sikker over for forældrene. Hvis man er usikker, smitter det til forældrene, og så begynder barnet måske at skrige,” forklarer hun.

Hun har tidligere forsvaret bismervægten overfor sygeplejersker på føde- og barselsafdelinger, når de har udtrykt, at man ikke kan regne med sundhedsplejerskers bismervægt.

”Når jeg har forklaret, at vi gennem mange år har haft en fast procedure med at kalibrere vores vægte ved at tjekke med 2 kg sukker, så er de blevet overraskede,” siger Susanne Hede, som også har en opfordring til landets sundhedsplejersker:

”Elektroniske vægte skal også kalibreres – og børn skal vejes nøgne, ellers bliver data ikke nøjagtige, når man skal lave kvalitetsmålinger.”

Research Gunilla Svensmark