Der er ikke tid til at måle korrekt blodtryk

Patienten sidder ved bordet i konsultationen med manchet på armen sammen med en sygeplejerske og fortæller, at han fik kaffe og en ostemad til morgenmad, imens han får målt sit blodtryk. Det er hyggeligt. Det er hurtigt. Det er normalt. Det er en klassisk konsultationsblodtryksmåling, men det er ikke hensigtsmæssigt. 

Dansk Hypertensionsselskab anbefaler, at patienten skal hvile i mindst fem minutter inden målingen, at patienten får målt blodtrykket i et rum alene, og at patienten får målt det flere gange. Det er nødvendigt for at sikre, at sygeplejersker og læger kan tage beslutning om medicinering og behandling på et ordentligt grundlag. 

Det mener også overlæge på Blodtrykscentret på Aarhus Universitetshospital, Kent Lodberg Christensen, som fortæller:
”Der måles alt for mange dårlige og ukorrekte blodtryk, som medfører forkerte kliniske beslutninger.”
 

Faldtraumer og dårlig tilværelse

Hvis en patient fejlbehandles for sit blodtryk, kan eftervirkningerne være voldsomme. En patient, der bliver behandlet for forhøjet blodtryk med den forkerte medicin, dosis eller slet ikke har brug for behandling, risikerer bivirkninger, der påvirker patientens hverdag drastisk:

”Der kan ske faldtraumer. Det kan også være, at patienten får en dårlig tilværelse med meget svær svimmelhed og dårligt kan stå ud af sengen,” fortæller Kent Lodberg Christensen.

Og det er ikke alt. Det kan også have økonomiske konsekvenser for patienten: 
”Det koster mange penge at købe blodtryksmedicin, så det kan ramme nogle af de patienter hårdt, der ikke har så mange penge at gøre godt med, som f.eks. pensionister.”

Derfor understreger han, at det er meget vigtigt at være grundig, når man måler blodtryk.
 

Sygeplejerske startede det hele

Vinteren 2014 skrev sygeplejerske Anette Sjørslev Christensen en faglig artikel til Sygeplejersken nr. 11 med titlen ”Mål Blodtrykket Korrekt”. På sin arbejdsplads ser hun nemlig mange patienter, der aldrig har fået målt blodtryk efter Dansk Hypertensionsselskabs retningslinjer.

”I den Kardiovaskulære og Metaboliske Forebyggelsesklinik på Odense Universitetshospital møder man ofte patienter, der ved forundersøgelsen oplyser, at de aldrig tidligere har hvilet 5-10 minutter, inden blodtryksmålingen finder sted, hvilket er en af de afgørende forberedelser før korrekt blodtryksmåling.”

 

Tidsmangel er en vigtig faktor

Som opfølgning på Anette Sjørslev Christensens faglige artikel om, hvilke konsekvenser det kan have for patienterne, satte Sygeplejersken en undersøgelse i gang, foretaget af Dansk Sygeplejeråds analyseafdeling og Megafon.

468 sygeplejersker, der alle har konsultationsblodtryksmåling som en del af deres daglige arbejdsopgaver, har besvaret spørgsmålene i den nye undersøgelse. Ud af de 468 sygeplejersker følger kun 7 pct. af sygeplejerskerne alle retningslinjerne fra Dansk Hypertensionsselskab. Resten har enten ikke tid eller kender ikke til retningslinjerne. Halvdelen af dem, der ikke følger alle retningslinjer, angiver tidsmangel som en af årsagerne til, at de ikke altid får målt blodtrykket efter Dansk Hypertensionsselskabs anbefalinger. En af sygeplejerskerne skriver i besvarelsen:

I 2014 skrev sygeplejerske Anette Sjørslev Christensen en faglig artikel til Sygeplejersken med titlen ”Mål Blodtrykket Korrekt”. På sin arbejdsplads ser hun nemlig mange patienter, der aldrig har fået målt blodtryk efter Dansk Hypertensionsselskabs retningslinjer.

”Konsultationen varer ofte 15 minutter. I mit arbejde måles blodtryk kun, når patienten skrives op til operation. Det kan simpelthen ikke nås indenfor den afsatte tid, og vi har desværre ikke et rum, vi kan benytte, så lægen kan gå videre med næste patient.”
 

Forkerte kliniske beslutninger

Det kan dog påvirke resultatet af målingen, at patienten sidder over for personalet.

Hvis patienten blot skal screenes for hypertension, skulle det ifølge Dansk Hypertensionsselskab være acceptabel praksis at udføre en klassisk konsultationsmåling, hvor en sundhedsperson sidder over for patienten og manuelt eller automatisk måler blodtrykket. Men selv ved screening kan Kent Lodberg Christensen se visse problemer ved den fremgangsmåde:

”De lidt yngre har en tendens til at få målt for lavt blodtryk hos lægen, da de kan have normalt blodtryk dér og forhøjede værdier hjemme. Så overser man, at 10-15 pct. af unge faktisk har det, man kalder maskeret hypertension, altså reel blodtryksforhøjelse, som ikke viser sig, når lægen eller sygeplejersken måler det,” siger han og fortæller, at det også kan være et problem, hvis en patient har for lavt blodtryk og får målt forhøjet blodtryk hos lægen. Blodtrykket vil derfor, måske på grund af nervøsitet, komme til at se forhøjet ud. Disse fejltagelser er mere almindelige, end man skulle tro.

”Når blodtrykket ikke måles korrekt, giver det forkerte kliniske beslutninger på ca. en ud af tre patienter,” fortæller han og henviser til interne studier, han har været med til at lave på Aarhus Universitetshospital, og et stort antal internationale opgørelser. 
 

Kun 11 pct. måler begge arme

I undersøgelsen fra Dansk Sygeplejeråd noterede sygeplejerskerne, hvilke af anbefalingerne fra Dansk Hypertensionsselskab de udførte ved blodtryksmåling. En af anbefalingerne er, at for at afsløre armforskel skal der måles ét blodtryk på en arm, derefter to på den anden arm og til sidst én gang på den første arm. Armen med den højeste værdi anvendes til fremtidig blodtryksmåling. Kun 11 pct. gør altid eller oftest dette ifølge besvarelserne. 

”Vi har ikke tid til at måle blodtrykket flere gange,” skriver en sygeplejerske i sin besvarelse og forklarer, at hun arbejder på en kræftafdeling, hvor patienten kan være påvirket af dårlige nyheder, når de får målt blodtryk.

 

Kendskab til retningslinjer skal øges

Efter tidsmangel er ukendskab den hyppigste årsag til, at sygeplejersker ikke følger retningslinjerne for korrekt blodtryksmåling. Det har 40 pct. af sygeplejerskerne svaret i undersøgelsen, hvor de kunne angive flere årsager.

32 pct. af sygeplejerskerne har desuden ikke de fysiske rammer til at måle blodtrykket korrekt. Der mangler både det rigtige udstyr og lokaler, giver de udtryk for i besvarelserne.

Med få anbefalinger kan klinisk blodtryksmåling blive mere korrekt ifølge Kent Lodberg Christensen. Ledelsen skal beslutte at prioritere det. Både med det rigtige udstyr, et lokale til blodtryksmålingen og bedre systematisering af blodtryksmålingen:

”For det første kan man bede patienten om at møde et kvarter tidligere, så der er tid til at udføre gode blodtryksmålinger. Det er ikke personalet, som kommer til at bruge ekstra tid, men patienten,” fortæller han og forklarer:

”Man bør fjerne blodtryksapparaterne fra konsultationsrummene, sådan at blodtrykket måles i et separat rum, hvor patienten kan sidde alene uden at se resultatet af målingerne undervejs. At gode blodtryksmålinger tager tid er en almindelig misforståelse. Det tager lidt mere af patientens tid, men til gengæld sparer det alle de afledte problemer, som dårlige målinger medfører."

Dermed understreger Kent Lodberg Chistensen: "Hovedproblemet findes i ambulatorierne og løsningen er at måle blodtryk uden, at der står en sundhedsperson overfor patienten. Herudover kan løsninger også være hjemme- eller døgn-blodtryksmålinger efter behov."
 

Artiklen er revideret d. 28.9.2015 ​​