Dilemma: Geværet i entréen

En vag mistanke om, at en ældre mand overvejer selvmord, nager hjemmesygeplejersken. Måske ser hun spøgelser ved højlys dag, måske ikke.

Dilemma
Illustration: Pia Olsen


Gunnar har planlagt, at han vil tage sit liv i morgen, når hjemmehjælpen har været forbi på sit tidlige besøg.

Han vil gøre det, fordi han ikke mener, der er noget håb for fremtiden længere. Han skal jo dø alligevel, så hvorfor vente, til det sker af sig selv, når hans situation alligevel ikke bliver bedre.

Gunnar har i tankerne været igennem flere metoder, men er bange for, at han vågner igen, hvis han f.eks. tager en overdosis medicin. Han er blevet enig med sig selv om, at han vil skyde sig omme i laden.

Livet er blevet svært efter Karens død for tre år siden. Gunnar havde været gift med hende i 48 år, nu skranter han pga. opblussen i den KOL, der blev konstateret for to år siden, og han magter ikke de daglige gøremål hverken inde eller ude på den gård, hvor han har levet sammen med Karen. Det hele forfalder stille og roligt.

Gitte, som er hjemmesygeplejerske, doserede medicin hos Gunnar i går, og hun lagde mærke til geværet, der stod i et hjørne i entréen. Kan Gunnar stadigvæk gå på jagt? Gitte undrede sig, men skød tanken fra sig. Tanken dukkede op igen her til morgen. Kan Gunnar være deprimeret? Sådan har han ikke virket, men alligevel …

  • Hvad tænker I, at Gitte skal gøre?
  • Er hun overhovedet forpligtet til at reagere?


Læs, hvad to sygeplejersker med særlig interesse for etik mener om spørgsmålene.

Svar 1. Af Dorte E.M. Holdgaard, RN, exam.art., SD, MPA, etik- og kvalitetskonsulent, formand for Lokal Klinisk Etisk Komité ved Aalborg Universitetshospital.
Dilemmaet består i, om hjemmesygeplejersken skal bede Gunnar opbevare geværet sikkert. Af hensyn til andre menneskers sikkerhed bør hun indlede denne samtale, og ved den anledning kunne hun naturligt og nænsomt komme ind på, hvorledes Gunnar har det i hverdagen. Men dette emne, det må bringes på banen intuitivt. I casen gives der ikke oplysninger om, at hjemmesygeplejersken har observeret adfærd, der peger i retning af selvmordsovervejelser. Derfor kan man som læser let forføres i dilemmavinklen – at et fritstående gevær er ensbetydende med tanker om selvmord. Men uanset hvilke etiske vinkler der lægges ned over den beskrevne case, skal geværet opbevares forsvarligt, det vil sige således, at sikkerheden er i orden for såvel Gunnar som for andre mennesker.

Svar 2. Af Dorte E.M. Holdgaard, RN, exam.art., SD, MPA, etik- og kvalitetskonsulent, formand for Lokal Klinisk Etisk Komité ved Aalborg Universitetshospital.
Gitte kommer med sine tanker i et dilemma mellem hensynet til Gunnars integritet og omhu for det sårbare liv. Kan hun tillade sig at blande sig på en opstået mistanke? Skal hun blande sig eller lade være? Er en mand, som blev enkemand efter mange års ægteskab, ikke magter de daglige gøremål mere og lever på en gård i forfald, i en særlig sårbar situation?
Ja. Der er meget pligtetik og ansvar i Gittes opgave. Når Gitte jævnligt kommer hos Gunnar for at dosere medicin, er hun forpligtet til at lave en helhedsorienteret sygeplejefaglig udredning for at vurdere, hvilken sygepleje han har behov for. Det handler om andet og mere end at dosere medicin. Det handler om, at hun ser hans liv, det skrantende helbred, forfaldet, og har mod til at indgå i en dialog med ham om det svære i livet. Derved får hun kendskab til hans livssituation og kan bedre vurdere, om han er sårbar. Hun får da mulighed for at tilbyde ham støtte på flere fronter, og han får en anden mulighed for at leve sit liv.
Gitte bør følge sin intuition, lægge et ekstra besøg ind og spørge ind til hans aktuelle livssituation.

Har du et dilemma, du gerne vil have belyst? Send det til fagredaktør Jette Bagh på jb@dsr.dk  Det må højst fylde 900 tegn uden mellemrum. Husk navn og medlemsnummer på din mail.

Emneord: 
Selvmord