I et vadested

Telemedicin er i årevis blevet præsenteret som en del af løsningen, når Danmark i de kommende år får flere ældre, flere kronikere og færre sygehussenge. Med telemedicin kan flere borgere selv foretage målinger i eget hjem og aftale behandling i online-kontakt med sundhedsprofessionelle. Det kan betyde bedre behandling af den enkelte samt færre kontroller og indlæggelser på hospitalerne. Derfor sparer samfundet sandsynligvis penge på telemedicin. Sådan lyder i hvert fald forventningen i ”National handlingsplan for udbredelse af telemedicin” fra 2012.

Alligevel tøver beslutningstagerne lige nu med at sige ”go” til at udlevere flere tablets, måleudstyr og sim-kort til borgerne. Reelt er der endnu ikke overblik over de økonomiske konsekvenser af at indføre telemedicinen i stor skala, og den praktiske organisation er heller ikke på plads.

Britiske erfaringer fra et stort demonstrationsprojekt tyder ganske vist på, at bedre behandling med telemedicin – på kort sigt – kan være en fordel for både patienter og samfundsøkonomi. Blandt de ca. 6.000 briter, der bl.a. monitorerede diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdomme med telemedicin, var der 20 pct. færre akutte indlæggelser. Deltagerne brugte 14 pct. færre sengedage på hospitaler, og de havde en markant lavere dødelighed (45 pct.) end andre, som ikke benyttede telemedicin.

Men problemet er, hvad der sker med navnlig økonomien på lang sigt, for det koster formentlig flere penge i det lange løb, at kronikere lever længere. Det er en af de mere spidsfindige ”detaljer” i det etiske, praktiske og økonomiske regnestykke, som beslutningstagerne i sundhedsvæsenet sidder bøjet over i dagens Danmark i denne tid.

Skal store forsøg i drift?

I 2015 er tiden nemlig inde til at beslutte, om en række store telemedicinske forsøgsprojekter med hundredvis af deltagere skal i drift og udbygges. Derfor arbejder Danske Regioner, Kommunernes Landsforening og regeringen på at have et fælles beslutningsgrundlag om telemedicin klar inden økonomiforhandlingerne til sommer. Da er udbredelsen af telemedicin nemlig på dagsordenen.

Teamleder i Danske Regioner, Mette Harbo, siger:
”I international sammenligning er vi meget langt med telemedicin i Danmark. Vi er på niveau med de forreste, som er Skotland og Canada. Vi har brugt de seneste år på storskala-afprøvninger, samtidig med at der har været mindre projekter i kommunerne. Så til sommer er der lagt op til, at vi ved økonomiforhandlingerne med staten skal indgå en aftale om national udbredelse af telemedicin til hjemmemonitorering,” siger Mette Harbo.

Aftalen om telemedicin skal bane vej for, at stadigt mere pleje og behandling kan foregå uden for sygehusene, sideløbende med at sundhedssystemet skærer ned på både antal sengedage pr. patient og fysiske senge på hospitalerne. Det er, påpeger Mette Harbo, en kæmpe omstilling, som borgere og sundhedspersonale skal igennem i de kommende år.

Vejen frem er lagt

Status er, at de tekniske it-løsninger til telemedicinen i vidt omfang er udviklet, og de regionale sundhedsaftaler mellem praktiserende læger, kommuner og regioner har i et vist omfang allerede indarbejdet brugen af telemedicin.
”Så vejen frem for telemedicin er ved at være lagt, og vi har i nogen tid øvet os i at køre på vejen og samarbejde om telemedicin på tværs af sektorer,” siger Mette Harbo.

”Men der udestår noget af det sværeste arbejde, og det er at få organisationen på plads.”

Der er ifølge Mette Harbo bl.a. brug for klare aftaler om, hvornår den ene part i sundhedssektoren overdrager ansvar til den anden, så ansvaret ikke havner midt imellem – eller på – to stole. Det skal også afklares, hvordan personalet skal uddannes. Vil man f.eks. indføre en certificering af de kommunale sygeplejersker, så alle er sikre på, at der er personale, som kan håndtere telemedicin i godt samspil med borgerne og det øvrige sundhedssystem? 
 

Ny teknologi sikrer ”empowerment”

Da Danmark er et foregangsland, er der ikke mange steder at søge inspiration til at rulle teknologien ud i stor skala, påpeger Lars Hulbæk. Han er direktør for Medcom, der er en offentligt ejet non-profit organisation, som udvikler og udbreder en effektiv it-infrastruktur til bl.a. telemedicin.

Medcom har været teknisk tovholder på de storskala-forsøg, som blev sat i gang med ”National handlingsplan for udbredelse af telemedicin” i 2012 for i alt 172 mio. kr. og med 10.000 patienter med KOL, diabetes, psykiatrisk sygdom, tarmsygdomme, behov for sårbehandling samt gravide.

Løsningerne inden for sårvurdering og psykiatri er allerede nu under udbredelse. I de øvrige projekter er erfaringerne så gode, at man de fleste steder står og tripper for at få de praktiske rammer på plads, så man kan fortsætte efter forsøgenes udløb i 2015.

”De telemedicinske løsninger til hjemmemonitorering er nu så langt, at der skal tages stilling til, om de skal rulles ud i hele landet. På den tekniske bane er tingene sådan set klar. Det er ikke dér, udfordringen er. Udfordringen er, at det er en stor opgave, der koster mange ressourcer. Alene den praktiske side med at udlevere udstyret og yde support er en stor opgave, så vi skal virkelig tro på det hele vejen, når først vi sætter det i gang,” siger Lars Hulbæk.

Han tror ikke, at man kommer til at indføre telemedicin for at spare penge. Man gør det for at tilbyde bedre behandling.

”Jeg tror ikke, at den hårde businesscase vil vise sig at være himmelråbende positiv. Det koster en stor investering nu, og det er svært at forudsige besparelsen på langt sigt. Jeg har aldrig troet på, at it eller telemedicin frelser sundhedssektoren, men det bidrager til, at vi lykkes med det, politikerne gerne vil med sundhedsvæsenet: tilbyde god behandling i det nære miljø og sikre ”patient empowerment” i en fremtid med færre sygehussenge,” siger han.

Fejl sker i overgangene

Professor Christian Nøhr fra Dansk Center for Sundhedsinformation på Aalborg Universitet er enig i, at hjemmemonitorering af kronikere er et godt sted at begynde med telemedicin i stor skala. Det er det, bl.a. fordi kronisk sygdom fylder meget i sundhedsregnskabet. Der er ca. 1,8 mio. danskere, der har en eller flere kroniske sygdomme, og der ventes endnu flere i fremtiden. Ifølge ”National handlingsplan for udbredelse af telemedicin” går 70-80 pct. af udgifterne i sundhedsvæsenet til kronisk sygdom.

Christian Nøhr håber, at telemedicin til borgere med kronisk sygdom vil bane vej for bedre samarbejde mellem sektorerne: hospitaler, praktiserende læger og den kommunale sygepleje. De mange ukoordinerede aktører trækker i dag kvaliteten i det danske sundhedsvæsen ned, siger Christian Nøhr.

”Hvis du kigger på statistikken over utilsigtede hændelser fra Patientombuddet, vil du se, at hovedparten af de rapporterede fejl ligger på administrative procedurer og kommunikation, og det er lige præcis det, der sker i sektorovergange. Hvis du lægger de to kategorier sammen, så overstiger de langt antallet af medicineringsfejl, som ellers er de hyppigst indberettede. Der er ingen tvivl om, at det er i overgangene, fejlene sker. Derfor er det oplagt at bruge it til bedre kommunikation i overgangene,” siger Christian Nøhr.

Til gengæld ser han ikke meget perspektiv i at benytte ny teknologi som ren ”forlængerledning” mellem hospital og patient i hjemmet, som det f.eks. sker inden for sårbehandling. Her tager en sygeplejerske et foto af et sår med en mobiltelefon og sender det ind til hospitalet.

”Her sparer du ganske vist transport for patienten. Men ikke for sygeplejersken, og behandlingen er den samme. Så på den måde ændrer du reelt ikke ret meget i relationen mellem behandlersystemet og patienten med den nye teknologi.”

Temaet om telemedicin består af disse artikler:

Indledning: Telemedicinen er klar, men hvad med pengene og personalet? side 30

Telemedicin får alle til at oppe sig side 34

Telemedicin knækker kurven side 36

Telemedicin skal være frivillig side 38