Historisk: Sygeplejersker fejrer 100-året for kvinders valgret

Dansk Sygeplejeråd deltog aldrig aktivt i kampen om kvinders valgret i 1915 og tog i mange år afstand til kvindesagen. I dag har Dansk Sygeplejeråd en selvstændig ligestillingspolitik og var med til at fejre 100-året for valgretten på grundlovsdag.

historie_dengang
Daværende formand for Dansk Sygeplejeråd, Henny Tscherning, var blandt deltagerne i den deputation fra Danske Kvinders Valgretsoptog, der den 5. juni 1915 takkede Kong Christian X og Rigsdagen for, at kvinderne havde fået valgret og valgbarhed til Rigsdagen. (Arkivfoto: Det Kgl. Bibliotek)

Dengang
Den 5. juni 1915 fik danske kvinder valgret. Den grundlovsændring, der gav kvinder ret til at stemme og til at stille op til Folketing og Landsting i Rigsdagen på lige fod med mænd, skete dog ikke fra dag til anden. Der lå mange års politisk arbejde nationalt og internationalt bag. Et arbejde som Dansk Sygeplejeråd dog ikke deltog aktivt i.

Flere år tidligere havde Dansk Sygeplejeråd diskret støttet op om kvindelig valgret og valgbarhed til kommunalråd, som blev opnået i 1908. Man mente, at man med sygeplejersker i de kommunale råd kunne arbejde for forbedring af sygeplejerskernes vilkår. Dansk Sygeplejeråd erfarede imidlertid, at sygeplejerskernes krav blev modarbejdet af andre kvindelige kommunalpolitikere, og det skabte mistillid til kønspolitikken som en farbar vej blandt sygeplejerskerne. Mistilliden blev yderligere styrket i Folketinget, hvor Dansk Sygeplejeråds krav om statsautorisation frem til 1933 blev indædt modarbejdet af en kvindelig venstrepolitiker.

Gennem det meste af 1900-tallet var kvindesag og feminisme aldrig et udtalt indsatsområde for Dansk Sygeplejeråd. Der har dog været markante sager og diskussioner om sygeplejen som kald, sygeplejerskernes arbejdstid og ret til ægteskab, og i 1960-70’erne var der tilløb til enkelte feministiske markeringer blandt yngre sygeplejersker.  

Når det kommer til kvindekamp, er sygeplejerskerne blevet anset som middelklassens pæne piger, der ikke interesserede sig synderligt for kvindesagen, og feministerne har derfor heller ikke betragtet sygeplejersker og deres vilkår som et felt, der var værd at beskæftige sig med.

Historie_nu
Grundlovsdag 2015 blev det store kvindeoptog genopført for at markere 100-året for kvindernes valgret. Denne gang var målet ikke Amalienborg, men Christiansborg Slotsplads, hvor dronning Margrethe og det officielle Danmark tog imod. I optoget gik bl.a. Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen (mf.).(Foto: Simon Klein Knudsen)

Nu
På grundlovsdag og 100-årsdagen for kvinders valgret gik Dansk Sygeplejeråd og over 50 sygeplejersker fra hele landet med i det historiske grundlovsoptog iført både nye og historiske uniformer. Historien om Dansk Sygeplejeråds ligestillingspolitik er dog ikke mere end et år gammel. For selvom Dansk Sygeplejeråd i flere år har kæmpet for ligeløn, så var det først i 2014, at der blev formuleret en selvstændig ligestillingspolitik.

”I forhold til ligestillingspolitik har Dansk Sygeplejeråds hovedfokus altid været at minimere løngabet mellem mænd og kvinder, og gennem årene har Dansk Sygeplejeråd været i konflikt flere gange om den sag,” fortæller Charlotte Vinderslev, der er chefkonsulent i Dansk Sygeplejeråds Forhandlingsafdeling og har været sekretær for Dansk Sygeplejeråds Ligestillingspolitiske gruppe, der har stået for udviklingen af organisationens ligestillingspolitik.

“Gennem årene er man gået fra overenskomstforhandling til overenskomstforhandling med krav om ligeløn, men det har vist sig meget vanskeligt at forhandle sig til ligeløn. Dansk Sygeplejeråd har derfor besluttet at arbejde bredere med ligestilling og bl.a. arbejde for at ændre ligelønsloven,” fortsætter Charlotte Vinderslev og forklarer, at det især drejer sig om at få præciseret formuleringen  “ligeløn for arbejde af samme værdi”, for ellers er det stort set umuligt at sammenligne værdien af forskellige jobs på tværs af arbejdsmarkedet og dermed synliggøre konsekvenserne af det kønsopdelte arbejdsmarked.

Som en del af Dansk Sygeplejeråds ligestillingspolitik indgår også ønsket om øremærket barsel til fædre, og ved OK15 blev der forhandlet en uges ekstra øremærket barsel til mænd.

Læs mere om kvinders valgret på Sygeplejehistorisk Museums hjemmeside
 

Emneord: 
Historie
Kvinde