Hun sagde stop, da fagligheden forsvandt

​

Det kan ikke passe, at vi skal hive kvaliteten så meget ned for at opfylde nogle ydelseskrav,” siger Lisbeth Wium-Andersen. Hun kritiserede bl.a., at systemet blev indrettet sådan, at patienten kunne risikere aldrig at møde en læge. (Foto: Christoffer Regild)
 

Lisbeth Wium-Andersen nåede ikke at være længe i den nystartede Klinik for udredning i Regionspsykiatrien i Herning, før hun besluttede at skrive et kritisk debatindlæg til Herning Folkeblad om forholdene for patienterne. Klinikken var sat i verden for, at Region Midtjylland kunne leve op til den nye udredningsgaranti om udrednings- og behandlingsret inden for 60 dage, som var indført fra den 1. september 2014. Den 30. november sendte Lisbeth Wium-Andersen sin opsigelse.

”Jeg følte, jeg skulle gå på kompromis med mine kompetencer, min faglighed, lovgivningen – alt. Jeg er kompetent i forhold til udredning for ADHD og autisme, men jeg følte mig usikker på specialer som personlighedsforstyrrelser, skizofreni, bipolære lidelser og øvrige psykiatriske lidelser,” siger Lisbeth Wium-Andersen.

Før hun startede i Klinik for udredning, havde hun arbejdet et halvt år med psykiatrisk udredning under ”det gamle system”, hvor patienten blev udredt af specialiserede teams bestående af speciallæger, psykologer og sygeplejersker. Fra sin tidligere karriere har hun over 10 års erfaring fra psykiatrien,

I forbindelse med indførelsen af udredningsgarantien var personalet blevet organiseret på en måde, så funktionerne udredning og behandling var skilt ad. Nu var det forskellige personer og faggrupper, som stod for henholdsvis udredning og behandling i specialklinikkerne, f.eks. var det typisk sygeplejersker, som stod for den første udredning. Personalet havde selv foreslået en anden model med mere tværfagligt samarbejde og faste kontaktpersoner til patienterne.

”Jeg var glad for den måde, vi tidligere havde arbejdet tværfagligt på, læger, sygeplejersker og psykologer, og vi lagde stor vægt på opfølgende behandling og psykoedukation.

Prisen er velfortjent
Lisbeth Wium-Andersen følte, at personalets synspunkter blev fejet af bordet. Hendes debatindlæg blev bragt den 25. november 2014 i Herning Folkeblad, og det havde titlen ”Når fagligheden forsvinder”. Samme dag medvirkede hun i en stor artikel i samme avis, hvor også ledelsen blev spurgt.

”Før omstruktureringen havde vi en utrolig velfungerende udredning og behandling, og vi var meget tæt på at nå målet om udredning inden for 60 dage. Jeg tænkte, at det kan ikke passe, at vi skal hive kvaliteten så meget ned for at opfylde nogle ydelseskrav,” siger Lisbeth Wium-Andersen, som bl.a. kritiserede, at systemet blev indrettet sådan, at patienten kunne risikere at møde en ny behandler for hver ny pakke i udredningsforløbet, og at patienten kunne risikere aldrig at møde en læge.

Hun bliver bakket op af overlæge Erik Pedersen fra Regionspsykiatrien Vest, som fortæller, at Lisbeth Wium-Andersens debatindlæg satte gang i en debat i psykiatrien i Herning.

Ledelsen indkaldte til et personalemøde, hvor der var lydhørhed over for personalets synspunkter. Det blev bl.a. besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, som skulle drøfte en bedre måde at arbejde med udredning på.

”Jeg er enig med Lisbeth i, at ingen psykiatriske patienter har godt af at skulle møde to-tre-fire forskellige behandlere pga., at man har skilt udredning og behandling i forskellige enheder. Det er meget velfortjent, at Lisbeth får Kirsten Stallknecht Prisen, for hendes artikel satte gang i mange ting. Vi er kede af, at hun rejste – ligesom mange andre gode medarbejdere valgte at gøre. Lisbeth var en stor kapacitet,” siger Erik Pedersen.

Lisbeth Wium-Andersen har ikke fortrudt, at hun sagde op i psykiatrien, selv om hun savner specialet. I dag har hun et job som aktivitetskoordinator på et aktivitetscenter i Herning, hvor hun bl.a. er leder af en stor gruppe frivillige

Læs om prisoverrækkelsen 2015
Læs også tema om udredning af psykiatriske patienter