Kliniske retningslinjer kan betyde forskel på liv eller død

Når der bliver udarbejdet en klinisk retningslinje på Center for Kliniske Retningslinjer, har en af Danmarks ca. 200 sygeplejersker med en ph.d.-grad ofte været med til at udvikle og bedømme den.

Rektale termometre måler mere præcist end øretermometre, derfor bør rektale termometre altid anvendes, hvor det er muligt. Det fremgår af en instruks for det kliniske personale på Rigshospitalet. Og baggrunden for instruksen er en såkaldt klinisk retningslinje, hvor fagfolk har foretaget litteratursøgning i internationale databaser som PubMed, Embase og CINAHL og vurderet de forskellige undersøgelser for at finde frem til den bedste evidensbaserede metode til temperaturmåling.

"Kliniske retningslinjer har stor betydning for praksis," fortæller sygeplejerske, MPH, ph.d. Mette Kildevæld Simonsen, som var ansat som forskningsleder på Finsencentret på Rigshospitalet, dengang den kliniske retningslinje blev indført.

"Det har kostet Rigshospitalet mange penge at indføre den instruks og udskifte alle termometre. Rektal temperaturmåling er mere omstændeligt end et øre- eller mundtermometer, men der er evidens for, at rektal temperaturmåling er den mest præcise metode, og for nogle patienter kan det betyde opstart eller ikke opstart af behandling. I yderste konsekvens vil korrekt temperaturmåling kunne have afgørende betydning for patientens liv eller død," siger Mette Kildevæld Simonsen.

Stort set hver gang, der bliver udarbejdet en klinisk retningslinje fra Center for Kliniske Retningslinjer under Aalborg Universitet, har en af Danmarks ca. 200 sygeplejersker med en ph.d.-grad haft hænderne i udarbejdelsen eller i bedømmelsen. Eksempler er "Hjemmebaseret fysisk træning for voksne patienter med kronisk hjertesvigt" eller "Klinisk retningslinje for tidlig opsporing af dysfagi hos voksne patienter med midlertidig trakeostomi".

Sygeplejersker har kompetencerne

Da Center for Kliniske Retningslinjer begyndte arbejdet med at udarbejde de første kliniske retningslinjer i 2008, var det svært at finde sygeplejersker med kompetencer til at udarbejde og bedømme, men ifølge daglig leder på Center for Kliniske Retningslinjer, professor, ph.d. Preben Ulrich Pedersen, er det ikke længere et problem.

"De retningslinjer, vi får ind i dag, er på et langt højere niveau. De kommer helt af sig selv, og det fortæller os, at kompetencerne er ude i praksis. De har lært metoden. Vi forsøger nu at højne niveauet endnu mere," siger Preben Ulrich Pedersen.

Formand for Center for Kliniske Retningslinjer og sygeplejefaglig vicedirektør på Rigshospitalet, Helen Bernt Andersen, fremhæver, at andre lande er imponeret over centrets arbejde.

"I dag er det sådan, at man fra Norge og Sverige kigger på vores arbejde, og de spørger, om de må oversætte vores kliniske retningslinjer. DASYS (Dansk Sygepleje Selskab, red.) og Dansk Sygeplejeråd kan godt være stolte af det arbejde," siger Helen Bernt Andersen.

Udfordring at få kommunerne med

Næste udfordring for Center for Kliniske Retningslinjer bliver at få kommunerne med. I dag er to kommuner blevet medlemmer af Centret: Aarhus og Slagelse.

"Det er meget vigtigt, at kommunerne kommer med ind i arbejdet, for i dagligdagen står hjemmesygeplejersker med spørgsmål, som trænger til at blive belyst. Men i praksis er det en udfordring, for jeg ved ikke, hvem jeg skal henvende mig til i de 98 kommuner. Der mangler en vej i det kommunale system," siger Preben Ulrich Pedersen.

10 kommuner er dog kommet i gang. Kommunernes Landsforening og Sundhedskartellet, heriblandt Dansk Sygeplejeråd, har i et fælles projekt samarbejdet med de 10 kommuner om at udvikle og implementere fire kliniske retningslinjer målrettet indsatser på det kommunale sundhedsområde: "Identifikation af spisevanskeligheder hos apopleksiramte", "Målsætning i rehabilitering", "Forebyggelse af indlæggelse pga. luftvejsinfektion" og "Tidlig identifikation af palliative behov".

For de kommuner, der ønsker at indføre kliniske retningslinjer, er der kommet et nyt tilbud til at komme i gang med arbejdet, og denne gang er FOA også inviteret med. Sundhedskartellet, FOA og Kommunernes Landsforening har udviklet tre skræddersyede kursustilbud til arbejdspladser, som overvejer at tage kliniske retningslinjer i brug.

Emneord: 
Kvalitet