Nu skal medicinrådet diskuteres

Der er intet juridisk til hinder for, at Danske Regioner nedsætter et nyt medicinråd, der inddrager pris og omkostningseffektivitet i forbindelse med vurdering af ny sygehusmedicin. Danske Regioner overraskede dog mange med både timing og indhold, da de præsenterede forslaget i begyndelsen af februar, ikke mindst fordi sundhedsminister Sophie Løhde (V) så sent som i december 2015 igangsatte et analysearbejde, der netop skal gøre regeringen klogere på, hvordan der kan dæmmes op for de voksende udgifter til ny medicin. Sundhedsministeriet har desuden planlagt en række drøftelser med sundhedsordførerne på Christiansborg om mulige prioriteringsmodeller frem mod sommerferien, hvor analysearbejdet også ventes færdigt. 

I Dansk Sygeplejeråd følges debatten tæt, og emnet var til debat på hovedbestyrelsesmødet i februar. Her var der bred enighed om, at medicinrådet er et skridt i den rigtige retning, men også at der er brug for flere strenge at spille på end medicinpriser. Og her bør sygeplejersker være mere synlige, pointerede formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen.

”Sygeplejersker er allerede med til at prioritere mange forskellige steder, f.eks. på lederniveau, og især også på det såkaldte individuelle rationeringsniveau. Det er oplagt, at vi byder ind med konkrete forslag til, hvordan sundhedsvæsenet prioriterer, både i forhold til medicin og f.eks. også behandlingsmetoder,” sagde Grete Christensen.

Som eksempler på uhensigtsmæssige prioriteringer, som sygeplejersker med fordel kan gøre opmærksom på, nævnte formand for Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark, John Christensen, IV- og AK-behandlinger. 

”Mange sygeplejersker oplever, at flere og flere patienter sendes hjem fra sygehusene med IV-behandling, selvom de faktisk godt kan klare at få behandlingen med tabletter. Spørgsmålet er, om der er fagligt belæg for at bruge den dyrere IV-behandling frem for tabletter, som ofte er billigere, også i forhold til personaleforbrug. Det samme med blodfortyndende medicin, hvor hjemvendte patienter ordineres AK-behandling ved sprøjte i stedet for tabletter, som borgerne selv kan administrere,” sagde han.

Som eksempler på andre prioriteringer, som sygeplejersker kan være med til at diskutere det fornuftige i, fremhævede formand for Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland, Helle Dirksen, bl.a. skopioperationer.

”Med de nye, langt hurtigere og mindre indgribende behandlingsmetoder flytter grænserne sig hele tiden for, hvornår og hvor mange der bliver henvist. Nogle gange er det værd at diskutere, om det f.eks. er bedre at genoptræne end at operere,” sagde Helle Dirksen. 

Inddrag sygeplejeetikken

Også på det etiske niveau kan sygeplejersker gøre sig gældende i debatten, påpegede  2.-næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorte Steenberg:

”Sygeplejersker konfronteres dagligt med prioriteringsdilemmaer, store som små, og de har en værdifuld viden om, hvor der kan prioriteres anderledes, ofte på måder så det også gavner økonomien,” siger hun og uddyber:

”Men det kan måske være vanskeligt at komme af med denne viden og også at få øje på alle mulighederne i prioritering. I samarbejde med Sygeplejeetisk Råd kan vi med fordel udvikle nogle redskaber, som kan hjælpe sygeplejerskerne med at afdække og diskutere de etiske problemstillinger mere systematisk,” siger Dorte Steenberg.

Det forslag hilser Sygeplejeetisk Råd velkommen. ”Vi vil meget gerne være med til at udvikle nogle nye konkrete redskaber, som da vi sammen lavede sms-debatter og dilemmakort. Vi synes måske, at en given handling er den bedste for lige præcis vores ene patient, men hvilke konsekvenser har den for de andre? Etiske diskussioner har sjældent et endegyldigt svar. Det handler om at se tingene fra alle sider,” siger næstformand Annette Hegelund.

Hun opfordrer desuden sygeplejersker generelt til at bruge de sygeplejeetiske retningslinjer aktivt i deres arbejde, også når det gælder prioriteringer.

”De er altid gode at tænke ind. I forhold til diskussion af mere negative konsekvenser af en given prioritering giver brugen af etiske overvejelser i argumentationen desuden større chance for, at kritikken bliver anerkendt og ikke får karakter af ”brok”,” siger Annette Hegelund.

Danske Regioner er p.t. i dialog med Sophie Løhde og andre interessenter om medicinrådets endelige form. For selvom Danske Regioner godt kan skyde rådet i gang som varslet den 1. januar 2017, er der ingen tvivl om, at de ønsker en prioriteringsmodel med bred opbakning på både Christiansborg og blandt andre samarbejdsparter.