Lighed for Jakob og Yousof?

"Sort skærm". Det kalder sundhedsplejerskerne Hanne Michaelsen og Hanne Hjørringgaard de uledsagede flygtningebørn, der endnu ikke er blevet set af hverken en sundhedsplejerske eller af en læge, selv om de har været i Danmark i flere måneder. Dem var der syv af på Børnecenter Vester Hjermitslev, da Sygeplejersken i midten af marts måned besøgte centret, der ligger i Jammerbugt Kommune i Nordjylland.

I Tønder Kommune i Sønderjylland, hvor to nye børnecentre er åbnet inden for de sidste fem måneder, stod det endnu værre til. 91 børn havde den 1. april status som uscreenede. 70 af disse børn havde hverken set en læge eller en sygeplejerske på trods af, at 52 af børnene havde været i Danmark i to-fire måneder.

"Sundhedsplejerskescreeninger er først sket efter flere måneder, selv om det ifølge retningslinjerne skal ske inden for de første 10 dage. Og mange af børnene har akut brug for læge- eller psykologhjælp, men må alligevel vente flere måneder på at få hjælp. Det er ekstra sårbart for denne gruppe, som ikke har en voksen i ventetiden," siger sundhedsplejerske Hanne Hjørringgaard fra Vester Hjermitslev Børnecenter.

Normalt screenes børnene kort efter ankomsten til Danmark på modtagecenteret i Gribskov i Nordsjælland – både for at opspore eventuelle smitsomme sygdomme og for at vurdere, hvilken læge- og psykologhjælp de har behov for. Men fordi der er kommet et rekordstort antal uledsagede børn til landet i 2015, er presset på modtagecenteret i Gribskov blevet så stort, at screeningerne i vid udstrækning er blevet flyttet ud til de kommunale operatører, der har påtaget sig at drive opholdscentre.

Uledsagede flygtningebørn anses for at være en særlig sårbar gruppe, som skal bo i særlige børnecentre, hvor specialuddannet personale ifølge Udlændingestyrelsen skal tage sig af dem. Og kommunerne forpligter sig ifølge kontrakten med Udlændingestyrelsen også til "at have kvalificeret og tilstrækkeligt personale ansat eller til rådighed som underleverandører til levering af ydelserne".

Ifølge FN’s Børnekonvention, som Danmark har underskrevet, har børnene krav på den højest opnåelige sundhedstilstand og adgang til sygdomsbehandling. Det vil sige, at de har samme ret til forebyggende sundhedsordninger og sundhedsbehandling som børn med dansk statsborgerskab. Alligevel venter mange af dem flere måneder på at komme til lægen for at få den obligatoriske modtagescreening og på almindelig lægekonsultation.

Katastrofal ventetid

Fællestillidsrepræsentant og sundhedsplejerske i Røde Kors, Jytte B. Jensen, har 16 års erfaring fra asylsystemet. Hun mener heller ikke, at en ventetid på to måneder er godt nok: "To måneder er længe at vente. Og jeg synes, at med vores kvalitet af sundhedstilbud i Danmark bør vi se dem ret hurtigt, så vi kan opspore smitte og sørge for vaccinationer. Det er faktisk ret katastrofalt," siger hun.

Sundhedsplejerske Hanne Hjørringgaard fra Børnecenter Vester Hjermitslev siger:

"Vi ser børn og unge med ondt i hovedet, som ikke kan støtte på det ene ben, børn der bliver akut indlagt efter krampeanfald, børn som er halvdøve eller har meget dårligt syn."

Og hendes kollega Hanne Michaelsen supplerer: "Vi ser børn, der har ondt med rygsmerter og knæsmerter, som man aldrig ville acceptere, hvis det var et dansk barn."

Det skyldes ifølge sundhedsplejerskerne især, at lægeudbuddet på børnecentrene ikke har været stort nok. Da Sygeplejersken i midten af marts måned besøgte børnecenteret i Vester Hjermitslev, stod nogle børn i kø i flere måneder for at komme til lægen.

Børnene er ikke tilknyttet de praktiserende læger på samme måde som danske børn, i stedet står de alle sammen i en fælles kø til de læger, der 1-2 gange om ugen er til rådighed i eftermiddagskonsultationer.

Og da det drejer sig om børn, der både skal modtagescreenes og ud over almindelige sygdomme har ekstra udfordringer i form af manglende vaccinationer, ubehandlede sygdomme fra hjemlandet samt fysiske og psykiske men fra flugten, har den afsatte lægelige kapacitet ikke været tilstrækkelig.

Men hvis drengene ikke får den behandling, de har brug for, er det sundhedsplejerskernes dør, de banker på.

"Hvis de har ondt, kommer de hver eneste dag og rykker os for, hvornår der sker noget," siger Hanne Hjørringgaartd, som er endnu mere bekymret for de børn, der ikke selv råber op.

"Vi har en lille dreng, der sidder og tegner sort, sort på papir, så kommer læreren op med ham. Så taler vi med ham. Han lider grundlæggende under et stort savn. Han siger, at det hjælper at tale om det.

Så bliver han lettet og har det lidt bedre et par dage, og så får han det skidt igen," siger hun og fortæller, at det tværfaglige samarbejde mellem lærere, pædagoger og kontaktpersoner fungerer rigtig godt på Vester Hjermitslev. Og at netop det samarbejde er vigtigt for at kunne hjælpe børnene bedst muligt.

"Vi har f.eks. en 17-års dreng, som er flygtet sammen med to kammerater, der blev fanget og tortureret af politiet. Han kan ikke spise, sove, har tankemylder. Ham sendte vi til lægen med en anbefaling om at se en psykolog, men måske fordi han er velklædt og har 12 års skolegang vurderede lægen, at det ikke var nødvendigt," siger Hanne Michaelsen.

Ifølge Susanne Rank Lücke, som er sundhedsplejerske i Tønder, skyldes de mange uscreenede børn på kommunens to børnecentre, at der er kommet så mange uledsagede børn på en gang. Sundhedsplejerskerne har haft svært ved at følge med, selv om de "knokler" og "gør, hvad de kan, med de ressourcer, der bliver tildelt". Også i Tønder har især den manglende lægekapacitet på centrene været med til at belaste sundhedsplejerskernes arbejde.

Hun mener, at det hele er gået lidt for hurtigt, siden børnecentrene åbnede.

"Jeg synes, at man som minimum skulle starte op med to temadage for alle netværksmedarbejdere. I stedet for at hver enkelt ansat kommer med sin holdning til, hvordan arbejdet skal gøres. Også som sundhedsplejersker mangler vi viden og en indgangsvinkel til arbejdet," siger Susanne Rank Lücke. "Vi sidder selv og gætter og ved ikke rigtig helt, hvad man forventer af os ud over screeningerne. Og det forebyggende bliver der ikke rigtig tid til."

Asylchefer beklager

Asylleder Birgitte Guldberg, asylchef i Jammerbugt Kommune, erkender, at ventetiderne til læge har været uforholdsmæssigt lange:

"Vi skal være de første til at beklage, at det ikke har været optimalt. Men i opstartsfasen har det været svært at få læger tilknyttet. Og der er lægemangel generelt i Nordjylland. Men vi tager det meget seriøst og gør alt, hvad vi kan.

Og jeg synes, at vi har løst det så godt som muligt," siger Birgitte Guldberg, som fortæller, at de netop har gjort en ekstra indsats for at komme de lange køer til livs bl.a. ved at købe ekstra lægetimer ved et vikarbureau.

Og at de i løbet af de seneste to uger derfor har fået elimineret køen. Hun fortæller, at der pr. 5. april nu kun er seks børn i Vester Hjermitslev, som ikke er blevet screenet – og at det er fordi, at de ikke er mødt op til deres aftaler.

Da Sygeplejersken kontakter Jakob Kirkegaard, asylleder i Tønder Kommune, kommer det bag på ham, at så mange uledsagede flygtningebørn i kommunens to børnecentre endnu ikke er blevet modtagescreenet, og derfor potentielt kan være syge, bære rundt på smittefarlige sygdomme eller være psykisk meget belastede. Men det hele er gået så hurtigt med etablering af to nye børnecentre siden december.

"I forbindelse med den ekstraordinære asylsituation i efteråret var der et akut behov for at etablere yderligere indkvarteringssteder. Med den meget korte tidshorisont til at etablere to UMI-centre (centre for uledsagede mindreårige, red.) vil der være situationer, hvor medicinsk screening først kan gennemføres i takt med, at sundhedspersonalet er blevet ansat. For centrene for uledsagede mindreårige har det desværre gjort, at nogle medicinske screeninger er blevet forsinket."

Men Jakob Kirkegaard lover, at der nu vil blive taget hånd om problemet. Fra december og frem til nu har der kun været en sundhedsplejerske tilknyttet de to børnecentre. Men den 1. april startede der yderligere en sundhedsplejerske. Og derudover er der blevet indgået nye lægeaftaler, fortæller han.

"I hele perioden har der dagligt været sygeplejersker på centrene med henblik på at hjælpe ved sundhedsproblemer. I forhold til de manglende screeninger ville jeg have ønsket, det kunne være sket tidligere, men det har desværre ikke været muligt. Vi forventer i løbet af de næste to uger at have gennemført de medicinske screeninger, der mangler."

• Læs også artiklen man skal råbe højt for at komme til lægen