Kun det meningsfulde skal bestå

Sygeplejersker skal strømline retningslinjer, procedurer og standarder, så kun de elementer, der rent faktisk giver mening for patienterne, er tilbage. Det var det gennemgående budskab på Dansk Sygeplejeråds debatmøde om de otte nye kvalitetsmål, der for nylig blev afholdt i Kolding og København.
Jane Færch, klinisk sygeplejespecialist på Rigshospitalet, hilste det nye kvalitetsarbejde velkommen, og opfordrede til at de nationale retningslinjer også bliver revideret, så de fokuserer mindre på kontrol.
Foto: Christoffer Regild

850! Så mange retningsgivende dokumenter er der blevet udarbejdet for at sikre et højt kvalitetsniveau i Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsforvaltning. Alligevel har målinger vist, at der er problemer med basisydelserne på nogle af centrene.

Det fortalte Jette Bolding, områdechef i Københavns Kommune, da hun fredag den 27. maj holdt oplæg på det første af to af Dansk Sygeplejeråds informations- og debatmøder om de otte nye nationale kvalitetsmål for sundhedsvæsenet. 

Læs også: Positiv modtagelse af kvalitetsmålene

Opdagelsen har fået Københavns Kommune til at sætte sig for at rydde op i de mange retningslinjer og i stedet lave en ny kvalitetsstrategi på plejeboligområdet. En strategi, som ifølge Jette Bolding har til formål ”kun at tage fat der, hvor skoen klemmer”.

Og det er netop den type oprydningsarbejde, som er næste skridt på vejen for at opnå de otte nye nationale kvalitetsmål, som Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening i slutningen af april vedtog fremover at arbejde efter. 

Klogere på tankerne bag

Det første møde fandt sted i København, hvor 170 ledere, udviklings- og kvalitetskoordinatorer var mødt frem for at blive klogere på tankerne bag de otte mål og på, hvordan arbejdet med at gøre dem til virkelighed skal foregå. 

De otte nationale kvalitetsmål afløser Den Danske Kvalitetsmodel, som gennem årene er blevet stærkt kritiseret for at være for meget baseret på kontrol og for at skabe ligegyldig dokumentation og meningsløst bureaukrati. 

Og intentionerne med de nye kvalitetsmål er da også netop at skifte kontrollen ud med en mere tillidsbaseret tilgang, der tager udgangspunkt i, at det ikke er alle screeninger, standarder og målinger, som er lige relevante for alle patientgrupper. 

Det er også derfor, at de otte nationale mål er så bredt formuleret, at det ifølge sundhedsdirektør i Danske Regioner, Erik Jylling, ”er svært at være uenige i dem”.

I fremtiden skal sygeplejersker og andre sundhedsfaglige personer selv være med til helt ned på det enkelte hospitalsafsnit og i kommunerne at frasortere de screeninger, retningslinjer og procedurer m.m., som ikke giver mening for netop deres patienter. I stedet skal de sundhedsfaglige personer være med til at opstille delmål og fagligt relevante indikatorer for at opnå de overordnede mål.

Grib chancen for indflydelse

Og derfor opfordrede kontorchef i Sundheds- og Ældreministeriet Jakob Krogh flere gange til, at sygeplejersker griber chancen for indflydelse.

”Det er nu, chancen skal gribes. Det er nu, at man som leder skal gå benhårdt efter indflydelse både regionalt og kommunalt,” sagde han og kaldte de nye mål for ”en tillidserklæring” til sundhedspersonalet.
 

De otte nationale kvalitetsmål

Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) præsenterede for nylig otte nye nationale kvalitetsmål, som også Kommunernes Landsforening og Danske Regioner står bag. De nye mål skal erstatte målsætningerne i Den Danske Kvalitetsmodel.

De otte nationale kvalitetsmål er:
•    Bedre sammenhængende patientforløb
•    Styrket indsats for kronikere og ældre patienter
•    Forbedret overlevelse og patientsikkerhed 
•    Behandling af høj kvalitet
•    Hurtig udredning og behandling 
•    Øget patientinddragelse 
•    Flere sunde leveår 
•    Mere effektivt sundhedsvæsen.

Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet.

Derudover understregede både han og Erik Jylling, at udviklingsarbejdet med, hvordan man opnår de nationale mål, er en proces, der stadig er under udvikling. Og både han og Jakob Krogh erkendte, at der er ting, der kunne være bedre; f.eks. kaldte Jakob Krogh de praktiserende læger for ”elefanten i rummet”, fordi lægerne på trods af, at de spiller en vigtig rolle for borgerne, ikke er tænkt ind i arbejdet med de nationale kvalitetsmål.

Jette Bolding påpegede, at hvis der ikke er et tværsektorielt samarbejde, så kommer borgerne ikke til at opleve øget kvalitet. Og flere pegede på det problematiske i, at der mangler en form for brug af og tilgang til sundhedsdata, der favner sammenhængende forløb.

Endelig blev den planlagte lederuddannelse kritiseret for kun at have plads til 40 årligt, fordi uden kompetente ledere til at drive kvaliteten kan udviklingen ikke drives frem mod målet.

Men selv om der blev luftet bekymringer over delelementer, så var det, der fyldte mest, en fælles enighed om og tro på, at den overordnede måde, de otte nationale kvalitetsmål er udformet på, kan være med til at løfte kvaliteten i sundhedsvæsenet. 

 

Emneord: 
Kvalitet