Besvarer de fleste spørgsmål om alkohol

Denne første udgave af en sundhedsfaglig lærebog beskriver ud fra et evidensbaseret biologisk og sundhedsfagligt perspektiv alkoholproblemers udvikling, konsekvenser og behandling. Den er skrevet af danske forskere og eksperter fra praksis på alkoholområdet.

Bogen formidler den historiske udvikling og videnskabelige baggrund og status på alkoholområdet, både hvad angår alkoholvaner og disses betydning for skader, den neurobiologiske baggrund for alkoholvirkning og afhængighed, genetik og komorbiditet i forbindelse med alkohol. Den aktuelle lovgivning på området samt sociale og samfundsøkonomiske konsekvenser af stort alkoholforbrug behandles på et ret detaljeret niveau. De metoder, der aktuelt anvendes i Danmark til forebyggelse og behandling, herunder både psykosocial og farmakologisk intervention, gennemgås. Bogen formidler også de paradokser, der er indlejret i emnet alkohol, dvs. forskellige opfattelser af alkoholforbrug og afhængighed og et perspektiv på, at alkohol ikke alene skader den, der drikker, men også hele netværket omkring personen med alkoholstorforbrug.

Bogens styrke er dens bredde, så uanset hvilket spørgsmål man som sygeplejerske eller sygeplejestuderende har om alkoholområdet, så er der stor sandsynlighed for at få svar på spørgsmålet i denne bog. Den er grundig i sine forklaringer, godt og passende illustreret og generelt logisk disponeret og præsenteret. 

Bogens svaghed er, at den ikke alle steder er opdateret ift. den teoretiske ramme, der ligger bag det emne, der behandles, og det er ærgerligt. Motivationssamtalen af Miller og Rollnick er en kognitiv metode, der er blevet anvendt i alkoholbehandling i mange år, men metoden er igennem årene også videreudviklet og på afgørende områder ændret; seneste udgave kom på dansk i 2014. Således er der f.eks. i kapitlet ”Behandling i almen praksis” anvendt ”Beslutningsbalanceskema” – et redskab forfatterne bag Motivational Interviewing (MI) er gået væk fra i den seneste udgave, fordi redskabet kan fastholde patienten i hans store alkoholforbrug. Den nyeste udgave er dog anvendt i andre kapitler.

En anden svaghed findes i kapitlerne om opsporing af alkoholstorforbrug. En række kendte metoder opremses. Imidlertid er der internationalt de seneste 20 år forsket i sikre biomarkører for alkohol, der kan detekteres i biologisk materiale som hår, meconium, negle og urin. Man kan således med sikkerhed afgøre, om en person har været afholdende eller ej, eller om et nyfødt barn har været udsat for mors drikkeri under graviditeten og på baggrund heraf sætte tidligere ind med forebyggende tiltag. Denne viden nævnes slet ikke i kapitlet ”Gravide” og kun en passant i kapitlet ”Opsporing og screeningsmetoder”.

Bogens målgruppe er ansatte i sundhedssektoren, som er i berøring med mennesker med et stort alkoholforbrug og problemer som følge heraf. Således også sygeplejersker uanset hvor i sundhedsvæsenet de er ansat, samt studerende, som alle kan anvende bogen som opslagsværk eller grundbog.

Lene Bjerregaard, ph.d., adjunkt, Sygeplejeuddannelsen i Slagelse, University College Sjælland, UCSJ.