Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Skammen rammer selvet

Sygeplejersker lever i en konstant moralsk risikozone, hvor fejl og hændelser kan få alvorlige konsekvenser for patienter og dem selv i form af second victim-syndromet. Det er en kollektiv udfordring, siger professor Terje Mesel.

Sygeplejersken 2017 nr. 10, s. 47

Af:

Marianne Bom, journalist

Terje Mesel
10 pct. af de sygeplejersker, læger og psykologer, som professor Terje Mesel har interviewet under sin forskning om second victim, har forsøgt at begå selvmord. Sundhedsprofessionelles faglige og personlige identitet er tæt forbundet, siger han.
Foto: Agder Universitet
Terje Mesel er en af de få forskere i Norden, der har undersøgt ”second victim”-problematikken. I 2014 udgav den norske professor bogen ”Når noe går galt – Fortellinger om skam, skyld og ansvar i helsetjenesten”. Bogen bygger på forskning, hvor Terje Mesel interviewede sygeplejersker, psykologer og læger om deres reaktioner efter alvorlige utilsigtede hændelser.

Hvad sker der psykologisk, når sundhedsprofessionelle begår fejl?
”Mange føler skam, og skammen rammer hele det globale selv. Det betyder, at man føler, man er en dårlig person. Sundhedsprofessionelle er flinke mennesker, der ønsker at gøre gavn. Deres faglige og personlige identitet ligger tæt, så når noget går galt på jobbet, rammer det dem personligt. I mit kvalitative studie har 10 pct. forsøgt at begå selvmord. Det viser, at fejl kan give voldsomme anslag på det personlige selvbillede.”

Hvad fører skammen til?
”Skam får os til at gemme os, og hvis vi gemmer os i forhold til kolleger, lukker vi af for den vigtigste mestringsarena. Det er kollegerne, som kender vilkårene i sundhedssektoren. Det gør ægtefællen f.eks. ikke. Det kan forstærke den negative udvikling, at kolleger kan have tendens til at lukke af med tavshed eller bare være hyggelige. Det er misforstået hensynsfuldhed. Hvis sundhedsprofessionelle går alene med fejl og føler skyld og skam, så slider det. Det kan give en slags akkumuleret moralsk stress, når der er afstand mellem ideal og praksis. Hvis ingen hjælper dig, kan det føre til, at du ikke mestrer jobbet, empatien falder, og du kan blive udbrændt eller helt forlade faget. Det er en dårlig strategi i et fag, hvor man med sikkerhed ikke kan undgå fejl.”

Hvorfor er ”second victim”-problematikken et fælles anliggende?
”Fordi fejlen tilhører hele organisationen. Den sker ikke isoleret. Vi må skabe organisationer, der etisk set er bæredygtige. Her har ledelsen et stort ansvar for at signalere, at ingen går alene. Vi må have åbenhed og dermed gøre det muligt at være i professionen over tid. Læger og sygeplejersker skal kunne tage ansvar for fejl, også over for patienter og pårørende.” 

Der findes ingen tal på, hvor udbredt ”second victim” er, men hvad vurderer du ud fra din erfaring? 
”Jeg har siden 2014 holdt 115 foredrag om emnet i Danmark og Norge, og hver gang får jeg fortællinger og mails, hvor folk skriver, at dette genkender de sig i. Det er altså ikke et marginalt fænomen. Det er ret udbredt.” 

Læs også: