Dem, som systemet ikke må hjælpe

Illegale flygtninge. Antallet af asylansøgere er nedadgående, men flere end nogensinde bliver behandlet på Danmarks to sundhedsklinikker uden om det danske sundhedssystem. Patienterne henvender sig især pga. problemer med hud, tænder, graviditet og bevægeapparat.
Daglig leder Vibeke Lenskjold fortæller, at politiet trods kendskab til adressen ikke foretager razziaer på sundhedsklinikken.
Foto: Søren Svendsen

Det kan være alt fra udslæt, tandpine og ondt i skulderen til komplikationer ved en graviditet, som bringer folk til Sundhedsklinikken. Ens for dem, der kommer her, er, at de ikke kan få hjælp andre steder. For uden det gule sundhedskort eller opholdstilladelse har man kun ret til offentlig behandling, når det er akut. Men selvom antallet af asylansøgere og mennesker, der lever illegalt i landet kun bliver færre, så er der flere end nogensinde før, der får hjælp uden om det danske sundhedssystem.

Siden Sundhedsklinikken åbnede i 2011 i København og to år efter i Aarhus, er over 4.100 patienter blevet hjulpet, og de har besøgt klinikkerne mere end 12.800 gange.

"Hvis ikke vi behandlede dem, så ville de ikke få hjælp. De værste konsekvenser ved dét ville være, at smittefarlige sygdomme ikke blev behandlet, og som i sidste ende også kunne ramme dig og mig," siger Vibeke Lenskjold, som er daglig leder af de to sundhedsklinikker. Hun fortæller, at de især behandler mennesker, som lever illegalt i landet. Det er f.eks. mennesker, som ikke har fået asyl, men heller ikke er rejst hjem.

Læs også: "Privilegie forpligter"

I et svar til Folketinget den 29. juni i år oplyste Justitsministeriet, at næsten 2.000 afviste asylansøgere fra forskellige lande er forsvundet i løbet af det seneste halvandet år. Dog skulle det samlede antal illegale asylansøgere i Danmark være faldet fra 23.000 i 2013 til 18.000 i 2015 ifølge Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Opbakning fra Sygeplejeetisk Råd

Da den første Sundhedsklinik åbnede i 2011, forholdt Sygeplejeetisk Råd sig til initiativet: "Sygepleje ydes uden hensyn til alder, hudfarve, tro, kultur, handicap eller sygdom, køn, nationalitet, politisk overbevisning, race eller social status. At stille sig til rådighed med en klinik for mennesker, der har behov for sundhedsydelser, og som ikke har ret til samme ydelse som legale, hilser Sygeplejeetisk Råd meget velkommen og giver samtidigt sin fulde støtte og opbakning til klinikken."

Sygeplejeetisk Råd har i dag samme holdning og mener stadig, at sygeplejersker skal være til stede og hjælpe de mennesker, der har behov for sygepleje.

Antallet af asylansøgere er de seneste år også dalet. I 2015 var tallet godt 21.000, og indtil den 31. juli i år havde kun ca. 2.250 mennesker søgt om asyl i Danmark.

Alligevel bliver flere behandlet på sundhedsklinikkerne. Både patienthenvendelser og oprettelse af journaler er øget for hvert år, klinikkerne har haft åbent.

Der bliver ikke stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor man kommer her. Sundhedsklinikkerne tilbyder nemlig hjælp til dem, som systemet ikke tager imod, ligegyldigt om man er turist eller opholder sig illegalt i landet.

Under politiets radar

På en kølig efterårstorsdag i år er porten lukket ind til baggården, hvor klinikken i København ligger. Det er tidlig eftermiddag, så der er stadig et par timer til, at dørene bliver åbnet. Men en lav kvinde med mørkt hår står allerede ude foran. Hun har stribede strømper i sine sandaler, og i en klapvogn ser det ud til, at alt, hun ejer, ligger.

"Om torsdagen har vi tandlæge, så der kommer rigtig mange med tandproblemer. Dem, der kommer først, bliver behandlet først. Så der er tit kø, inden vi åbner," fortæller Vibeke Lenskjold.

Klinikken i København har åbent tre gange om ugen, og i Aarhus er der to ugentlige åbningsaftner.

Det er især diagnoser omkring hud- og tandproblemer, graviditeter og problemer med bevægeapparatet, der bliver stillet i klinikkerne.

Det er ikke til at sige, om kvinden opholdt sig illegalt i landet, var i gang med en familiesammenføring eller af helt andre årsager stod foran porten. Men selvom mange af dem, som kommer i klinikken, ikke har opholdstilladelse i landet, så har politiet indtil videre ikke vist sig.

"De mennesker, der kommer her, kommer, fordi de har det dårligt," forklarer Vibeke Lenskjold, som siger, at politiet godt kender adressen. Klinikken er altså ikke hemmelig, men politiet står ikke klar til at anholde de mennesker, som tager derhen. Det er ikke gået ubemærket hen på Christiansborg.

Sundhedsklinikkerne

Sundhedsklinikken i København og Aarhus er drevet og administreret af Røde Kors. Bemandingen består af bl.a. frivillige sygeplejersker og læger.

Klinikkerne har tilsammen behandlet mere end 4.100 mennesker.

I gennemsnit havde klinikken i København sidste år 16-22 patienter pr. åbningsaften. I Aarhus mellem to og fire.

Patienterne er hovedsageligt i alderen 19-40 år.

Kilde: Rapport – Sundhedsklinik for udokumenterede migranter. 24. august 2011 – 31. december 2016.

I september måned kaldte Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti seks ministre i åbent samråd. Et af spørgsmålene lød, om politiet skulle lave razziaer på sundhedsklinikkerne. Det blev stillet til justitsminister Søren Pape (K), som gentagne gange måtte svare på samme spørgsmål. Hver gang lød det samme svar:

"Jeg har en forventning om, at politiet er opsøgende de steder, hvor de ved, at mennesker, der er i landet illegalt, befinder sig."

Han undgik altså at svare direkte ja eller nej til spørgsmålet.

Hvis politiet opsøger klinikkerne, så holder folk sig væk. Derfor blev der åndet lettet op over, at ministeren ikke var opfordrende til at lave politirazziaer.

For vi bliver alle syge, og Vibeke Lenskjold understreger, at alle har ret til sundhed. Også selvom man ikke har lovligt ophold i Danmark.

"Hvis vi ikke var her, vil jeg slet ikke tænke på, hvor mange der ville gå rundt og have det dårligt. Folk ville dø på gaden," siger Vibeke Lenskjold, som af den grund er stolt over og glad for, at der er et sted som Sundhedsklinikken.

 

Emneord: