Privilegie forpligter

I en baggård på Vesterbro i København ligger Sundhedsklinikken. Når man træder gennem porten, skal man i det ene hjørne af gården gå tre trin ned til de lokaler, som danner den sundhedsmæssige ramme for de mennesker, som ikke kan få hjælp af det offentlige sundhedssystem. Klinikken er drevet af frivillige, og dem er der mange af. Sygeplejerskerne Helle Høstrup og Linea Ramsdahl tager som frivillige turen til klinikken i København én gang hver femte uge. De kan ikke lade være.

"At være sygeplejerske er et hjertefag, forstået på den måde at man rigtig gerne vil hjælpe. Vi vil alle sammen have noget ud af det, vi laver, og det får vi i høj grad her," siger Linea Ramsdahl, som efter at have været frivillig i Grækenland i en flygtningelejr følte et stort behov for at gøre noget ekstra. Også Helle Høstrup stod tilbage med den følelse efter at have været tæt på flygtningekrisen ligesom Linea Ramsdahl. At se så mange mennesker have brug for hjælp gjorde stort indtryk på de to sygeplejersker. På Sundhedsklinikken møder de bl.a. mennesker med skæbner, de godt kan genkende fra deres tid i det græske, men også beskidte backpackere fra USA kan gøre deres entré.

Læs også: "Dem, som systemet ikke må hjælpe"

"Det kan være svært at tænke over, hvad de her mennesker kommer fra. Men det er mit indtryk, at det ikke kun er stakler," siger Linea Ramsdahl.

Også Helle Høstrup har set mange forskellige mennesker træde ind ad døren til klinikken i de seks år, hun har været frivillig.

"Det er bestemt ikke alle, der er usoignerede og urene. Selvom mange ikke har opholdstilladelse i landet, så har de et sted at bo og arbejde alligevel," siger Helle Høstrup og fortæller, at det tit er ondt i ryggen og andre symptomer på hårdt fysisk arbejde, der viser sig hos patienterne.

Forværrede problemer

Selvom det ofte er ting med bevægeapparatet, som patienterne døjer med, så er det ikke alt, der kan behandles på klinikken.

"Det sker tit, at vi er nødt til at få hjælp udefra," siger Helle Høstrup.

Helle Høstrup sidder i visitationen, og hendes oplevelse er, at folk kommer med mere alvorlige problemstillinger, end de gjorde i starten. Hun har både taget imod en ung kvinde, som havde en kræftsygdom, hun kunne dø af, og folk med aids i udbrud. I sådanne tilfælde sender man patienten videre til hospitalet, for så er deres sygdom pludselig akut.

Men i de tilfælde, hvor nogen kommer for at få fornyet medicin eller skal have behandlet noget nu og her, som f.eks. lungebetændelse, så er det en frivillig som Linea Ramsdahl, der sidder klar sammen med lægen.

"Jeg starter med at fortælle patienten, at det kun er os, der bruger informationen. Det er vigtigt, at de føler sig trygge," fortæller Linea Ramsdahl og tilføjer:

"Vi behandler vores patienter på lige fod med andre mennesker. For lige meget hvem du er, så skal du hjælpes."

Helle Høstrup har oplevet, at patienterne bliver fulgt ned i klinikken af mennesker, de har knyttet bånd til.

"Det gør mig så glad, når jeg ser, hvor mange danskere der hjælper. Både frivillige på klinikken, men også ganske almindelige borgere," siger hun og fortæller, hvorfor det er naturligt for hende at hjælpe mennesker i nød:

"Min far sagde engang til mig, at privilegie forpligter. Jeg kan noget, som nogen har brug for. Og når jeg kan det og har overskud, føler jeg i den grad, at jeg er forpligtiget til at hjælpe."