Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Tendentiøst: Pligt eller manipulation?

Den motiverende samtale har brændt sig fast i sundhedsverdenen, men den tipper fra støtte til manipulation, hvis ikke patienten bliver husket.

Sygeplejersken 2017 nr. 6, s. 19

Af:

Britt Lindemann, journalist

2017-6-tendentiost

Udgangspunktet for den motiverende samtale skal være patienten og patientens ønske om forandring, men i hverdagen kommer den måske mere til at være endnu et punkt på tjeklisten. 

”Den motiverende samtale er en anerkendende metode, der baserer motivationsarbejdet på personens perspektiv og ønsker og mål. I stedet for at forsøge at overtale personen til forandring arbejdes med udgangspunkt i personens egen motivation og tanker om forandring,” skriver forfatter til flere bøger om den motiverende samtale, Gregers Rosdahl, cand.mag. i filosofi.

Når den motiverende samtale bruges i plejesituationer, så er det en form for omsorg, der tager udgangspunkt i borgerens egen vilje f.eks. til at holde op med at ryge eller spise sundere. Ifølge Gregers Rosdahl er den måde at arbejde på netop fraværet af manipulation.

”Hvis man siger, at den motiverende samtale er manipulerende, så har man ikke forstået, hvad metoden handler om. Det handler udelukkende om borgerens vinding, når man spørger ind til motivationen til at ændre livsstil,” siger han.

Gregers Rosdahl ser ikke et problem i, at en motiverende samtale tager udgangspunkt i overordnede mål for rygning, kost osv.

”Som professionel synes jeg faktisk, at man skal have nogle mål på borgerens vegne. Det vil jo være ansvarsfralæggelse, hvis en læge ikke på et tidspunkt tager den snak med en patient, der ryger. Det synes jeg, at man har en pligt til. Både som professionel og som en medmenneskelig omsorg,” vurderer han.

Den motiverende samtale skrider nemt

Den motiverende samtale har 25 år på bagen, men alligevel er det stadig en udfordring at holde fast i de grundlæggende principper, der bl.a. handler om at finde ind til den indre motivation og støtte op om den, mener Preben Ulrich Pedersen, professor MSO ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

”Det bliver hurtigt en manipulerende samtale, fordi vi i sundhedsverdenen er rigtig dygtige til at få patienterne til at gå med på det, vi siger, uden at det nødvendigvis er det, patienten vil,” konstaterer han.

Han synes ikke, at billedet tegner sig af en samtaleform, der udelukkende handler om patientens motivation og vinding. I stedet ser han samtaler, der kommer til at ligne afhøringer, hvor personalet spørger patienter til en række parametre, hvor det er tydeligt, hvad det rigtige svar er.

”Vi glemmer patienterne, fordi vi gerne vil høre noget bestemt. En motiverende samtale kræver, at vi lytter til patienterne, og kræver især, at vi lytter efter, hvad de egentlig siger,” forklarer Preben Ulrich Pedersen. Han konkluderer, at hvis den motiverende samtale skal fungere, så handler det om at være klar på de elementer, der skal til for at få gang i sådan en samtale, så det ikke bare er samtaler om sundhedsoverskrifter.

”Men det er selvfølgelig nemmest, hvis patienten bare siger det, vi gerne vil høre,” siger han med et glimt i øjet.